Hvad fungerede bedst på årets Folkemøde? Vi bedømmer inden for fem kategorier: Fysiske rammer. Kreativitet. Humor. Tilstedeværelse. Politisk synlighed.
Bo bedre
De fysiske rammer: Kloge ord alene gør det ikke. Når det spændende program efter måneders planlægning er klappet og klart, smider for mange arrangører sig i hængekøjen i stedet for at sikre prikken over i’et med en autentisk og original indretning.
Hvor stikker publikum helst hovedet ind og kigger sig omkring, selvom man måske ikke er kernekunde hos det pågældende foretagende? I en stor, hyggelig stue eller i et bart, hvidt telt, hvor et endimensionelt firmalogo pryder bagvæggen?
Ældre Sagens dagligstue var et fint eksempel på, hvordan en organisation pakker sit indhold ind og gør sig mere interessant for publikum end arrangørerne i et trist ledelses-telt over for.
Det koster kun en smule kreativitet at lokke et anderledes publikum ind i teltet, som når for eksempel Fængselsforbundet modtager nysgerrige gæster i en fængselscelle bagest i forbundets telt.
Krea-krea
Kreativitet: Autenticitet og ”krea-krea” skal der – som i telt-indretningen – til, når du henvender dig til publikum. Det er en lang uddannelse, et fint job og en høj løn ikke i sig selv garanten for.
Pædagoger fra BUPL sikrede effektiv PR, da de som en menneskehær nærmest svævede over Folkemødet med hver deres pink helium-ballon i lang snor.
Én pædagog med en ballon gør ingen forskel, men når strømmen af mennesker – herunder hærdebrede mandfolk – med lyserøde balloner bare fortsætter og fortsætter over Kæmpestranden, bliver markeringen effektfuld.
Et par radiografer havde – såre simpelt – iført sig Fætter BR-lignende skelet-dragter for at skabe opmærksom om faget. Banalt, men effektiv, billig og tydelig fag-kommunikation, hver eneste gang publikum løb på de to skeletter.
Det samme gjaldt de tidligere indsatte, som med ”Jeg har været i fængsel”-print på ryggen tiltrak opmærksomhed om netop deres særlige sag.
Ha-ha
Humor: For mange fadøl, varmen og de utallige indtryk kan kræve en blund. Men hvorfor skal den foregå i dit telt? Det stille grin er garanten for, at tilhørerne ikke bruger dine stole til en afslappende slumre-stund. Ikke at det skal være den rene cirkusrevy, men humor, klædelig selvironi og jokes, der rammer ind, hvor det gør ondt, virker ofte bedre end nok så kloge, men kedelige oplæg.
I år havde DI direktør Karsten Dybvad glimt i øjet og var i bedre kontakt med publikum end tidligere set. Forklaringen var også en begavet og nærværende ordstyrer, der formåede at få den tidligere bureaukrat ud over rampen.
Andre steder havde man sparet en moderator for at lade formanden selv facilitere en debat. Den slags kræver en sikker hånd, hvis vi nu skal være lidt diplomatiske.
Der er en grund til, at mange af de vellykkede debatter ledes af ordstyrere, der er vant til kontant og ind imellem næsten skamløst uhøfligt – som 24Syvs Torben Steno – at komme ind til kernen på en alligevel charmerende måde og få forskellene i panelet så tydeligt frem, at der spidses ører – og budskabet huskes.
1-0 til erhvervsbosserne
Tilstedeværelse: A-kæden i dansk erhvervsliv var i år parat til selv at gå i direkte debat-clinch med politikerne. Der var lagt op til et hidtil uset antal debatter mellem erhvervspinger og folketingspolitikere fra både rød og blå blok.
En enkelt virksomhed stillede med hele sin ni mand store direktion, godt gået af business-folket, der indimellem beskyldes for at blande sig for lidt i den politiske debat og overlade det hele til deres professionelle lobbyister i DI, DA, Dansk Erhverv, Finansrådet og Dansk Byggeri.
Desværre gav politikerne direktionslokalerne en kurv – og sendte afbud. De plejede vælgerne hjemme i kredsene i stedet for at debattere, hvad Danmark skal leve af. Derfor endte det en smule uforløst, men op på hesten næste år, direktører!
Politisk promenadedæk
Politisk synlighed: Liberal Alliance gav den fuld skibsskrue på Folkemødet med en publikumsvenlig veteranfærge på bedste plads i havnen.
Partileder Anders Samuelsen brugte opmærksomheden til at signere noget så sjældent som sin egen bog om det Danmark, han ønsker, men ikke mindst var der fra morgen til aften stribevis af debatarrangementer for det brede publikum.
Klods op ad Samuelsens færge havde Alternativets morgenyoga-dyrkende folk afslappet travlt, mens den konservative skonnert ved en tilstødende mole lå halvtom hen.
Sammenlignet med Samuelsens mahognipolerede, overdækkede promenadedæk var det pludselig et lidt sølle skue, langt fra tidligere års glorværdighed som publikumsmagnet, når liste C delte gratis øl ud til et sydende hav af mennesker.
Venstres og Socialdemokraternes faste hovedkvarterer – et stykke vej fra havnens mylder – var i år til dels præget af, at de to statsministerpartier fokuserede på valgkamp andre steder i landet.
Men mon ikke vi får dem at se for fuld kraft næste år?