Folkemødet på Bornholm tages mere og mere alvorligt af lobbyisterne, der er godt i gang med planlægningen. Begivenheden har sat en ny lobbyscene, der er anderledes og mere åben end hverdagen på Christiansborg.
Analyse for Mandag Morgen.
Hvorfor skrive om Folkemødet nu – der er jo mere end otte måneder til det næste? Svaret er ganske simpelt: Fordi de dygtigste interesseorganisationer og de mest erfarne lobbyister i disse uger er godt i gang med forberedelserne til næste arrangement. Og er man ikke gået i gang med at planlægge endnu, er det på høje tid. Hotellerne på klippeøen melder allerede om udsolgt. Ikke engang campingpladsen i Sandvig – et par kilometer fra Danmarks største lobbyfestival – er i stand til at knibe endnu et telt ind, når det igen går løs i juni 2014.
Derfor er der god grund til at gøre status over Folkemødets innovative aspekter og komme med et par tips og tricks til dem, der stadig overvejer: skal, skal ikke? Er det investeringerne og anstrengelserne værd? Mit svar er: Ja, men man skal tænke sig grundigt om og vælge en pakke, der passer til ens behov.
Som en organisationslobbyist siger i en ny spørgebaseret undersøgelse, som kommunikationsfirmaet Operate netop har offentliggjort: ”Folkemødet er blevet en begivenhed alle, der ønsker indflydelse, er nødt til at være med til. Det er en fast del af vores årshjul og udgør et af vores politiske højdepunkter med et vigtigt forspil og efterspil”.
Med i årshjulet
Folkemødet, der nu går ind i sin fjerde sæson, tænkes altså ind i organisationernes overordnede påvirkningsstrategi. Det er ikke bare tilfældig fest og ballade gennem fire dage i smukke bornholmske omgivelser. Dansk lobbyisme er ved at få en ny platform på linje med det almindelige lobbyarbejde bag de lukkede døre i Folketinget og det daglige samarbejde med embedsmændene i ministerierne. På den måde er Bornholm kommet med i den strategiske planlægningskalender og i de politiske afdelingers årshjul rundt om i organisationerne – akkurat som finansloven, regeringens lovprogrammer og andre højdepunkter i dansk politik. Som lobbyist har man tre muligheder – alt afhængig af økonomi:
- Full size-pakken kræver eget telt eller et lejet hus, egne udstillinger og et professionelt iscenesat værtskab med debatter, der har kant. Jeg har deltaget i folkemødet alle tre år og har set, hvordan eventfænomenet bare vokser og vokser. Store erhvervsorganisationer som Landbrug & Fødevarer og DI giver den fuld charmeskrue med spændende samfundsdebatter, mad og øl. Men andre organisationer er også ved at komme godt med.
- Partnerskabspakken er ikke så dyr som ovennævnte. Her handler det om at finde sammen med andre aktører, stable fælles arrangementer på benene og måske låne et telt nogle timer. Forudsætningen er at spotte nogle gode alliancepartnere, som vil deltage i et sammenskudsgilde.
- Netværkspakken er den mest skrabede model, som rigtig mange benytter sig af. Den kræver mere eller mindre kun en flybillet og et hotelværelse. Netværkslobbyisten opsøger relevante politikere og andre interessante mennesker og siger hej og tak for sidst. Er man lidt mere ambitiøs tilbyder man sig måske som ekspert, der gerne vil med i et debatpanel og sige noget klogt og dermed kvalificere debatten. Her handler det om i god tid at snuse op, hvad andre organisationer har gang i, hvis man ikke ligefrem er et af de hot-shots, der i forvejen er rift om.
Alt i alt kan man sige, at lobbyisterne tager arrangementet mere og mere seriøst. Forberedelserne sættes i system med den grundighed, der ofte karakteriserer Organisations-danmark. Det første år hakkede motoren, nu spinder den mange steder.
Åben lobbyisme på Bornholm
En vigtig pointe er, at måden lobbyisterne arbejder på, er anderledes på Bornholm. Det foregår ikke bag lukkede døre som på de øvrige danske lobbyscener, hvor lobbyisterne en efter en møder op og taler deres egen sag over for en politiker eller en embedsmand. Lobbyismen er mere åben på solskinsøen, et karakteristika, Operate-undersøgelsen også er inde på.
Det kan man godt kalde politisk innovation: Lobbyister, politikere og embedsmænd vader på kryds og tværs – høj som lav – ind i hinanden i Allinge, mens pressen kigger på. I år havde Danmarks Radio sendt hele 120 journalister af sted, så den fjerde statsmagts muligheder fejler ikke noget, hvad angår at snuse eventuelle skumle lobbysager op.
En anden nyskabelse er, at lobbyismen finder sine veje gennem samfundsdebat – Folkemødets foretrukne og oplagte mødeform. Det er ikke som på Christiansborg og i ministerierne, hvor de særlige interesser plejes med mødepapirer, skarptskårne notater og beregninger. På Bornholm er debatterne det naturlige dna. Her er det argumenter, der mødes og brydes, ofte udfordret af en behændig ordstyrer . Og organisationerne har taget de glade dage til sig. I juni deltog ikke færre end 500 organisationer med 1324 events, der konkurrerede om opmærksomheden.
Lukkede arrangementer
I takt med at flere og flere organisationer deltager i Folkemødet, vil kampen om opmærksomheden vokse, og de klassiske debatter kan gå hen og ramme et mætningspunkt. Det stiller krav til lobbyisternes opfindsom og kreativitet. Hvad er den gode ide, der stjæler opmærksomheden fra konkurrenterne?
Her skal man dog balancere på dydens smalle sti, for arrangementerne kan også blive for ekstravagante: I sommeren 2013 ankrede søværnet krigsskibet Absalon op i farvandet ud for Folkemødet. Mens den almindelige befolkning måtte blive på land, blev udvalgte VIP’er sejlet ud til et eksklusivt cocktailparty på skibet. Det har nok stødt en og anden. Men VIP-arrangementer er kommet for at blive – også på Folkemødet – hvor de sikkert vil blive en fast del af lobbyistens bornholmer-værktøjskasse de kommende år. Nogen vil mene, at det strider mod det folkelige, fordi vigtige debatter flytter fra den åbne scene til et lukket forum.
På den anden side kan lukkede arrangementer med højt kvalificerede beslutningstagere (ikke bare danske, men også internationale) være med til at berige folkemødet med en ekstra dimension. Det må bare ikke tage overhånd, men ses som et supplement og en udvidelse af paletten.
Hvad teltholderne så skal gøre, mens de eksklusive møder finder sted? Holde det gode humør oppe og være endnu mere kreative. Og altid have opstillet et telt, der ikke bare har en, men to udgange. Danskerne er nysgerrige; de vil godt ind og snuse, men de vil også gerne kunne slippe hurtigt ud igen, hvis debatten er for kedelig og uvedkommende.