Skuffende få akademikere søger job i EU-kommissionen og skræmmende få består optagelsesprøverne. Det kan skade danske interesser. Europaministeren er kaldt i samråd om, hvad den danske regering kan gøre for en bedre rekruttering. Artikel i EU-kommissionens elektroniske nyhedsbrev, Europa 3.0.

Trods alarmerende stor akademikerledighed herhjemme gider unge DJØFere tilsyneladende ikke EU. Færre og færre forsøger at få job i EU-kommissionen, og hvad er værre endnu: Næsten ingen består EU’s indledende adgangsprøve. I år er der sat negativ bundrekord: Blot to er kommet igennem dette nåleøje.

Tallene kommer samtidig med, at en række medlemslande med den EU-skeptiske britiske regering i spidsen vil forringe løn-og arbejdsvilkårene for de EU-ansatte. Administrative nedskæringer – deriblandt en forhøjelse af pensionsalder og pensionsloft – er et af forhandlingselementerne i de komplicerede forhandlinger om EU’s næste syvårsbudget. EU-ansatte har i løbet af efteråret strejket, fordi de fornemmer, hvor det kan bære hen.

I forvejen er EU-kommissionen inde i en ond spiral, hvor løn-og arbejdsvilkårene tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt attraktive for akademikere fra de såkaldte ”rige” lande i Nordeuropa. Det halter eksempelvis også med at få tilstrækkeligt mange tyskere og hollændere sluset ind i kommissionen.

Lønnedgang i 2004

Den seneste reform af lønsystemet i 2004 indebar, at nye ansatte får betydeligt lavere løn end deres ældre kolleger. Startlønnen blev sat ned med cirka 500 EURO måneden, en lønnedgang, der har gjort det mindre attraktivt for skandinaver og andre nordeuropæere at søge imod Bruxelles. Selv fra Frankrig kommer der nu færre ansøgere end håbet.

Dermed er kommissionen på vej mod at blive skævvredet, en demografisk udvikling, hvor akademikere fra de mere ”fattige” syd- og østeuropæiske lande mere og mere kommer til at dominere medarbejderstaben. Vi er med andre ord på vej mod et EU, hvor der vil være for få nordeuropæiske ansatte i forhold til befolkningstallet, en sammensætning, der strider imod EU’s principper.

Oveni i det problem bekræfter nye tal fra Udenrigsministeriet en anden negativ tendens: I 2010 klarede syv danske ansøgere stopprøven, i 2011 var tallet faldet til seks, og i år har – som nævnt – kun to klaret sig så godt.

Hvis den negative udvikling ikke hurtigt vendes, vil kommissionen langsomt blive tømt for danske embedsmænd. Mange er på vej mod pension, uden at tilstrækkeligt mange nye rykker ind. Konsekvensen kan blive, at danske interesser svækkes, og at adgangsvejene til EU-systemet opleves som endnu længere og mere besværlige for danske borgere, organisationer og virksomheder.

Politisk hastesag

Venstres medlem af Folketingets Europaudvalg, Lykke Friis, kalder nu europaminister Nicolai Wammen i samråd. Det ventes at finde sted 7. december. Regeringen skal gøre rede for, hvordan rekrutteringsmønstret kan ændres. En af mulighederne er, at Udenrigsministeriet lærer af, hvordan andre lande laver rekrutteringsplaner for at få flere af sine egne kandidater ansat i internationale organisationer.

”Det er en hastesag. Mange af de topfolk, vi har i kommissionen, er på vej mod pension. Fødekæden lader meget tilbage at ønske”, siger Lykke Friis, der peger på, at rekrutteringsproblemet ikke kun gælder AC-generalister. Der vil snart også være for få danske tolke.

Optagelsesprøverne

  • Det samlede ansøgerfelt har de seneste tre år ligget på mellem 42.000 og 52.000 akademikere fra de 27 EU-lande.
  • Den danske beståelsesprocent ligger væsentligt under de lande, vi normalt sammenligner os med.
  • Det første udskilningsløb foregår ved en elektronisk test – den såkaldte stopprøve – hvor kandidaterne skal dokumentere deres evne til at ræsonnere verbalt, numerisk og abstrakt.
  •  I 2010 stillede 309 danskere op til stopprøven. I 2011 faldt antallet til 256 og i 2012 yderligere til 229 kandidater.
  • Syv danskere bestod prøven i 2010, seks i 2011, mens blot to har klaret testen i 2012.
  • De gik videre til den endelige adgangsprøve, der består af et daglangt udvælgelsesforløb i et evalueringscenter i Bruxelles.
  • Den prøve klarede to danskere i både 2010 og 2011, mens Udenrigsministeriet endnu ikke kender resultatet for i år.

Lykke Friis frygter en ikke så fjern fremtid, hvor en dansk statsminister eller parlamentariker ikke vil kunne stå og tale på dansk i EU-sammenhæng, fordi der mangler tolke. Det anser hun som et demokratisk problem, for så vil danskerne opleve EU som endnu mindre i øjenhøjde. Men hun er tillige bange for et tab af indflydelseskanaler, fordi der vil mangle danske AC-generalister i  EU-institutionerne.

”Vi har i årevis talt meget om tilknytningen til EU herhjemme og om dansk indflydelse på beslutningerne. Men det har mest af alt været en diskussion i lyset af vores EU-forbehold. Der er brug for at åbne en ny front, når vi taler indflydelse: Nu hvor EU er ved at komme til at bestå af et A- og et B-hold, og hvor Danmark risikerer at blive yderligere marginaliseret, vil det være ekstra vigtigt, at vi har tilstrækkeligt mange danskere i EU-institutionerne. Vi må ikke falde i generationskløften”, siger Lykke Friis med sigte til, at det store kuld danske embedsmænd, der blev ansat i årene lige efter den danske optagelse i EF for cirka 40 år siden, nu er på vej ud.

Danskere ansat i EU

  • I EU-kommissionen er der i øjeblikket ansat 391 danskere. Det svarer til 1,6 procent af medarbejderstaben. 244 er akademikere, 147 ikke-akademiske sagsbehandlere.
  • Den danske medarbejdergruppe i kommissionen består blandt andre af en generaldirektør, syv direktører, en afdelingschef, 23 kontorchefer og 14 vicekontorchefer.
  • I Ministerrådet er der 46 danske ACere og 35 ikke-akademiske medarbejdere. Det svarer til 2,3 procent af staben.
  • Der er ikke længere danskere på de 47 højeste poster i rådet – fra direktørstillinger og op. Danskere beklæder seks kontorchefjob.

Nicolai Wammen er enig med Lykke Friis i, at vitale danske interesser er truede, hvis ikke det lykkes at få en ny generation til Bruxelles. Ganske vist er danske embedsmænd i kommissionen ikke sat i verden for specifikt at tage vare om danske interesser. Sådan fungerer systemet ikke. Men de vil ofte være en god dansk indgang til systemet, også selvom de ikke lige sidder med den konkrete sag eller har det rigtige ressort.

”Man skal selvfølgelig huske på, at uanset hvor embedsmændene kommer fra, er de ikke ansat til at varetage nationale interesser. Men det ændrer ikke på, at det set med danske øjne er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt stort antal danske embedsmænd, som kender og forstår forholdene herhjemme og som også kan være bindeleddet i forhold til resten af EU-systemet. Vores embedsmandskultur er et vigtigt bidrag til EU-samarbejdet.”

Den danske model

Wammen nævner kendskabet til den danske arbejdsmarkedsmodel som eksempel: En EU-embedsmand fra det sydlige Europa eller et af de nyere EU-lande mod øst ved ikke meget om, hvor stor en betydning modellen har for indretningen af det danske arbejdsmarked. De dybt rodfæstede aftalesystemer og overenskomsttraditioner mellem arbejdsmarkedets parter indgår i det særlige danske samfunds-DNA.

”Alle danske embedsfolk kender den danske model på rygraden, men det kan man ikke forvente, at en rumænsk eller portugisisk embedsmand nødvendigvis gør. Derfor betyder det noget, at der sidder en dansker på kontoret, også selvom han eller hun ikke lige har med den pågældende sag at gøre. Kollegaen fra Spanien kan jo lige stikke hovedet ind og spørge: ”Hvordan er det lige, det foregår i Danmark?””

Årsager til dansk job-tøven

Udenrigsministeriet hører ofte følgende argumenter fra danskere mod at søge et EU-job:

  • Chancen for at bestå stopprøven er minimal
  • EU-systemet er bureaukratisk
  • Der er en dårlig balance mellem arbejde og privatliv
  • Partnerens udsigt til at få et meningsfuldt job er usikker

Stopprøven er en computertest, der tjekker ansøgernes verbale, numeriske og abstrakte færdigheder og evne til at ræsonnere. De, der klarer sig bedst, går videre til den endelige adgangsprøve, som omfatter et daglangt udvælgelsesprogram i Bruxelles.

Prøven er lavet af kommissionens personaleudvælgelseskontor, EPSO, og er et fælles optagelsessystem, der gælder alle medlemslande. Tidligere lagde kommissionen meget vægt på paratviden – for eksempel kendskab til Europas floder – men efter kritik fra bl.a. Danmark blev prøven moderniseret i 2010.

Hverken Lykke Friis eller Nicolai Wammen ser nogen anledning til at forsøge at lave prøven om endnu engang i forsøget på at få flere danskere gennem nåleøjet:

”I stedet for at prøve at ændre et system, som fungerer for 27 lande, er det mere realistisk, at vi i et samarbejde mellem staten og uddannelsesinstitutionerne forsøger at skræddersy nogle værktøjer til, at vores unge kandidater har en bedre chance for at bestå”, siger Nicolai Wammen.

”Det er et fælles ansvar for ministeriet, uddannelsesinstitutionerne og kandidaterne selv, at man bruger tiden på at forberede sig til tænderne på, hvad det er for en prøve.”

Kampagner rettet mod danske ACere

  • Siden 2010 har Udenrigsministeriet hvert år lavet oplysnings- og motiveringskampagner for at tiltrække så mange kvalificerede danske kandidater som muligt.
  • Kampagnerne har blandt andet omfattet arrangementer på danske universiteter.
  • I 2012 stod ministeriet i samarbejde med DJØF bag et stort og velbesøgt arrangement, hvor blandt andre direktøren for EU’s personaleudvælgelseskontor deltog sammen med europaminister Nicolai Wammen (S).
  • Udenrigsministeriet forsøgte i 2010 sig med relativt kostbare kursusforløb inden stopprøven og derefter med målrettet at coache de kandidater, der gik videre til anden runde.  Ministeriet kunne ikke påvise nogen mærkbar effekt og gentog ikke forsøget i 2011 og 2012.

DJØFs formand, Lisa Herold Ferbing, siger, at det er meget skuffende, at hendes medlemmers interesse for at gå op til stopprøven tilsyneladende falder. Og det bekymrer hende, at så få består. Heller ikke hun går ind for at afskaffe prøven.

”Det ville tage måske fem-ti år. Nej, så hellere bøje nakken og underlægge os systemet. Vi må sige tydeligere til vores medlemmer, at det er ok at træne på forhånd til stopprøven. Vi må italesætte, hvad der skal til”.

DJØF ønsker træningsprogrammer

Hun lægger op til et endnu bedre samarbejde med Udenrigsministeriet og uddannelsesinstitutionerne i fremtiden. De tre parter kan for eksempel sammen lave og markedsføre målrettede kurser i, hvordan kandidaterne tackler den svære prøve.

Men samtidig undrer Ferbing sig over, at så få danskere søger job i EU. Det er for let at sige, at EU har et imageproblem og opfattes som et støvet bureaukratisk system, siger hun.

”Måske skulle regeringen sige tydeligere til unge danske akademikere, at det er vigtigt for Danmark, at vi har embedsmænd dernede; at prognoserne siger, at mange nu går på pension; at det kan blive dramatisk; at der er brug for dem i Bruxelles. Altså at appellere til samfundssindet”, lyder opfordringen fra DJØF-formanden.

Fire ud af ti er uden job

Fire ud af 10 DJØFere, der inden for det seneste år har forladt eksamensbordet, har ikke fået arbejde. Dimittendledigheden var i oktober på 42,6 procent. Kilde: DJØF

Dimittendledigheden er skræmmende høj, og jobudsigterne i den offentlige sektor herhjemme er ikke gode: Danske ministerier skærer for eksempel i øjeblikket over en bred kam ned på stillingerne. Der har det seneste år været en større fyringsbølge i centraladministrationen, afskedigelser, der ventes at fortsætte i 2013 som led i regeringens projekt ”effektiv administration”.

Ferbing trådte til som DJØF-formand for et år siden og har fra starten haft det som mærkesag, at DJØFere også skal kigge mod udlandet:

”Der er mange vældigt spændende DJØF-jobs i Bruxelles. Det gælder ikke blot stillinger i EU-institutionerne, men også i brancheorganisationerne dernede. Det er magtens centrum. Det vil se godt ud på CVet at have været dernede i nogle år. Det er karrieremæssigt langt bedre end at gå ledig herhjemme”.