Store virksomheder har opdaget, at den nyetablerede tænketank Kraka kan lave analyser, der presser Christiansborg og regeringen. Dermed har erhvervsorganisationerne fået en konkurrent, men også mulig samarbejdspartner. Analyse i Berlingske Business Magasin.
Først var det topvirksomheder som Novozymes, Coloplast og Danish Crown. Nu er Mærsk gået skridtet videre og blevet fast sponsor. Nogle af de helt store virksomheder herhjemme springer nu deres egne erhvervsorganisationer over og går direkte til den nye tænketank Kraka for at få lavet samfundsanalyser, der kan skubbe tøvende politikere i den rigtige retning.
Efter en lidt svær start blev der forleden jublet hos økonomerne i Kraka, da den uafhængige tænketank fik noget nær det endelige ridderslag: Nu har ikon-virksomheden Mærsk meldt sig ind i den faste støttekreds og lægger ikke skjul på det over for offentligheden.
Det følger i kølvandet på, at tunge erhvervsorganisationer som DI og Dansk Byggeri sammen med en række andre sponsorer netop har valgt at spytte et tocifret millionbeløb i Kraka-kassen til et regerings-uafhængigt kommissionsarbejde, der skal udrede krisens årsager og ordinere den fremtidige medicin.
Hvor den anden store private tænketank Cepos – med sin mere hemmeligholdte sponsorkreds – leder efter den liberale sandhed, søger Kraka angiveligt efter den nøgne, og det er der åbenbart et udækket behov for.
En af forklaringerne er, at organisationsverdenen og dens egne cheføkonomer måske er ved at få et sig et afsenderproblem. Nok bider pressen stadig på, når mylderet af organisationer planter endnu en historie baseret på standardkonceptet: ”En ny undersøgelse viser”.
Men Christiansborg kommer let til at opfatte det som noget, der er lige så forudsigeligt som ”nyt fra Kreml”, når organisationer som DI og Dansk Erhverv kommer med endnu en rapport, der – igen-igen – viser, at erhvervslivet flygter, hvis ikke selskabsskatten sættes ned.
Den kyniske vurdering af erhvervsorganisationerne – og også fagbevægelsen – er, at de regner baglæns i deres analyser. Organisationerne kender konklusionerne, og så finder de argumenterne, der passer til.
Hverken Cepos eller Kraka – opkaldt efter en kløgtig og snarrådig kvinde fra den nordiske mytologi – er bundet af samme taktiske hensyn. De kan fra hvert deres ståsted give analyser og forslag kant uden at behøve være bange for, at et eller anden toneangivende medlem i baglandet brokker sig, fordi der bliver trådt på snævre erhvervsinteresser.
Den lobbymekanisme har flere virksomheder luret: Novozymes, Coloplast, Danish Crown, Martin Professional og Rockwool har – i en usædvanlig alliance med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) (se BBM 2/2013) – allerede fået Kraka til at lave en analyse, der tidligt i januar var med til at presse regeringen ud af busken og bebude konkurrenceevne-pakken. Analysen giver bud på, hvordan Christiansborg kan være med til at fastholde og skabe produktionsarbejdspladser herhjemme.
Nu skal Kraka sammen med to tidligere økonomiske vismænd stå for en såkaldt krisekommission, der bliver den første privatfinansierede kommission herhjemme. Normalt er det den siddende regering, der har patent på den type initiativer. VK-regeringen nedsatte blandt andet velfærdskommissionen og arbejdsmarkedskommissionen beregnet til at være politiske tag-selv-borde. Mange af forslagene havde folkestemningen imod sig og blev hurtigt lagt ned i regeringens skuffer.
Ideen til Kraka blev født i Politikens Hus på en frustration over, at Fogh-regeringen stort set ikke tog en eneste reformbeslutning, selvom problemerne tårnede sig op i horisonten. Den borgerlige regering delte i lange perioder kun penge ud og lod den offentlige sektor vokse. Først til allersidst turde VK-regeringen røre ved efterlønnen.
Politikens nu afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden og bladets daværende politiske kommentator Peter Mogensen – cand. oecon. med fortid i Finansministeriet og Statsministeriet – mente, at den danske velfærdsmodel ville være ude af stand til at overleve, medmindre der tages langsigtede, besværlige beslutninger. Ikke bare nogen, der hviler på tilfældige folkestemninger. Analysen var, at nogen måtte levere det fagligt kompetente skyts, der både er uafviseligt på Christiansborg og opdrager danskerne i den rette reformlære.
Men starten for Kraka var ikke uden problemer: Hvem ville sponsere? Og bestyrelsen – den var også præget af begyndervanskeligheder. I krogene var der nok en og anden, der allerede skadefro frydede sig. Initiativer fra Rådhuspladsen må hellere end gerne blive lidt til grin.
I dag har Kraka tunge økonomer med fortid i blandt andet Finansministeriet og vismændenes sekretariat. Målet er at matche regeringens budgetbisser, men samtidig har tænketanken en frihed, embedsmændene aldrig får: Kraka er ikke bundet af, hvad der lige for øjeblikket er opportunt for den siddende regering. Tænketanken kan frit tage emner op, som centraladministrationen må holde sig fra, indtil der kommer en ny regering med en anden farve.
Det kunne lyde som en privat udgave af de økonomiske vismænd, og det nok ikke helt forkert. Men Kraka-økonomerne ser foreløbig ud til at være mere hands-on-frække end den 50 år gamle vismandsinstitution: De vil arbejde på den kortere reformbane, hurtigt analysere regeringens udspil for at komme med i mediestrømmen og plante deres egne analyser, så eksponeringen bliver så stor som muligt.
Hvad Kraka-projektets største risiko er? At regnehovederne en dag bliver lidt for kække og kommer til at lave en alvorligt faglig bommert, så der rystes på hovedet de forkerte steder. Samtidig må Krakas direktør Peter Mogensen – kendt fra det nu lukkede TV2-spinprogram ”Mogensen & Kristiansen” – i gang med at vise sine mange andre facetter end blot showmanden, der uddeler ugentlige æselører til navngivne politikere.
Kald det en personlig rebrandingproces: Det er nok mere økonomen med fortid i centraladministrationen end tv-Mogensen fra det røde ringhjørne, som regeringen, erhvervslivet og organisationsverdenen i fremtiden skal lægge ekstra mærke til, hvis Kraka skal blive en af de aktører, der skaber det uafviselige skyts til, at politikerne træffer de ubehagelige, men nødvendige beslutninger.