De europæiske partier i Europaparlamentet vil udnytte Lissabon-traktaten til at komme med deres egne bud på, hvem der skal indtage sædet som EU-kommissionsformand. Der er lagt op til en institutionel magtkamp, der kan risikere at skuffe vælgerne. Analyserende artikel for Europa Udefra forud for EU-borgerdialogmøde 6. februar i København.
Borgerdialogmøde: Hvad tænker du om EU? Er vi på rette kurs? Og hvordan kan vi gøre det endnu bedre?
EU søger inspiration fra borgerne. Derfor inviterer Europa-Kommissionen til dialogmøde torsdag den 6. februar kl. 17-19 på Hotel Crowne Plaza i København.
Det er nok de færreste danske vælgere, der har hørt om Martin Schulz, Olli Rehn, Guy Verhofstadt eller Monica Frassoni. Men de er blandt de kandidater, der nævnes som et bud på den næste formand for EU-kommissionen, hvis det står til de europæiske partier, der sidder i Europa-parlamentet.
Ideen er at gøre parlamentsvalget i maj 2014 til et slags præsidentvalg a la USA. De forskellige kandidater skal kæmpe imod hinanden om at få en af de øverste poster i EU, topjobbet som kommissionsformand.
Det er et forsøg på at give embedet større demokratisk legitimitet og skabe en europæisk valgkampsstemning, der kan give associationer til USA. Initiativtagerne håber, at der vil kunne arrangeres tv-transmitterede dueller mellem de europæiske kandidater, der – hvis tingene flasker sig – skal på roadshow rundt i medlemslandene. Men det handler ikke blot om at forsøge at revitalisere valget til parlamentet og prøve at få stemmeprocenterne i vejret. Der er samtidig lagt op til en alvorlig styrkeprøve med EUs stats- og regeringschefer, der ikke er indstillet på frivilligt at overlade så meget magt til parlamentet, at det selv kan bestemme, hvem der får topposten.
Dansk skepsis
Blandt danske EU-parlamentarikere kan man da også spore en vis skepsis over for planerne, der er stærkt fremskredne. De forskellige europæiske partier er i gang med interne nomineringsprocesser for at finde deres egne kandidater – lige fra De Europæiske Socialdemokrater og de liberale i Alte til de grønne partier, hvor SF er med.
Socialdemokraten Christel Schaldemose medgiver, at det er fint at forsøge at gøre valgkampen mere europæisk, men hun tvivler på, at lige det her er den rette måde.
“Det, der er galt, er ikke overvejelserne om tv-debatter. Det er fint nok at forsøge at løfte nogle europæiske dagsordener”.
Hendes skepsis skyldes, at det vil forvirre vælgerne, for det er alligevel i sidste ende stats-og regeringscheferne, der reelt afgør, hvem den nye kommissionsformand bliver. Nok har Lissabon-traktaten givet Europa-parlamentet mere magt, men ikke så meget, at parlamentet kan gennemtrumfe at få sin egen kandidat valgt som formand for kommissionen.
”Parlamentet forsøger at kapre mere indflydelse. Det er meget forståeligt med institutionelle øjne”, siger Christel Schaldemose.
Borgerdialogmøde 6. februar: Connie Hedegaard slår på Kommissionens vegne ørerne ud og tager på det kommende dialogmøde mod forslag og kommentarer fra danskerne. Kommissionen har også inviteret en række repræsentanter fra EU-systemet, herunder kandidaterne til det kommende Europa-Parlamentsvalg, som skal sørge for at deltagernes synspunkter kommer til Bruxelles.
Arrangørerne håber, at du og måske også andre i din omgangskreds har mulighed for at deltage og på den måde give dit bidrag til vores fælles fremtid. EU-eksperten, prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis, styrer arrangementet og sikrer en levende debat.
Problemet er i hendes øjne, at det ikke vil give en mere transparent og demokratisk valgkamp, for der er ikke tale om det endelige kandidatfelt. Ganske vist vil de europæiske partier flere måneder før valget være i stand til at præsentere deres kandidater og lade dem duellere. Men – akkurat som det plejer at være – vil langt tungere kandidater stå klar i kulissen, når beslutningerne reelt skal tages i en sen nattetime.
”Store navne, der i dag er statsministre eller har en international toppost, sidder i positioner, hvor de ikke kan melde ud om, at de er interesserede. Så vi får ikke reelt kandidatbillede. Det er svagheden. Man har reelt ikke demokratiseret.”
De reelle kandidater lurepasser
Jens Rohde fra Venstre er enig i analysen. Han ser det først og fremmest som et forsøg på at spille med musklerne fra de europæiske partiers sider.
”Det handler primært for parlamentets grupper om at stille med kandidater, der viser, man er i stand til at løfte opgaven. Men det bliver i sidste ende næppe nogen af dem, der bliver kommissionsformand. Bag det hele ligger en magtkamp mellem parlamentet og rådet. Mit gæt er, at de store medlemsstater vil trække det længste strå”, siger Jens Rohde.
De liberale partier i Europa ser selv ud til at skulle vælge mellem to interne kandidater: Finnen Olli Rehn, der i dag er EU-kommissær, og den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt. Sidstnævnte er kendt for at være en glødende europæer, der gerne ser et mere føderalt EU, mens Rehn har en mere nøgtern og pragmatisk indstilling til det europæiske samarbejde med vægt på orden i økonomien.
Rohde synes, det er udmærkede kandidater. Ikke mindst den karismatiske Guy Verhofstadt vil kunne få gang i en god debat, muligvis også herhjemme. Men det rører ikke ved, at de reelle topkandidater lurepasser. Parlamentet kan ikke love vælgerne, at en af de officielle kandidater bliver kommissionsformand. Dermed kan initiativet få noget pseudoagtigt over sig og måske – stik mod hensigten – øge modviljen mod EU.
”Selvom de europæiske partiers endelige kandidater vil blive båret frem som superkandidater, er mit gæt, at de ikke vil have en kinamands chance. Reelt vil de være sekunda-kandidater sammenlignet med stats-og regeringschefer a la Helle Thorning-Schmidt og folk på internationalt høje poster som Anders Fogh Rasmussen. De kan ikke melde sig nu. De reelle kandidater vil blive hentet frem af mørket, når alt andet er prøvet af”, siger Jens Rohde.
Hos de europæiske socialdemokrater peger kandidatpilen på Martin Schulz, der i dag er formand for Europa-parlamentet. Den tyske socialdemokrat er på det seneste blevet set i Berlin i forbindelse med regeringsforhandlingerne mellem den konservative kansler, Angela Merkel, og SPD. Det udlægges som, at Martin Schulz kører en dobbeltstrategi. At han gerne vil nomineres som de europæiske socialdemokraters bud på en kommende kommissionsformand, men også satser på støtte fra den tyske regering.
Det synes Christel Schaldemose ikke er positivt: ”Så er du tilbage i det almindelige magtspil og væk fra den tanke, at det skulle handle om et partiopgør om Europas fremtid.”
Jens Rohde ser de samme grundproblemer og tror for øvrigt ikke på, at en tysker overhovedet kan få topposten som kommissionsformand. Det vil andre medlemslande ikke gå med til. Det vil gøre Tysklands dominans for stor.
”Som Hans Dietrich Genscher sagde: Vi har samlet Europa ved at udvise ydmyghed”, siger Jens Rohde.
Auken ser frem til valgkampen
De grønne partier vil ikke nøjes med een kandidat, men stille med to. Og det er et internt krav, at den ene skal være en kvinde. SFs Margrete Auken har været med til at pege på den kvindelige italienske politiker Monica Frassoni, som hun mener vil falde i nordeuropæernes smag. Modsat Schaldemose og Rohde mener Auken, at det er en rigtig god ide med en fælleseuropæisk valgkamp på den måde, der er lagt op til. Det europæiske grønne parti prøvede allerede ved sidste parlamentsvalg med noget i den retning.
”Vi var frontrunnere i 2009. Vi ville vise, at vi er en partibevægelse i Europa. Det er de andre partier gået i gang med nu. Det er vi glade for. Nu prøver vi at få diskussionen om, hvem der skal være kommissionsformand, ud af det underlige fængsel, den er fanget i: At det kun kan være en fra et af de store partier. Og at det kun er Rådet – regeringerne – der skal forholde sig til det”, siger Margrete Auken.
”Vi skal have en mere engageret befolkning. Og den skal kunne se, at der er en politisk mangfoldighed. Selvom man har svært ved at vinde, når man er et mindre parti, som vi er, så kan vi være med til at fremprovokere en mere engageret politisk debat i Europa. Det trænger Europa til”.
Tilmelding til borgerdialogmødet 6. februar 17-19 her. Læs også “Vrøvl med kommissærens mor” fra borgerdialogmødet på Bornholm i juni 2013.