Mads Qvortrup, navnkundig ekspert i britisk politik, tonede forleden frem i TV Avisen direkte fra London. Qvortrup skulle analysere Tony Blairs rolle i forbindelse med Irak-krigen. Det gjorde han som altid udmærket.
Da jeg så Qvortrup der kl. 21 hos Steffen Kretz, skete der noget mærkværdigt: et billede af en mand i en London-taxa samt et Jyske Bank-logo poppede op på nethinden. Jo mere jeg forsøgte at få logoet ud af mit hoved, jo sværere blev det at få Silkeborg-banken ekspederet væk.
Forklaringen er såre simpel: Mads Qvortrup er ankermand i Jyske Bank-tvs baggrundsreportager i et enkelt men effektivt koncept, ”Dr. Qvortrups cab”.
Man placerer en professor (Qvortrup) i klassisk britisk outfit i en London-taxa og lader ham fra bagsædet på charmerende Oxford-engelsk foredrage om et aktuelt emne. I den forgangne uge ”The return of the Master” om økonomen John Keynes’ teorier, som igen er aktuelle. Også Qvortrups hjemlige udsendelse, ”Herreværelset”, på Jyske TV er udmærket tænkt.
Spar Nord har formentlig skævet til Jyske Bank, da de i den forgangne uge meddelte, at nu vil de også til at lave fjernsyn. Jyder er et aktivt folkefærd; hvor svært er det lige at lave nyheder på tv? Det er da bare at komme i gang.
Programplanlægningen på Jyske Bank tv foregår da også mere på baggrund af gefühl end gennem medieforskning, og kanalen har i det forgangne år udviklet sig til en mini full-scale tv-på-nettet-station: Nyheder om finans, analyse, baggrund om finans, erhverv og økonomi samt gedigent kultur- og trendstof.
Bankens tv-nyheder er med til at tydeliggøre public service stationernes udfordringer i disse år. For hvor meget det med min klassisk journalistiske baggrund end er mig imod, må jeg erkende, at en hel del af det, de sender fra banken i Silkeborg, sagtens kunne have kørt på de store kanaler. Finansanalyserne står mål med dem på TV2 News, og de økonomiske baggrundsindslag ville klæde DR.
Der er både smalt og bredt som på en rigtig public service-kanal: Et jyske-indslag om ”risikostyring” rammer vel højst 500 nørder og er dermed langt smallere end P1. Det brede Vild med Dans publikum klikker formentlig til gengæld ind for at følge de store Jyske-tv satsninger fra Skanderborg-festivalen med folkekære Stig Møller som et af omdrejningspunkterne.
Og hvis Jyske Bank kan levere web-tv, der ligner klassisk public service, hvem andre kan så ikke gøre det? Det ligger i endnu højere grad til dagbladenes højre ben end til en bank, hvis disse vel at mærke tænker web-tv formatet klogt og originalt ind i deres porteføljer. Og hvad er så efterhånden de klassiske tv- og radiokanalers unikke rolle?
Er Jyske TV så farvet af bankens egne interesser og tydeligt kommercielt tænkt? Her mangler den afgørende prøve. Direktør Anders Dam har endnu ikke været i krydsild på kanalen i forbindelse med skandalen om Jyske Invest, hvor investorer har tabt millionbeløb. Han stiller så ikke op nogen steder (!) om dette emne, p.t. Omvendt kan man også spørge, hvordan bladhusene og tv-stationerne dækker sig selv, når virksomheden er i krise.
Da Jyske TV havde premiere i 2008 indskærpede jeg som ansvarlig på TV Avisen, at vi ikke længere skulle bruge bankens ellers udmærkede analytikere som eksperter. På TV Avisen ønskede vi ikke at blive en del af bankens reklame, nu hvor de ligefrem slog sig op som konkurrerende tv-station i store annoncer. Et check i dag viser, at de har klaret sig glimrende alligevel, og at det altså endda lykkes at få lavet product placement med den gode Qvortrup, ligesom andre af bankens dygtige freelance-medarbejdere leverer godt og gedigent stof til andre DR-udsendelser.
Kan man ligefrem tale om en slags public service på jysk? Tja, det er ikke helt så nemt at have skarpe holdninger på, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”, som dengang en bank var en bank, bladhuse lavede dagblade og tv-stationer tv. Med Spar Nord som ny spiller på markedet, en række andre virksomheder i gang med indledende øvelser samt den nye folketings-kanal er det blot at konstatere, at gamle dages nyheds-mediebillede (for allerhøjst tre år siden) er i totalt opbrud. Og at der er behov for en større gennemgang af, hvad fremtidens public service egentlig er for en størrelse.