Alle virksomheder skal til klima-eksamen

Erhvervslivets klima-guide: Danske virksomheder presses fra ikke færre end otte fronter. Ikke mindst investorerne. Store som små virksomheder skal levere solide klimadata på, at deres grønne omstilling er reel. Ellers havner man på den forkerte side af kridtstregen i fortællingen om Danmarks klimaomstilling

Der var sikkert én og anden, der fik sin røde bøf forkert i halsen, da Danish Crowns topchef for nylig meddelte, at oksebøffer i en ikke så fjern fremtid bliver luksusprodukter og dermed noget, man ikke spiser særligt ofte. Bøffen bliver et luksusprodukt ligesom champagne, sagde Jais Valeur, slagterigigantens CEO, overraskende til Berlingske.

Dermed fik vi endnu et eksempel på, hvor langt dansk erhvervsliv er i sine strategiske overvejelser, når det gælder at omstille produktionen og leverancerne i mere klimavenlig retning. Det går stærkt i direktionslokalerne i disse måneder og år: Alle virksomheder skal til klima-eksamen og kunne bestå den. Ellers risikerer forretningsmodellen at være truet.

Virksomhederne herhjemme bliver udfordret fra mindst otte fronter:
• Pensionsselskaberne vil forlange klima-investeringer
• Bankerne vil kræve bæredygtighedsdata før lån
• Små virksomheder vil komme under klima-pres fra store
• Erhvervsorganisationer vil kræve selvjustits hos medlemmer
• Forsøg på green washing vil rammes af shitstorme
• Attraktive medarbejdere vil kræve høj klima-moral
• Christiansborg vil turbo-presse dansk erhvervsliv
• EU vil total-ændre markedet gennem klima-standarder

En virksomhedsleder skal ikke blot forstå de klima-megatrends, der tegner sig tydeligere og tydeligere i horisonten. Direktionen skal også være i stand til at navigere i dem: Vil man opfattes som en del af problemet? Eller en del af løsningen? Vil virksomheden placere sig på den forkerte side af historieskrivningen? Eller den rigtige?

Lad os – én for én – kigge nærmere på de otte fronter, der også i den grad vil påvirke arbejdsbetingelserne i virksomhedernes egne kommunikationsafdelinger.

Pensionsselskaberne vil forlange klima-investeringer

En gigantstor del af klimaomstillingen vil blive presset igennem af investorer og ikke politikerne på Christiansborg. Pensionsselskaber og andre milliard-investorer er selv under pres for at blive klimaneutrale i senest 2050 og vil derfor stille krav til de virksomheder, de investerer i.

Danmarks største pengetank, ATP, har netop meldt ud, at den er klar med en ny klimastrategi. Kald det aktivt ejerskab: Med 200 milliarder vil ATP skubbe virksomheder, der ikke er mål med den grønne omstilling, i klimavenlig retning frem mod 2030.

Men med investeringerne følger også krav fra ATP: Hvis en virksomhed skal have adgang til de rare kapitaltilskud, så skal den senest i 2025 være i stand til at dokumentere, at virksomhedens klimaaftryk er i orden. Ikke bare egen, direkte udledning, men formentlig også underleverandørers. Det første er sikkert nogenlunde overskueligt, det andet betydeligt sværere, også metodisk. Men under alle omstændigheder indebærer det, at virksomheder skal arbejde langt mere med hard core data end hidtil på klimaområdet.

Udmeldingen fra ATP falder i god tråd med, hvad også brancheforeningen Forsikring & Pension har været ude og slå fast. Brancheforeningen er – med PensionDanmark i spidsen – internt blevet enige om en fælles brancheguide: De virksomheder, sektoren vil investere i, skal kunne levere håndfaste klimadata til investorerne.

Den form for datafremskaffelse er næppe en kerneydelse for en typisk kommunikationsafdeling, men kommunikationshovederne skal – som drengen i Kejserens Nye Klæder – stille de såkaldt ”dumme” spørgsmål til ledelsen: Har vi nu styr på tallene? Er der nogen blinde vinkler? Kan vores dokumentation tåle dagens lys?

Bankerne vil kræve bæredygtighedsdata før lån

Også bankerne vil presse på og kræve klimadokumentation, inden de låner penge ud. Hvad i første omgang vil berøre de 50.000 største selskaber og alle børsnoterede virksomheder i hele EU. De skal følge nye EU-rapporteringsstandarder for bæredygtighed. Banksektoren herhjemme klapper i hænderne: ”Det er afgørende for, at vi kan træffe kvalificerede beslutninger om, hvem vi giver lån til, og hvilke virksomheder vi investerer i”, lyder det fra bankernes organisation, Finans Danmark .

Også inden kommunikationen til bankerne skal kommunikationsafdelingerne byde sig til over for ledelsen: Er vores business-case klimatjekket i alle ender og kanter?

Små virksomheder vil komme under klima-pres fra store

Engang var det virksomheders arbejdsmiljø eller børnearbejde, der var kritisk fokus på i offentligheden og hos erhvervslivet selv. Nu er det klimaindsatsen: De store virksomheder vil gå hele deres leverandørkæde igennem. Hvis man er underleverandør eller en anden mindre fisk, vil man blive presset af de store fisk i branchen. De vil kræve, at man har styr på sit klimaaftryk – og i stand til at dokumentere det.

Tag alene byggesektoren, en af de store klimasyndere: Store spillere på markedet vil stille krav til deres mindre samarbejdspartnere inden for el, vvs, stål, jord og kloakering. Hvorfor? Fordi de selv er til klima-eksamen. Derfor kommer vi til at se et paradigmeskifte, hvor alle aktørerne skal gøre rede for, hvordan deres arbejdsprocesser, transporter og byggematerialer belaster klimaet. Er svaret ikke tilfredsstillende og uden solide data, risikerer man at miste bygherren som kunde.

En sådan afrapportering – også til finansverdenen med henblik på at tiltrække investeringer – vil udfordre små virksomheder, der over en bred kam næppe har det store klimadata-know-how i egne rækker eller råd til at få det in house. Interesseorganisationen SMVdanmark – de smås talerør – har da også været ude og advare: SMVerne bliver nødsaget til at købe rapporteringskompetencer i dyre konsulenthuse, og hvordan finder man for øvrigt retvisende data for dette og hint?

Føj dertil, at det langt fra er alle SMVere, der har egne kommunikationsafdelinger, som kan top-trimme budskaberne. De store virksomheder med ofte godt bemandede stabe skal nok klare sig på det punkt. De små risikerer at komme i klemme, også i offentligheden.

Erhvervsorganisationer vil kræve selvjustits hos medlemmer

Erhvervs- og brancheorganisationerne – ikke mindst DI og Dansk Energi – gør et stort nummer ud af at være foran Christiansborg-politikerne på klimaområdet for ikke at komme i defensiven og dermed under unødigt pres. De sprøjter rapporter, analyser og anbefalinger ud til beslutningstagerne; organisationerne signalerer, at de tager medansvar for, at Danmark kommer i mål med sin 70 procents reduktion inden 2030.

Det presser organisationernes bagland: Den enkelte medlemsvirksomhed skal også selv leve op til løfterne fra erhvervslivet til politikerne. Hænger man for meget i håndbremsen, vil der blive set skævt til én internt, fordi man potentielt svækker organisationens troværdighed på Christiansborg, ligesom brodne kar kan trække en hel branches image ned i befolkningen.

Derfor vil der givet ind i mellem komme hektiske opringninger fra erhvervsorganisationernes kommunikationssekretariater til kommunikationskollegerne ude i virksomhederne: Stram op på jeres indsats. Og levér supergode cases, vi kan bruge politisk over for Christiansborg og gøre jeres virksomhed til klimadarling i medierne.

Forsøg på green washing vil rammes af shitstorme

Der vil således også komme et kæmpe klimapres fra offentligheden. Den tid, hvor en virksomhed kunne klare sig igennem med blot at markedsføre sig som klimavenlig uden i realiteten helt være det – den er tæt på udløbsdato. Shitstorme vil skylle ind over een, hvis man snyder på klimavægten. NGOer vil udskamme virksomheden, sådan som det er sket for netop Danish Crown, der er blevet stævnet for vildledende markedsføring af såkaldte ”klimakontrollerede grise”. Næppe en sag, der har fået champagnepropperne til at sprænge hos slagterigiganten.

Også pressen vil blive stadig mere kritisk over for green washing, ofte fodret af virksomhedens konkurrenter, der vil plante negative historier med henblik på selv at opnå fordele.

Attraktive medarbejdere vil kræve høj klima-moral

En moderne virksomhed vil skulle have en overbevisende grundfortælling klar om, hvilken positiv forskel den gør. Ikke bare gevinsten for ejerne, men også for samfundet. Med andre ord: et purpose og gerne med en klimavinkel. Ellers finder efterspurgte unge i det nuværende jobmarked et andet sted at arbejde. Ikke alene herhjemme, men også i stribevis af EU-lande tynget af aldrende befolkninger: Europa er ved at blive gråhåret i toppen; europæiske unge, der overtager forsørgerbyrden og samtidig vil kunne vælge og vrage på jobmarkedet, vil formentlig stille krav til arbejdspladsens klima-løfter.

Med andre ord: De virksomheder, der ikke arbejder strategisk med purposedrevet ledelse og employer branding,vil ramle ind i en voldsom mur – i kampen om de gode hoveder.

Christiansborg vil turbo-presse dansk erhvervsliv

Christiansborg har lagt et kæmpe forventningspres på sig selv: Målet om at skære klimaudledningerne ned med 70 procent inden 2030 er ganske voldsomt. Ambitionen indebærer både en mulighed og en trussel for danske virksomheder. Muligheden er at være med til at præge beslutningerne – når politikere er i vildrede som her, er de ekstra åbne for input. Så det er med at komme i dialog i en fart. Truslen er, at rammebetingelserne for at drive virksomhed bliver forringet, hvis pressede politikere – mere eller mindre uforvarende – kommer til at turbo-træffe beslutninger, der er bureaukratiske, skævvredne og ikke virker efter hensigten.

Aldrig har det således været vigtigere for en virksomhed at have en Public Affairs-strategi og gode rådgivere, der kan klæde én på til mødet med Christiansborg.

EU vil total-ændre markedet gennem klima-standarder

Med al respekt for Christiansborg-politikere: Hold endnu mere øje med, hvad der sker i EU. Der er en EU-manual – en såkaldt taksonomi – for grønne investeringer på vej: Hvornår er en investering bæredygtig? Fælles sprog og definitioner skal sikre gennemsigtighed på markedet, herunder for investorer. Manualen venter lige om hjørnet og træder formentlig allerede i kraft ved årsskiftet.

Det kan være svært for små virksomheder selv at følge med i, hvad der foregår i Bruxelles. Forhåbentlig er man medlem af en moderne brancheorganisation, der kan og vil.

Den grønne bundlinje

Så hvad er den grønne bundlinje, når man summerer op, hvad der er i vente fra de otte fronter? At vi står midt i et paradigmeskifte, hvor det bliver erhvervslivet, der i vidt omfang skal løfte os ud af klimakrisen. At virksomheder i den forbindelse bliver nødt til at gøre det datadrevet med alle de metodiske og ledelsesmæssige udfordringer, dette måtte indebære. At tom markedsføring snart er en saga blott, hvad kommunikationsafdelingerne i den grad skal tage ad notam. Og endelig: At en god oksebøf – grundet klimabelastningen – bliver lige så sjælden en fornøjelse som et glas champagne.

Velbekomme og skål!