Det kræver ikke bare mod, men også evnerne og viljen til at gøre tingene på en helt ny måde, hvis der skal flere ”løsninger” ind i journalistikken. Det er bundlinjen i den anmeldelse Mediawatch har bedt mig lave af bogen ”En konstruktiv nyhed”:

Det var en forpustet Ulrik Haagerup, der forsinket kom farende ind til DRs nyhedsledelsesmøde en dag i 2008. Dagsordenen måtte ryddes: Nyhedsdirektør Haagerup havde set TV Avisen aftenen før og efterfølgende ikke lukket et øje. Avisen var et studie i armod, sorg og destruktion, og Haagerup havde i sin frustration brugt natten på at fabrikere et mangesidet power point show, som italesatte hans vision om konstruktive nyheder.

Hin TV Avis er i en ny antologi, redigeret af Haagerup, fortsat et af DR-nyhedsdirektørens bærende eksempler på journalistikkens elendighed: terrortrusler mod Danmark, skudepisode i København, problematiske togleverancer, livmoderhalskræft hos unge piger o.s.v.

I ”En konstruktiv nyhed” med undertitlen ”Et opgør med pressens negative verdenssyn. Og inspiration til en ny journalistik til gavn for samfundet” gør – udover Haagerup selv – 13 redaktører, eksperter, politikere og erhvervsfolk op med den gængse måde at bedrive journalistik på.

Væsentlighedskriteriet sat ud af drift

Antologien kan grundlæggende deles op i to temaer: Der skydes overordnet med skarpt mod elendig journalistik, hvor væsentlighedskriteriet er sat fuldstændig ud af drift. Disse kapitler er set med mine øjne bogens mest interessante og vil givetvis endnu engang dagsordensætte debatten om den hjemlige journalistik. Kapitlerne om selve begrebet ”konstruktive nyheder” giver inspiration for dem, der ikke har fulgt den lejlighedsvis ophedede debat om emnet.

Personligt foretrækker jeg begrebet ”løsningsorienteret journalistik” frem for udtrykket ”konstruktive nyheder”. Det løsningsorienterede har en naturlig plads i sammenhæng med stort set al anden væsentlig journalistik. Det er der i og for sig ikke noget nyt i! Når det giver mening at tage debatten netop nu, handler det om tidens cry out efter løsninger.  Det gælder både de store samfundsmæssige udfordringer og den enkeltes muligheder for at handle i en verden fyldt med opdateringer og ”afsløringer” af stort og – ofte – småt, hvor læseren eller seeren skal trækkes gennem endeløse mellemregninger, som kun de færreste orker at forholde sig til.

Pressen går i selvsving

Mandag Morgens udgiver, Erik Rasmussen, anklager i et af de bærende kapitler ligefrem pressen for at være snæversynet og for at lave journalistik mod bedre vidende. Han peger især på, at den politiske journalistik er gået fuldstændig i selvsving. Løsning? Det handler ifølge Rasmussen helt basalt om ledelse, og hvor meget medielederne har evne og mod til at nytænke.

Der er i bogen ironisk nok langt mere kritik af medierne, end der er konkrete og operationelle, konstruktive løsningsforslag til at forbedre tingene. Selv journalistuddannelserne sparker bolden videre: De unge bliver alligevel lynhurtigt præget af de uddannedes måde at se verden på, når de kommer i praktik.

Fynboer har fået mod på livet

En af bogens dejligt lavpraktiske skribenter er chefredaktør Per Westergård, Fynske Medier. Med konkrete eksempler fra Fyens Stiftstidende gennemgår Westergård præcist og velskrevet, hvordan det er muligt at supplere de gængse nyhedskriterier med et mere løsningsorienteret syn.

Det handler, påpeger Westergård, slet og ret om at udøve stålsat ledelse, hvis den traditionelle journalistik skal ændres i en mere nutidig retning. Med massiv systematik og konstant ledelsesmæssig opfølgning har Westergård og hans folk tilsyneladende formået det, som ikke mange andre er lykkedes med: systematisk og vedholdende at indtænke ”muligheder” frem for bare problemer i den daglige journalistik.  Det er sket i form af en lang række nagelfaste formater og aktiviteter, som skal give den fynske læser mod på livet igen. Giver det så læsere? Oplaget er i hvert fald stabiliseret, konstaterer den fynske avischef.

Forandring kræver superstærk ledelse

Det grundlæggende spørgsmål efter de 236 sider er, om medieverdenen, inkl. Haagerups egne folk, har lyst til at omdefinere, hvad der er en god nyhedshistorie. De enkeltstående succeshistorier skal der nok blive plads til, fortsat oftest et stykke nede i TV Avisens rækkefølge og nogle sider inde i aviserne. Konstruktive nyheder har også fremover en klar berettigelse som åndehuller oven på dagens hardcore-stof om politisk uenighed, økonomiske problemer, død og ødelæggelse.

Hvis morgendagens journalistik herudover skal medvirke til at ændre samfundet, som bogen lægger op til, handler det om at få ”muligheder og løsninger” ind i de dagsordensættende tophistorier. Det er her, den ledelsesmæssige udfordring ligger. Det kræver ikke bare mod, men også evnerne og viljen til at gøre tingene på en helt ny måde.