Kære Thor,

Siden jeg en solfyldt eftersommerdag i 1987 inviterede dig på frokost på Færgen Sjælland, har jeg haft en del veneration for dig. Du troede, jeg var ude på en flirt, har du siden fortalt. Sådan forholdt det sig ikke. Jeg var såmænd professionel og som ny på Christiansborg i gang med at opdyrke ”mine” ordførere og ministre.

Du var og er din egen med et sundt temperament og et løbsk snakketøj. Da de konservative gav jer fingeren under finanslovsforhandlingerne i 1995, var du så eksplosivt rasende, at Uffe til sidst måtte kommandere ”Sit, Thor”. Tusindsårs-rige-talen i 2006 om, at vi kunne købe hele verden, havde vi også lidt diskussion omkring i min daværende egenskab af ansvarlig for DRs politiske redaktion. Du synes ikke, at de ellers erfarne medarbejdere på redaktionen refererede dig loyalt i Radio- og TV Avisen.

Og så ringede jeg til dig forleden i forundring over, at du er imod Facebook-opdateringer fra Folketinget. Jeg skulle til brug for herværende klumme høre om sagen fra hestens egen mund. Kunne det passe, at Folketingets fremmeste medlem, selveste formanden, var imod tættere dialog med befolkningen via de nye sociale medier? Men ja, sådan var det.

Man skal vise nærvær, når man sidder i Folketingssalen, og salen skal ikke være et showroom eller en event, fastholder du. Det er alvor, der handler om, at nogen danskere får det bedre – og andre knap så godt. Derfor skal man, siger du, ”hverken væve på en gammel væv, dyrke vægtløftning eller gå på hænder i Folketinget”. Hvis det kom så vidt, er jeg enig; folkestyret skal vi i fællesskab værne om. Og kondi hører nok hjemme i Folketingets motionsrum.

Men kommunikation hører i vore dage hjemme over det hele – hele tiden. Så her stopper vores enighed, søde Thor. Man kommunikerer som folketingsmedlem, mener du, med sine folketingskolleger og med regeringen samt i udvalg, samråd, høringer eller i ”medieverdenen, presse, aviser, og hvor man bevæger sig rundt.”

Men sagen er jo, at Facebook og Twitter netop er der, ”hvor man bevæger sig rundt” i vore dage. De sociale medier er blevet en del af medieverdenen. Hverken radio eller tv var opfundet, da Folketinget så dagens lys. Hvis ånden fra 1848 skulle følges uden hensyn til tidens tekniske muligheder, skulle vi jo heller ikke følge med via radio og tv. Men medieforligspartierne med blandt andre Venstre og Dansk Folkeparti (som også er mod Facebook fra Folketinget) har netop gjort Folketingskanalen obligatorisk i alle fællesantenneanlæg. God idé, såmænd. Men denne kanal skal altså tvinges ind i hjemmene – mens Facebook-opdateringer er noget helt andet og langt farligere, som vi ikke må modtage…

Jeg er selv to gange inden for de seneste par uger blevet opmærksom på interessante folketings-debatter via Facebook. Debatter, jeg ellers i travlhed ikke ville have haft fokus på. Den ene gang skyndte jeg mig ind på TV2 News, der – som forventet – havde stillet om til debatten. Den anden gang gik jeg ind på Folketingets tv-kanal på nettet og fulgte med. Jeg – og måske andre – er udelukkende blevet koblet på disse folketingsdebatter, fordi tidssvarende folketingspolitikere tænker i nye veje at nå danskerne på, mediemæssigt.

Medlemmerne har siden ruder konges tid siddet og læst aviser, sovet og skrevet breve under møderne. Koncentrationen er altså on and off i forvejen. Twitter og Facebook er en yderligere hjælp til folkestyret, Thor. Ikke en trussel. Som en læser skrev i Berlingskes web-debat om sagen: ”Facebook er bare en infrastruktur”.

Ligesom www.Mediawatch.dk, der lægger rum til denne ugentlige Efterkritik, er det. Som herværende hjemmeside er det. Der linkes hertil via Facebook, ligesom alle mulige andre linker fra Facebook. Mine ”venner” kan læse med – eller de kan lade være, det er totalt liberalt! Når jeg checker sms’er, mens Folketingets kanal kører på nettet, TV2 News kører i tv, og aviserne ligger fremme på bordet med masser af politisk stof, er det bare dagligdags liv anno 2010.

Langt mere komplekst end hin dejlige dag i 1987 på dækket af Sjælland: ingen mobiler, ingen sms’er, intet TV2, intet internet, ingen dab, ingen twitter, ingen Facebook. Men hvor er det til gengæld blevet nemmere og sjovere at være politisk affecionado i 2010. Så skal vi ikke fortsætte med at inddrage borgerne i det politiske liv i takt med mediernes udvikling, Thor? Kom nu, du er jo slet ikke så gammeldags, som du vil gøre dig til. Du skal bare blive vred nok, så går du jo selv i lag med YouTube som her.

God sommerferie og kærlig hilsen

Susanne