Indflydelse
Kommunikation
Analyse
Medietræning
Facilitering

Også et bornholmer-bureau

Bornholm: Vi har siden 2016 også løst opgaver fra vores Allinge-Sandvig-domicil på det allernordligste Bornholm: kommunikationsrådgivning, pressestrategi, rapportskrivning og analysearbejde, virtuel budskabstræning samt forfattervirksomhed.

National og lokal fokus

De smukke omgivelser på kanten af Hammerknuden renser både tanke og sind, så vi kan levere vores allerbedste. Takket være godt internet – også egnede til virtuelle møder – rådgiver vi fra Allinge-Sandvig kunder over hele landet.

Samtidig har vi fuld fokus på Bornholm: Vi vil gerne bringe klippeøen endnu mere på nationale læber i samarbejde med lokale aktører. Bornholm bliver mere og mere populær, men har fortsat særlige udfordringer og et udviklingspotentiale, der proaktivt kan håndteres med en endnu mere professionel indsats over for nationale beslutningstagere, landspresse og meningsdannere.

kommunikationsrådgivning på Bornholm

Ydelser med særlig bornholmsk fokus

Folkemødet: Vi har været med siden starten i 2011 og bidrager hvert år som rådgivere, eventplanlæggere og facilitatorer.

Kommende energiø i farvandet ud for Bornholm: Sammen med regionskommunen, Energistyrelsen og energinet.dk har vi faciliteret et velbesøgt borgermøde med info og debat om det gigantstore anlægsprojekt, der skal skaffe grøn strøm til flere lande fra havmøller

Facilitering ordstyrer HEGELUND & MOSE Bornholm energiø

Bornholms borgmester, Thomas Thors, byder velkommen til borgermøde om kunstigt anlagt energiø og de landanlæg, der følger med. Susanne Hegelund er ordstyrer. Foto: TV2 Bornholm

Kommunikation og indflydelse: HEGELUND & MOSE er blandt landets allerbedste, når det gælder at skabe national opmærksomhed over for lokal initiativrigdom. Det kan være lige fra alliance- og netværksopbygning til rådgivning om, hvordan man rammer landsmedierne.

Bøger, artikler og analyser: Vi lader os også inspirere af dynamikkerne på Bornholm og bruger lokale eksempler, ikke mindst i vores gør-det-selv-bog om at søge indflydelse, Flyt Magten.