Der er ikke blot udsigt til ballade på folkeskoleområdet. Den vil også kunne brede sig til gymnasierne. Bag lukkede døre har Finansministeriet og KL  aftalt at vride armen rundt på både gymnasielærernes fagforening og Danmarks Lærerforening. Analyse i Berlingske Business Magasin.

Forudsigelse nr. 1: Landets gymnasier og folkeskoler risikerer at komme til at stå mennesketomme til foråret – tømt for lærere og elever. En alvorlig offentlig overenskomstkonflikt vil kunne lamme undervisningen. Bag lukkede døre har Finansministeriet og KL koordineret og forberedt et frontalangreb på Danmarks Lærerforening og gymnasielærernes fagforening, GL.

Arbejdsgivernes krav er, at lærerne skal undervise mere for de samme penge. Samtidig skal den enkelte skoleleder og lærer have flere reelle muligheder for at tilrettelægge arbejdet på skolen – uden hver gang at skulle spørge fagforeningerne først.

Parterne står så stejlt over for hinanden, at det i øjeblikket er svært at se, hvordan de skal blive enige om en ny arbejdstidsaftale gældende fra april 2013. Det får en forårskonflikt til at rykke nærmere, ikke mindst fordi regeringen – inklusive De Radikale, der har solide rødder i netop undervisningsmiljøet – synes parat til at gå hele vejen.

Det bekræfter en gammel læresætning: Der skal en socialdemokratisk ledet regering til for at foretage de hårde opgør med lønmodtagerne. VK-regeringen havde de samme muligheder, men turde tilsyneladende ikke.

Spekulationerne i indercirklerne går allerede på, hvor længe regeringen vil lade en konflikt løbe. Det handler om taktik: Hvem vil få mest sympati hos den brede befolkning – lærerne eller arbejdsgiverne? Danmarks Lærerforening vil forsøge at skabe forståelse hos forældrene, arbejdsgiverne pege på, at eleverne har krav på mere undervisning.

Men konflikten har også en deadline. Et godt bud er, at den højst får lov at vare, indtil folkeskolens afgangsklasser og gymnasieeleverne skal op til eksamen. Ellers vil det give en masse praktisk bøvl, ikke mindst for de unge, der skal op til studentereksamen og læse videre efter sommerferien.

Forudsigelse nr. 2: Mens landets undervisere således risikerer at få tømt strejkekassen i tilfælde af en langvarig konflikt, kan også landets statsminister gå en hård tid i møde. Det er forudsigelse nummer to: Jo tættere vi kommer på kommunalvalget, jo mere kritik fra det kommunale bagland vil Helle Thorning-Schmidt (S) risikere at få, især hvis meningsmålingerne fortsætter med at være elendige og ikke bevæger sig et solidt stykke over 20 procent.

Kritikken vil næppe skyldes den stramme kurs over for lærerne. KLs bestyrelse – både venstrefolk og socialdemokrater – har indgået en musketered om, at borgmestrene uanset partifarve står last og brast om den hårde linje.

Til gengæld har de socialdemokratiske byrødder blikket stift rettet mod, hvad finansminister Bjarne Corydon (S) har med i posen på andre kommunale velfærdsområder, når regeringen til foråret skal lave en ny økonomiaftale med kommunerne gældende for 2014. Vil han i et kommunalt valgår løsne en anelse på pengepungen, eller vil han ligesom sidst skære de kommunale budgetter med yderligere et par milliarder?

Der er ved at brede sig den frustrerede holdning i baglandet, at regeringen i praksis ledes af finansministeren, der med hjælp fra De Radikales Margrethe Vestager har gjort det til sin mærkesag at anlægge et overdrevent økonomisk forsigtighedsprincip, som end ikke en Venstre-ledet regering ville bevæge sig ud i.

Dermed vil forårets rammeaftale blive en test på, om Danmark i det kommunale baglands øjne har en teknokrat-regering a la den italienske. Eller om regeringschefen har den politiske musikalitet, der skal til for at støtte S-borgmestrenes muligheder for at blive genvalgt.

Hvis regeringen til foråret kræver yderligere kommunale besparelser, vil Socialdemokraternes kommunalfolk formentlig begynde at ventilere synspunkter om, at Helle Thorning bør overveje at gå af.

Kritikken vil begynde at ulme før sommerferien og vokse frem mod den socialdemokratiske kongres og kommunalvalget i efteråret 2013. Danskerne skal dog ikke regne med, at det fører til regeringschefens ufrivillige afgang i utide, og at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) – mange socialdemokraters kronprinsesse – derefter tager over.

Ikke engang kritikerne selv tror på, at det udfald vil have nogen politisk gang på Jorden i 2013. Deres kritik af regeringschefen vil snarere skyldes, at de får behov for at skabe kant til regeringen. Hvorfor? For selv at blive genvalgt.

Forudsigelse nr. 3: Dermed når vi frem til den tredje forudsigelse for 2013: Socialdemokraterne står til at miste mange borgmesterposter efter et super godt kommunalvalg sidst. Der er dog stor forskel på, hvor løst Socialdemokraterne sidder på taburetterne.

Bykongerne: En del socialdemokratiske borgmestre sidder med så solidt et flertal, at de kun kan takke sig selv, hvis Socialdemokraterne ikke får fire år mere på borgmesterposten. Her bør den såkaldte ”borgmester-effekt” veje så tungt, at  landstendenserne i meningsmålingerne preller af på de lokale vælgere.

Taberne:  Til gengæld vil socialdemokrater, der var snublende tæt på at få borgmesterposten ved seneste valg, være længere fra magten denne gang. Sidst manglede de måske kun et mandat eller to. Nu vil de borgerlige sidde endnu tungere på topposten.

De frustrerede: De største kritikere vil være den store gruppe socialdemokratiske borgmestre, der lige akkurat snuppede borgmesterkæden for næsen af de borgerlige sidst, men kun gjorde det gennem spidsfindige konstitueringsaftaler med for eksempel SF og Dansk Folkeparti.

De risikerer at miste borgmesterposten af to grunde: SF er på vej mod et kommunalt katastrofevalg. Og hvad værre er: Langt fra alle har nået at blive opfattet som hele kommunens førstemand, fordi de har så spinkelt og svært et flertal bag sig. Derfor rammer partiets manglende popularitet på landsplan dem særligt hårdt.

Forudsigelse nr. 4: Alt dette fører til fjerde og sidste forudsigelse: Hvis den socialdemokratiske top tilbyder at kaste Thorning ind i den kommunale valgkamp, vil mange frustrerede byrødder lige overveje en gang eller to, om de skal sige ja tak. Nok er hun kendt som en utrættelig campaigner, der gerne stiller op på gadehjørner og gågader for at hente ekstra stemmer. Men denne gang vil flere være i tvivl: Vil hun gøre mere skade end gavn i kampen for at skaffe partiet borgmesterposter?