Danske folketingspolitikere har en tendens til at give EU skylden for alle dårligdomme – også beslutninger, danske regeringer og Folketinget selv har været med til at tage. Analyserende artikel af Peter Mose for Europa Udefra.
Venstre-politikeren Søren Pind var en af dem, der for snart et år siden demonstrativt spankulerede op og ned ad gangene på Christiansborg med en lakridspibe i munden – til ære for pressen og kameraerne. EU ville angiveligt forbyde lakridspiberne; en politisk ikke-historie i august-agurketiden og en sag, der hurtigt kunne dementeres. Alligevel kappedes flere folketingspolitikere om at hidse sig op og derved få taletid i medierne.
Pinds partifælle i Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, erkender, at hjemlige politikere ofte er for overfladiske og ikke i tilstrækkelig grad dykker ned i substansen, når det gælder EU, som hurtigt får skylden for både dette og hint. Det er lakridspibe-sagen et symptom på.
”Hvem kom på banen? De var ikke partiernes EU-ordførere. De kender til procedurerne i EU. Men andre syntes, at her var der en opportun mulighed for igen at score billige points på EU. Vi politikere gider ofte ikke gå ned i EU-materien, for det giver ingen credit i medierne”, siger Eva Kjer Hansen.
Vi er til Folkemødet på Bornholm. Danske politikere fra traditionelt EU-venlige partier og klimakommissær Connie Hedegaard diskuterer, hvorfor EU-debatten herhjemme ikke er mere nuanceret, og hvorfor folketingspolitikere ofte ikke tager medansvar for de beslutninger, Danmark selv har været med til at tage i EU.
Fagudvalg skal klædes bedre på
Eva Kjer Hansen har selv siddet i Europa-parlamentet og i det hele taget beskæftiget sig med EU-politik i efterhånden mange år. Hun oplever tit, at hendes egne partifæller har sat sig for lidt ind i, hvornår EU er inde i billedet i beslutningsprocesserne, og hvornår der er mulighed for at påvirke. Hun mener, at der ligger en stor opgave i at klæde kolleger, der ikke sidder i Folketingets Europa-udvalg, bedre på, så de ikke hele tiden kommer på bagkant.
HEGELUND & MOSE var igen med på Folkemødet på Bornholm – og samlede blandt andet pointerne fra de mange skarpe EU-debatter op for Europa Udefra
”Jeg har utallige gange i folketingsgruppen oplevet kolleger fremlægge, hvad der er på dagsordenen fra regeringens side. Det kan for eksempel være en partifælle, der sidder i Folketingets erhvervsudvalg, og nu siger til Venstres gruppe: ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det her lovforslag er blevet skruet sammen, som det er, men nu har vi tradition for at følge EU-lovgivningen, så jeg anbefaler, vi støtter det”.
”Så kan vi andre, der sidder i Europaudvalget, sige til kollegaen: ”Jamen, det der behandlede vi for to-tre år siden. Dér havde vi diskussionen om de forskellige elementer, og kompromisset blev sådan og sådan”.
Den viden – siger Eva Kjer Hansen – skal kanaliseres ud i alle Folketingets fagudvalg, så de er bedre i stand til at følge med i beslutningerne, når de bliver taget i Bruxelles, i kommissionen og i parlamentet. Det samme gælder, når Europaudvalget udstyrer en dansk minister med et mandat, inden regeringen skal ned og forhandle på Danmarks vegne.
EU i strakt arm
Connie Hedegaard mener, at der en ubehagelig tilbøjelighed til, at hjemlige ministre, folketingspolitikere og partiledere holder EU ud i strakt arm – til trods for, at Danmark har været med i mere end 40 år.
”Vi omtaler EU, som om det er ”de andre”. Dér kunne jeg godt ønske mig, at vi taler om de her ting – også om problemerne, for der er problemer – som noget, vi selv har et medansvar for”, siger den snart afgående klimakommissær.
”Sker der dumme ting i EU. Ja! Sker det, at man laver lovgivning, hvor man bagefter finder ud af, at ”uh, det var ikke lige sådan, vi havde tænkt os det.” Det gør der da – ligesom i ethvert politisk forum”, siger hun og opfordrer hjemlige politikere til at arbejde for at ændre regler, de ikke bryder sig om, i stedet for bare at brokke sig over EU.
”Så tag det op. Rejs det! Er det nemt? Næ, det er da ikke, når 28 lande skal være enige og parlamentet ind i billedet. Er det muligt at gøre det? Ja! Det synes jeg faktisk, vi har 40 års erfaring for. Men det kræver, at man gider tage det op. Og så skal man sige ærligt til den danske befolkning: Det er ikke de andre, der har besluttet reglerne; det er faktisk også os”.
Dermed sigter Connie Hedegaard blandt andet til den ophedede diskussion om børnechecken, som andre EU-borgere – ifølge regler, Danmark selv var med til at vedtage under VK-regeringen – også har ret til. Hun mener, at problemet kunne have fyldt mindre i valgkampen op til parlamentsvalget, hvis Venstre og hendes partifæller fra K for et år siden havde sat sig sammen med regeringen og fundet frem til en fælles strategi. Nu er de pro-europæiske kernepartier i stedet kommet til at puste til EU-mistilliden i befolkningen, hvad gav Dansk Folkeparti et kanonvalg.
”Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt, at de EU-positive partier har været med til at gøre skepsissen større i Danmark, end man havde behøvet. Allerede sidste sommer kunne en blind mand med sin stok sanse, at det her velfærdstema kunne gå hen og vokse sig stort. Vi havde ikke set det her valgresultat, hvis de traditionelt EU-positive partier havde sat sig ned og gensidigt kigget hinanden i øjnene: ”Skal vi ikke finde en løsning og en strategi for det her, inden vi går til EU-valg?”
Den radikale skatteminister, Morten Østergaard, og den borgerlige opposition beskylder stadig gensidigt hinanden for at være skyld i miseren. Venstre og K mener, at regeringen i langt højere grad skulle have været proaktiv og taget kontakt til andre regeringer for at lave en alliance – i stedet for ensidigt at fokusere på, hvad kronjuristerne i EU siger om den ulovlige danske praksis på børnecheck-området. Samtidig skulle regeringen med Østergaard i spidsen have tydeliggjort, hvordan den selv ville løse problemerne.
Eva Kjer Hansen forstår således ikke, hvad hun kalder den ”kolde” henvisning til gældende EU-regler:
”Jeg har efterlyst, at de danske ministre, der har kontakten til deres kolleger i andre lande, finder ud af, hvad man kan blive enige om. Der nytter det ikke, at de svarer mig, at de har masser af kontakt til kommissionen og samtidig åbent siger, at de ikke har haft de politiske drøftelser. Det er jo måden at komme videre på. Det er sådan, vi arbejder i byrådene og Folketinget. Og det er sådan, vi også skal arbejde i EU.”
Morten Østergaard undrer sig over Venstre og Ks puklen på regeringen:
”Siden hvornår er det blevet et kontroversielt synspunkt i dansk politik, at man skal overholde lovgivningen og sikre borgerne de rettigheder, de har som følge af vores EU-medlemsskab?”, spørger han.
Revision giver ny mulighed
Imidlertid får regeringen og Folketinget inden for overskuelig fremtid en ny chance for at gøre sin indflydelse gældende over for EU. Den forordning, der regulerer området, står nemlig over for at skulle revideres. Så her venter et politisk vindue. Den mulighed ser skatteministeren frem til:
”Nu får vi måske for første gang en højpotent politisk diskussion om en konkret forordning, der står over for en revision – hvor den typiske diskussion herhjemme ellers først kommer, når det politiske tog har forladt perronen.”
Connie Hedegaard ønsker de hjemlige politikere held og lykke med at påvirke revisionen af forordningen.
”Der er nu en forventning i befolkningen om, at man finder en løsning. Vi kommer også til at diskutere det i kommissionen og i ministerrådet. Det er noget, EU trænger til at diskutere”.
Kommissæren kan dog ikke lade være med at give danske toppolitikere endnu en opsang. Det duer ikke altid at kaste aben videre til EU; man må selv tage medansvar for de beslutninger, der tages i EU, herunder også de kompromiser, der ikke 100 procent går Danmarks vej:
”Fremadrettet må vi få EU til at blive en normal del af den måde, vi tænker dansk politik på. Det må være slut med, at en partileder holder sit hovedindlæg på sit partis årsmøde – uden at nævne EU i talen. Man må heller ikke kunne holde en 1. maj-tale uden at nævne EU, og slet ikke tre uger, før der skal være valg til parlamentet”.