Hurtig reaktionsevne over for medierne er ikke nogen udbredt lobbydyd: De fleste sager i organisations-systemerne må gennem mange mere eller mindre langsommelige instanser, før de er modne til at blive offentliggjort. Det manglende tempo giver udfordringer for de interessevaretagere, der ikke har fanget, at ”hurtighed” – også – er blevet en ny faktor i agenda-kampen.

oxfeldt

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, bruger dagligt twitter til at italesætte sine medlemmers interesser – ikke som klassisk fagforeningsformand, men som nutidig interessevaretager i en større samfundskontekst.

Mens politikere for længst har fanget tidens cry out efter ”nyt”, bokses der i virksomheds- og organisationslandskabet fortsat med at bruge eksempelvis twitter som lobbyvåben: Der går ikke en uge, uden at vi som rådgivere bliver spurgt ind til brugen af pressemeddelelser – i et lønligt håb om, at alt er som i gamle dage.

Imidlertid ved de politiske sekretariater og kommunikationsafdelingerne inderst inde godt, at det er mange år siden, at den slags begyndte at drukne i mediehusenes mailbokse! Men svært er det jo ikke at fyre nogle linjer af – og samtidig måske glæde sin bestyrelse og baglandet. Så har man da gjort noget! Ydermere er det ikke let at overbevise de øverste lag i organisationen om, at den eksponeringsmæssige værdi af pressemeddelelser er stærkt begrænset.

Vejen til News kort via twitter

Brugen af sociale medier – herunder twitter – kræver, at I omdefinerer formandens, direktørens – og naturligvis – kommunikationsafdelingens arbejdsopgaver. Kun få organisations-toppe bruger for eksempel systematisk twitter som redskab til at sætte dagsordener, skønt det mediemæssigt ofte er effektivt: Politikere og nyhedsjournalister er top-aktive på twitter døgnet rundt året rundt – og vejen til studiet i TV2 News eller et nyhedssite er ofte betydeligt kortere gennem en velturneret twitter-opdatering end via en gammeldags pressemeddelelse.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, bruger dagligt twitter til at italesætte sine medlemmers interesser – ikke som klassisk fagforeningsformand, men som nutidig interessevaretager i en større samfundskontekst.

Det gav hans meldinger under de ulykkelige hændelser i København forrige weekend langt større credit, at han er en fast og troværdig spiller på de sociale medier – og ikke pludselig dukker op, når det akut gælder om at tale medlemmernes sag.

Susanne tweets

Der går ikke en uge, uden at vi som rådgivere bliver spurgt ind til brugen af pressemeddelelser – i et lønligt håb om, at alt er som i gamle dage. Imidlertid ved de politiske sekretariater og kommunikationsafdelingerne inderst inde godt, at det er mange år siden, at den slags begyndte at drukne i mediehusenes mailbokse!

Lars Werge, næstformand i Dansk Journalistforbund, er med 17.400 afsendte tweets – om stort og småt –  en meget aktiv twitter. Werge vil tilføre Journalistforbundet en helt ny og kommunikerende stil, hvis han overtager posten som formand for journalisterne i forårets løb.

FtFs formand, Bente Sorgenfrey, er også blandt de organisations-topfolk, der har ry for at være nemt tilgængelig for pressen og altid klar på sms. I efterhånden lang tid har hun udsendt tweets dagligt til sine 3.600 følgere, herunder mange journalister, der senest har kunnet følge overenskomstforhandlingerne på den led.

I Skat kommunikerer direktør Jesper Rønnow Simonsen stort set døgnet rundt om nye jobs i sit system, om god ledelse, om den aktuelle it-ventetid for at checke restskatten og andet godt fra Skats verden. Han når med sine tweets ikke blot alle ”de rigtige” i twitter-danmark, men sender også signaler til medarbejderne i det forandringsramte Skat. Ikke en uinteressant form for kommunikationsledelse, efter vores mening.

Bondo på Skanderborg

Koster det ikke tid? Og kan man ikke komme galt af sted? Til det første: For den trænede meningsdanner tager det ikke mange sekunder at få sine budskaber ud – med de rette hashtags, så tweetet læses de rette steder. Og i løbet af et minut kan du være på vej til TV2 News.

Og jo, med hastigheden sker der fejl: Sorgenfrey var måske vel hurtig til at opfordre til at boykotte telefonselskabet 3 på baggrund af en forside i Politiken – en nyhed, som måske var strammet en kende. For nej: Man skal ikke tro på alt, hvad der står i avisen.

Lærerformand Anders Bondo Christensen tjente nok heller ikke sine medlemmers sag, da han fra Skanderborg-festivalen på twitter brokkede sig over, at medlemmerne ikke havde tid til at hygge sig til Smukfest. Omvendt var det formentlig bare endnu et point i lærernes formandskarakterbog: Internt er Bondo uhyre populær.

top9Den kommende uge er Social Media Week i København, en serie events, som kan gøre både garvede brugere og nybegyndere klogere. Vi skal selv af sted – i bestræbelserne på fortsat at være spot on på fremtidens agendasætning.