Erhvervs-og Vækstministeriet har for at opfylde EU-krav lavet et lovforslag, der – stik mod regeringens intentioner – kan koste højteknologiske arbejdspladser. Analyse i Berlingske Business Magasin.

Med den ene hånd vil regeringen skabe private job, med den anden gør den det stik modsatte.  Embedsmænd i Erhvervs-og Vækstministeriet har – uden på forhånd at inddrage erhvervslivet og fagbevægelsen – hen over for foråret skruet et lovforslag sammen, der kaster en håndgranat mod den spirende forsvarsindustri herhjemme. Til gengæld pleaser lovforslaget EU-kommissionen og bestræbelserne på at skabe et indre marked uden nationale særregler.

Forslaget er nået så langt i regeringsmaskineriet, at den nybagte minister på området, Henrik Sass Larsen (S), nu må gøre politiske krumspring for at undgå de værste skader. At tage forslaget helt af bordet er tæt på umuligt, for så risikerer regeringen en sag ved EU-domstolen.

Paragrafferne har tilsyneladende fået lov at passere hans forgænger, Annette Vilhelmsen (SF), uden at der blev råbt vagt i gevær.  Selvom regeringen har avancerede vidensarbejdspladser som topprioritet, vil Erhvervs-og Vækstministeriet i den kommende folketingssæson gøre Danmark til en af EU’s erhvervsmæssige duksedrenge på forsvarsområdet. Loven vil ramme en lovende industrigren med fremtidsrettede jobmuligheder for smede fra Dansk Metal og ufaglærte fra 3F – altså nogle af Socialdemokraternes kernevælgere.

Den oprindelige plan var, at loven skulle træde i kraft allerede fra årsskiftet. Men efter ministerskiftet arbejdes der på at forsinke lovgivningsprocessen så længe som muligt – uden at påkalde sig vrede fra EU-kommissionen. Danmark står over for gigantinvesteringer i moderne kampfly, der skal afløse F-16. Det vil få dramatiske konsekvenser, hvis den nye lov lægger hindringer i vejen for, at danske virksomheder får glæde af investeringerne: Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) forsøgte i august at gøre det krystalklart, at der skal placeres for milliarder i dansk industri. Ellers bliver der ikke nogen kampflyhandel. Men spørgsmålet er, om det krav vil harmonere med regeringens eget lovforslag.

I korthed drejer sagen sig om, at erhvervslivet i årtier har nydt godt af, at udenlandske leverandører til det danske forsvar skal placere store ordrer i Danmark – de såkaldte modkøb.  De nuværende regler har over de seneste ti år betydet et vitamintilskud på cirka 1,5 milliarder kroner om året til danske virksomheder og været stærkt medvirkende til, at den spinkle danske forsvarsindustri har vokset sig stærk nok til at omsætte for et par milliarder kroner om året – primært som eksport.

Men ifølge EU strider det mod EU-retten, hvis modkøbene reelt er en form for skjult industripolitik med det formål at skabe arbejdspladser. Regeringen må fremover alene bruge sikkerhedspolitiske argumenter for at placere opgaver i Danmark. Der skal være klare nationale sikkerhedsinteresser på spil, ellers går den ikke. Det EU-krav har embedsmændene til punkt og prikke føjet ind i lovforslaget. Nu går kritikken på, at de – på typisk dansk vis – har forivret sig og lægger op til alt for stram en implementering af EU-kravene.

David mod Goliat: Lovforslaget er ifølge kritikerne eksemplet på, at et lille land køres over af de store i EU. Det passer storeksportører som Frankrig, Storbritannien og Italien glimrende, at de skal placere færre ordrer i Danmark for at levere materiel til det danske forsvar. Paradokset er, at ikke mindst Frankrig beskytter sin egen militærindustri i næsten uhæmmet grad, uden at EU har grebet ind.

Dydsmønstret: Det opleves som endnu et eksempel på, at Danmark hu-hej skynder sig at følge EU, og at en siddende regering overopfylder henstillinger fra EU – såkaldt gold plating. En lang række EU-lande har i modsætning til Danmark helt undladt at have lovgivning på området. De flyver under radaren ved at fastholde en uigennemskuelig administrativ praksis, der reelt beskytter deres eget erhvervsliv.

Umusikalske embedsmænd: Lovforslaget bærer præg af, at Annette Vilhelmsen ikke har interesseret sig voldsomt for, hvad embedsværket i hendes erhvervsstyrelse var i gang med. Fagbevægelsen forsøgte længe at få hende i tale med henblik på at skabe endnu flere private job via modkøbsordningen og ikke – som det nu ser ud til at ende – færre. Nu er det endt i paragrafformuleringer, der på ingen måde hjælper regeringen med at løfte en job-dagsorden.

Mangel på koordination i regeringen: Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) gjorde det til en af sine mærkesager, at regeringen skal hjælpe forsvarsindustrien herhjemme – gennem en open for business strategi (se BBM 4/2012). Strategien går ud på at løfte industrien op til nye højder, så den i endnu højere grad kan blive international leverandør af  højteknologiske nicheprodukter, blandt andet med markedsføringshjælp fra de danske ambassader.

Organisationerne kørt over: Arbejdsgiverne i Forsvarsindustrien i Danmark (en brancheforening under DI) og lønmodtagerne i Dansk Metal og 3F er ikke blevet draget ind i forberedelserne til lovforslaget. Det har kørt lukket i en embedsmandsgruppe uden input fra virkelighedens verden.

Høring i sidste øjeblik: Først få dage før sommerferien blev lovforslaget sendt til høring hos organisationerne og med ultrakort frist: 12. august klokken 10.00. Det er næsten umulige arbejdsbetingelser for organisationsverdenens lobbyister, et fænomen, der også kendes fra andre lovgivningsområder (se BBM 16/2013).

Sammen med Dansk Metal og 3F forsøger FAD nu at overtale Henrik Sass Larsen til at gøre en kommende lov så lempelig som muligt.  Det er en balancegang. På den ene side skal den leve op til EU-retten, på den anden side fortolke sikkerhedsbegrebet så bredt, at der stadig er mange danske job at hente ved modkøb.

Med i stormløbet på Sass er de borgerlige partier, der oplever større lydhørhed end under Annette Vilhelmsen. Nok går det næppe at fjerne lovforslaget helt, erkender S, V og K, men der tegner sig bred enighed om at trække så længe i bremsen som muligt, inden politikerne vil behandle lovforslaget i Folketinget. En sådan forhalingstaktik kan foregå på mange måder, for eksempel ved at bede embedsværket undersøge, hvordan EU-reglerne reelt administreres i andre lande. Den slags kan det – som bekendt – tage rigtig lang tid at tjekke.

”Jeg kan ikke forestille mig, at EU-Kommissionen vil acceptere modkøb som en del af den danske anskaffelse af nye kampfly. Jeg kan ikke se, hvilke argumenter Danmark kan stille med.” Professor Martin Trybus, Institute of European Law ved University of Birmingham, i Ingeniøren 6.9. 2013.

”Det vil blive sagt krystalklart til alle fire kandidater: Hvis ikke der kommer arbejdspladser i Danmark, så bliver der ikke købt noget fly.” Forsvarsminister Nicolai Wammen i TV Avisen 21Søndag 25.8. 2013