Lær af land-lobbyisterne

Dygtigt lobbyarbejde af provinsformand har taget københavnske modlobbyister på sengen. HEGELUND & MOSE gennemgår de påvirkningsmetoder, der har ført til, at regeringen nu stort set har tømt idekataloget fra Landdistrikternes Fællesråd. Nu venter nye politiske slag om, hvordan danmarkskortet skal se ud.

København er intet mindre end verdens bedste by at besøge. Arkitekturen og maden er i verdensklasse ifølge rejseguide-foretagendet Lonely Planet, der står bag kåringen. Planet-anmelderen fremhæver københavnernes egne favoritter som Kødbyen, Refshaleøen og Jægersborggade, hvor trendy iværksættere har skabt liv i halvtriste kvarterer samt klassikeren Tivoli.

Byen er i dag afgjort en rejse værd, så kåringen er fortjent. København har været gennem en fantastisk udvikling, siden HEGELUND & MOSE flyttede fra Sydsjælland og Nordjylland i 1980erne.

Vi stod dengang med en nedslidt hovedstad, som kommune, developere og erhvervsdrivende var i gang med at ødelægge med tarveligt nybyggeri, manglende børnefaciliteter og dårlig service mange steder.

Men mens hovedstaden rider på en bølge af udenlandsk medvind, suger de stærkeste hjemlige, politiske vinde paradoksalt nok ilt ud af København. Stærke provinslobbyister har gjort deres arbejde godt: Statslige arbejdspladser flyttes ud, planloven er ændret, og det er blevet nemmere at få et lån på landet.

Land-lobbyisterne har fulgt lobby-lommebogen til punkt og prikke. Det er lykkedes at vende politikernes øjne mod Danmark uden for hovedstaden, mens storkøbenhavnske politikere – herunder borgmestrene i hovedstadsområdet, der ikke har samme musketer-tradition som jyderne for at gøre fælles sag – først på det seneste så småt er begyndt at vågne op.

Berlingske har undersøgt, hvordan det lykkedes provinsen at flytte den politiske dagsorden til fordel for borgerne ude i landet.

En enkelt lobbyorganisation skiller sig ud, hvilket en regeringsordfører for landdistrikter ikke lægger skjul på:  ”Nu har vi i store træk tømt idékataloget fra Landdistrikternes Fællesråd,” forklarer Venstres Thomas Danielsen åbenhjertigt avisen.

Det sker ikke tit, at en politiker fortæller så direkte, hvor inspirationen kommer fra. Man skal jo genvælges og vil gerne selv stå med æren. I Berlingske får man et godt indblik i, hvordan det lykkedes at ændre den politiske diskurs med en dedikeret formand for landdistrikterne i spidsen. Andre, der vil arbejde med politisk dagsordensætning, kan med fordel kigge på metoden.

 Metoden kort

• Omformuler en lokal nedturs-dagsorden til en national vinderfortælling om et bedre og mere fremgangsrigt Danmark
• Gør fortællingen tværpolitisk, så den bliver uomgængelig for toneangivende partier i både rød og blå blok
• Følelser er godt brændstof, men fremskaf også solide fakta og analyser, der understøtter fortællingen
• Undgå så vidt muligt, at der modnes en københavner-bashing-modfortælling om en uretfærdigt og usagligt behandlet hovedstad, hvad vil give københavnske modlobbyister lettere spil
• Tænk fra starten og hele tiden i brede alliancer, der løfter i samlet flok
• Bevar momentum og udnyt forspringet, før modlobbyisterne vågner op og er i stand til at fremmane et alternativt narrativ om en forkælet provins, der bare er interesseret i at plukke Danmarks guldfugl til skade for hele landet

Fakta frem for følelser

Følelsen af, at hovedstaden løber med det hele, kan være ganske mobiliserende i lokale diskussioner. Det er også for galt! Men følelsen af uretfærdighed har i sig selv ingen vægt på Slotsholmen.

Der skal tal og dokumentation på bordet, som vi beskriver det i vores indflydelsesbøger Lobbyistens Lommebog og Flyt Magten.

Landdistrikterne med formand Steffen Damsgaard i spidsen forstod, at uden solide facts – der i dette tilfælde dokumenterer øget vækst til glæde for hele nationen, hvis Danmark uden for Valby Bakke tilgodeses – risikerer indsatsen af drukne mellem de hundredvis af andre forslag, politikerne bestormes med.

Med andre ord: Fremskaf fakta og analyser, der understøtter en national vinderfortælling om en bedre og mere fremgangsrig nation og ikke bare handler om at spise surmulende lokalsamfund af. Således var indsamling af valide fakta om produktion og rammevilkår første step i formand Steffen Damsgaards lobbyplan frem for at fortsætte den følelsesladede disput om provinsens udfordringer.

Besøg begge sider af Folketinget

Med fakta-arkene på plads gik turen mod hele Christiansborg. Ikke så få vælger enten at gå til regeringen eller til det oppositionsparti, man føler sig mest knyttet til. Landdistrikterne besøgte derimod alle partier for at tydeliggøre og dokumentere problemer og løsninger, herunder at udflytte offentlige arbejdspladser. Også dette var lige efter bogen som blandt andet beskrevet i Lobbyistens Lommebog og Flyt Magten.

At mødes med den ene fløj – vennerne – er hyggeligt nok. Skal der derimod skabes varige løsninger, kræver det, at den samlede politiske dagsorden ændres.  Derfor tog landdistrikts-talsmændene ifølge avisen hele turen rundt i Folketinget for at skaffe bred opbakning. Den dygtige lobbyist er således i stand til at gøre sin sag tværpolitisk appellerende, så den bliver uomgængelig for toneangivende partier i både rød og blå blok.

Den rette timing

Fakta kan være i orden, og den politiske opbakning er måske på plads. Men hvis timingen ikke er i orden, kan det hele ende med ingenting. Landdistrikternes Fællesråd vidste, at når det gjaldt udflytning af arbejdspladser til provinsen, skulle det ske under en højkonjunktur, hvor der fortsat var spændende jobs at få for de tilbageblevne i hovedstaden – samtidig med, at lokale akademikere rundt om i landet blev tilgodeset med nye, spændende muligheder. Den timing af indsatsen har gjort det sværere for fagforeninger som eksempelvis Djøf – med udflytningsberørte medlemmer – at gå til modangreb.

I dårlige tider for hovedstaden ville en udflytning give så meget ballade, at forslaget formentlig ikke ville ryge igennem. Timingen endte med at blive perfekt. Sagt på anden vis: Undgå så vidt muligt, at der modnes en københavner-bashet taberfortælling om en uretfærdigt og usagligt behandlet hovedstad, hvad vil give københavnske modlobbyister lettere spil.

Samarbejd i alliancer

Embedsværk og politikere modtager dagligt henvendelser fra solister, der gerne vil have ændret dette eller hint. At troppe op på vegne af en enkelt ø, en enkelt kommune eller en enkelt branche er ganske almindeligt, men sjældent gangbart.  Den nutidige lobbyist samarbejder. Også med umage parter og også gerne med ”konkurrenter”, man til hverdag er uenige med, men hvor man netop i dette spørgsmål kan danne fælles front.

Steffen Damsgaard havde da også mere eller mindre umage 40 kommuner og – skriver Berlingske – sågar rederibranchen bag sin forening, da han frem mod valget i 2015 fremlagde krav om udflytning af statslige arbejdspladser, planlovsændring og forslag til bedre muligheder for realkreditlån i landdistrikterne.

Kombinationen af dokumentation, timing og fælles front gav pote:  ”Vi skrev stort set det hele ind i vores valgoplæg i 2015. Det var mig, der skrev det, og efter valget fik vi spændt Troels Lund Poulsen (V) for den vogn, og så kørte det derudaf,« fortæller Venstres Thomas Danielsen overraskende ærligt Berlingske.

Bliv ved – og ved

Så langt så godt. Hovedstaden er ikke gået under endnu. Politikere i hovedstadsområdet er gået på barrikaderne og borgmestre søgt sammen. Men en ildsjæle-organiseret lobbyindsats for at holde på de statslige arbejdspladser og stoppe den bevægelse, flere hævder er udtryk for københavnerbashing, er ikke leveret endnu.

Måske skulle hovedstaden studere Steffen Damgaard og metoderne bag hans forenings arbejde. Nok lykkedes det københavnske borgmestre gennem en modkampagne at udskyde en udligningsreform, der i et vist omfang ville ramme hovedstaden mere end provinsen. Men mon den sidste ged er barberet i den sag?

Damsgaard fortsætter ufortrødent. Det handler om at bevare momentum og udnytte forspringet, før modlobbyisterne for alvor samler sig og er i stand til at skabe et overbevisende narrativ om en forkælet provins, der bare er interesseret i at plukke Danmarks guldfugl – vel at mærke til skade for hele landet.

Damsgaard kører således fortsat til København et par gange om måneden for at holde gryden i kog: Det lange seje træk er kernen i godt lobbyarbejde frem for stop-and-go-lobbyisme.  Læg dertil at levere veldokumenteret materiale til sultne politikere.  At pleje sine relationer, også når de ikke længere er her-og-nu nyttige. Og at få sine dagsordener til at leve på den lange bane – DET er svært og noget, kun de dygtigste af de store formår. Og så åbenbart provinsen.