Mens børnene pusler med det nyeste inden for elektronik i juleferien, bør enhver fremtidsorienteret mediechef læse Lobbyistens Lommebog. Bogen peger i det afsluttende kapitel, Fremtiden, på, at der er behov for en klar opjustering af de journalistiske kompetencer. Hvorfor nu det? Jo, lille Danmark har forandret sig – det samme har indflydelsesvejene.
På vej til flyet og brug for læsestof? Lobbyistens Lommebog fås bl.a. i Københavns Lufthavn, november 2013
Ikke alle journalister og redaktører er gearet til at gennemskue samfundsprocesserne, som de ser ud anno 2013. Hvem andre end djøf’ere er opmærksomme på, at den gamle danske lobby-model, korporatismen, er overhalet af en mere pluralistisk model, en slags alles kamp mod alle, som giver mere uigennemsigtige demokratiske spilleregler end i Anker Jørgensens tid? Der behøver ikke at være noget galt med modellen. Man skal bare som journalist kende ”magtens melodi” for med troværdighed at kunne begå sig i dagens Samfundsdanmark.
Her og der kan det samtidig være svært for pressen at matche den oprustning, der er foregået i forhold til lobbyisme og spin over de seneste 25 år. Det kræver nye medie-kompetencer, der kan supplere eksisterende journalistiske metoder.
I Mediawatch har et par redaktører slået korsets tegn for sig ved tanken om at få tidligere kommunikationsfolk ind på erhvervsredaktionerne. Læs mere her.
HEGELUND & MOSE er i lighed med Journalistforbundet helt uenige. Læs neden for Mediawatch’ interview med Susanne Hegelund. Hun var tidligere blandt andet chef for TV Avisen, før hun selv som kommunikationsdirektør i en stor erhvervsorganisation arbejdede med ”politisk indflydelse” – og dermed samtidig blev klogere på magt-virkeligheden på den anden side af skærmen. Hendes pointe er, at der i dag er brug for mere ”blandingsmisbrug” på redaktionerne, så der suppleres med journalister, der af egen erfaring kender spillet i erhvervsliv og i centraladministrationen, for eksempel som kommunikationsfolk eller spindoktorer med lavpraktisk indsigt i ”magtens melodi”.
Den slags blandingsmisbrug var ikke kotume på Ankers tid – og måske heller ikke nødvendigt dengang. Det er det i dag, og det forekommer mærkværdigt utidssvarende, at mediechefer på forhånd afviser nye kompetencer, der kan gavne journalistikken og samfundsdebatten. De nye folk kan være et godt magt-udrednings-supplement til de klassiske DJ-typer, der lever et travlt liv i newsroom. Naturligvis – det giver sig selv – skal de nye kolleger også være knivskarpe journalister, der ikke dækker områder, de i øvrigt har særinteresser i. Og – evident – være hæderlige og ordentlige mennesker med åbne sind. Læs mere her.