I en række år var det spindoktorernes skyld, det hele. Disse “mørkets fyrster”, der fra halvfemserne pludselig dukkede op tæt på ministeren, var det onde selv med uendelig meget indflydelse . I DR1 serien Borgen fremstilles statsministerens personlige rådgiver – Pilou Asbæk – som rigets mægtigste mand, mens departementschefen kryber langs panelerne.
I takt med, at skandalerne har ramt Slotsholmen over de seneste måneder, peger folkepilen nu på embedsværket – med en snes departementschefer i spidsen – som de egentlige skurke. Hvorfor fortalte folkene i Udenrigsministeriet dog ikke udviklingsminister Christian Friis Bach, at der var ugler i mosen i håndteringen af GGGI-sagen? Hvorfor i alverden lod Justitsministeriets kronjurister Morten Bødskov gå linen ud med opdigtede historier om politichefens kalender? Også i Socialministeriet, Klimaministeriet og Kulturministeriet har der været stillet spørgsmål ved ministerbetjeningen i takt med, at ministrene som ministeriets “talsmænd” har måttet tage skraldet.
At ministeren har det endelige ansvar, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Det er spørgsmålet om skylden, der formentlig vil vendes over en række juleborde i de kommende dage, mens øl og sild stilles frem, og den politiske situation vendes. Også embedsmændene selv, der kun sjældent mæler ord i offentligheden, bliver et hot emne, når familier mødes på tværs af sund og bælt. I mangel af en klar kommunikationsstrategi har top-djøf’erne gjort sig selv til lette ofre for spot og spe, når verdenssituationen skal vendes i de små hjem hen over jul.
Lillejuleaftensdag kunne radiolyttere på vej på juleferie hygge sig med en debat om, i hvilket omfang embedsværket har overtaget magten fra politikerne – og om de i så fald er kvalificeret hertil. I studiet var radiovært Lars Trier Mogensen, professor Tim Knudsen og Susanne Hegelund. Lyt med her.