Partistøtte: Her er Hegelund & Moses guide til, hvordan man bedst tackler ønsket om støtte: Partierne fattes penge. En interesseorganisation eller virksomhed kommer nemt under pres, ikke mindst når valget nærmer sig. I den situation kan det som organisationsformand eller virksomhedsdirektør være svært at sige nej, når en toppolitiker inviterer sig selv på kaffe og under mødet pludselig hiver portemonnæen frem og beder om en skilling til partiet.
Måske går man retur til sin bestyrelse og finder et beløb til det arme menneske og dennes partifæller. Og håber så, at roen igen sænker sig. Så let og smertefrit går det imidlertid sjældent. Derfor er det værd at overveje, hvorvidt det overhovedet giver mening at støtte partier økonomisk. Og hvordan man i givet fald bedst tackler doneringen.
Finansrådet har netop besluttet at opløse sin indsamlingsforening, godt træt af den negative opmærksomhed, bankernes støtte til de borgerlige partier har fået. Det er ikke den slags presse, den i forvejen upopulære finansverden har brug for.
Også andre organisationer har kvababbelser med at fortsætte pengestrømmen: Bidragene skaber ikke alene mistillid udadtil, men giver ofte også ævl og kævl i medlemskredsen. Det dilemma gælder eksempelvis fagbevægelsen, der traditionelt har skruet op for hanerne, når det gjaldt ”vennerne” hos Socialdemokraterne, men i dag må konstatere, at mange medlemmer også stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti.
H & M peger på fire forskellige sponsor-muligheder: Afslaget. Den brede partistøtte. Sekretariatsbistanden. Samt ikke mindst åbenhedsstrategien.
Det samme gælder i brancheorganisationer, hvor der ikke er enighed om, hvorvidt der overhovedet skal gives penge og til hvem.
Sponsor-problematikken er aktuel i lyset af den over 400 sider lange betænkning om partistøtte, som regeringen netop har offentliggjort. Partierne har siden tresserne mistet titusindvis af medlemmer og dermed kontingentkroner, hvilket har øget behovet for anden økonomisk bistand. I valgåret 2011 fyldte private donationer 82 millioner kroner ifølge de officielle regnskaber. Det er set i den store sammenhæng et forholdsvis lille beløb. Ikke desto mindre giver det masser af ballade.
Så hvad gør man, når partiformanden står med hatten i hånden?
Partistøtte: afslaget
Overvej, om det er besværet værd at sponsorere formandens foretagende. Forklar høfligt politikeren, at de negative imagemæssige omkostninger – samt risikoen for ballade i kunde- eller medlemskredsen – desværre ikke gør det muligt at spytte i kassen.
Partistøtte: støtte til flere
Forvent ikke, at du kan påvirke et politisk parti direkte gennem økonomisk bistand, men hvis du anser partiernes grundlæggende virke som et vigtigt anliggende, kan det anbefales at støtte. I så fald: Gør det bredt. Det er der to grunde til: Medlemskredse og kunder er ikke længere homogene størrelser, og man kan gøre flere glade – og færre sure – ved at spytte i kassen til en bred vifte af partier.
Hvad angår den økonomiske politik, er forskellen på de toneangivende partier alligevel ikke stor, om end der kan være nuancer på særområder. I USA giver de store virksomheder typisk bidrag til både Demokraterne og Republikanerne; mon ikke den trend også vil brede sig her.
Partistøtte: sekretariatsbistand
I kan også vælge at bruge jeres analysekræfter på systematisk at hjælpe politikerne med dokumentation i det daglige folketingsarbejde. Ordførerne har ikke mange ressourcer og konstant behov for at blive klædt på med facts, muligheder og emner til drillespørgsmål, der kan stilles til regeringen. Sekretariatsbistanden giver mere konkrete påvirkningsmuligheder end partistøtten og har hidtil ligget helt under radaren, mediemæssigt, som beskrevet i kapitlet Drilledemokratiet i Lobbyistens Lommebog.
Mulighed 4: åbenheds-strategien
Når man én gang har besluttet sig for at være sponsor, kan man lige så godt være åben om donationen. Også selvom der ikke er et formelt krav om det. Der er ikke noget at skamme sig over, tværtimod.
Samme åbenhed kunne gælde den løbende sekretariatsbistand med dokumentation og gode hjerner. De dygtigste lobby-organisationer har et tæt samarbejde med en række politikere – uden at dette kommer til offentlighedens kendskab. I vores optik er samarbejdet ikke odiøst. Til gengæld kan det med fordel ske med en tydeligere varedeklaration.
Læs mere om indflydelsesmuligheder
HEGELUND & MOSE. Din dagsorden – sætter vi sammen