Indflydelsesmetoder: Bør man ansætte skarpe talknækkere i egne rækker? Eller er det bedre – også for troværdigheden – at få et velrenommeret analysefirma med tunge specialister til at udarbejde gennemregnede rapporter? Spørgsmålet er ikke længere, om en interessevaretager skal understøtte sin brandingmæssige og politiske indsats med analyser. Det bør man. Kernespørgsmålet er, hvordan indsatsen bedst organiseres: Bør man in-source eller out-source opgaven?
Voksende analysemarked
Flere og flere af landets mindst 1700 interesseorganisationer erkender, at ikke mindst cand.polit.- og cand.oecon.-kompetencer er vigtige i en tid, hvor økonomi betyder alt. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fordobler eksempelvis netop nu sine analytiske muskler på netop det felt.
Lægerne efterlyser endnu en økonom i egne rækker og går dermed efter insourcings-modellen. Den nye talknækker skal være med til at ”dokumentere værdien af en stærk almen praksissektor og synliggøre det lave omkostningsniveau inden for almen praksis”, hedder det i PLOs jobannonce.
Vis samfundsværdi
Dermed flugter PLOs ambitioner med en bred tendens på et voksende analysemarked: Man skal over for beslutningstagere og medier vise medlemmernes/ydelsernes/virksomhedernes (høje) samfundsværdi.
Ikke blot store, men også mindre organisationer opruster, ligesom en stribe erhvervsvirksomheder er blevet opmærksomme på at kunne lægge tal frem, der dokumenterer deres samfundsbidrag: ”Dansk erhvervsliv sender 480 milliarder kroner i statskassen”, hed det forleden i en analyse fra DI lanceret netop samme dag, som Danmarks Statistik kom med sin årlige opgørelse over indbetalingen af selskabsskat; et langt mindre beløb, som er genstand for stor politisk og mediemæssig fokus.
Indflydelsesmetoder: Model 3F
Men hvad skal man vælge – ansætte dygtige folk (det er ikke uden omkostninger) eller købe viden ude i byen (det kan også hurtigt løbe op)? Det bedste – og dyreste! – svar er ikke overraskende at gøre begge dele. Sådan agerer eksempelvis fagforeningen 3F i en ny udgave.
Den store LO-organisation har godt nok selv økonomer og analysetunge folk i sekretariatet, men er gennem de senere år også begyndt at købe eksterne analyser til specialrapporter, som er med til at øge gennemslagskraften – på Christiansborg og i medierne.
Nyt løsningsorienteret samfundsspor
3F opnår ved eksterne – og tilsyneladende uvildige – analyser fra eksempelvis Kraka og Copenhagen Economics højere troværdighed, end hvis fagforbundet selv sætter sig til regnemaskine og tastatur med måske/måske ikke objektivt korrekte analyser.
Heller ikke ”vennerne” i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – Thorvald Staunings gamle regnemaskine – kan i alle situationer levere den troværdighed, som fagforbundet i disse år ønsker at genopbygge. Organisationen med de mange ufaglærte forsøger nemlig med en ny forbundsformand i spidsen at bevæge sig ad et mere løsningsorienteret samfundsspor, og her er øget analysekraft i en nutidig form et af værktøjerne.
Model Dansk Erhverv
Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har også gennem årene været på en troværdighedsrejse: Tidligere blev lobbyisterne fra Børsbygningen kritiseret for at være en smule lemfældige med tallene. Siden har organisationen normeret sin analysekraft op – og gjort det gennem en stort set 100 procent insourcing-model. Det hører med andre ord til sjældenhederne, at Dansk Erhverv lægger analyseopgaver ude i byen.
Man vil altså hellere bruge en lille million på at ansætte en nøglemedarbejder end at betale et firma for opgaven. Fordelen? At ny viden indlejres i væggene i den bygningsfredede bygning og bliver en del af den organisatoriske hukommelse. Det er således nemmere at dykke ned i tallene endnu en gang og lave nye specialkørsler, hvis man selv har kompetencen i huset og ved præcis, hvad analysematerialet kan holde til.
Kombinationsmodellens fordele
Hvorfor kan der alligevel være gevinster at hente ved både at in-source og out-source? For det første kan organisationens egne talfolk koncentrere sig om talmæssige kerneopgaver og hoveddagsordener; de er for dyre at lægge ude i byen.
For det andet har de lige netop den analysefaglige indsigt, der gør, at organisationen kan stille de rette briefing-krav til et eksternt analysebureau, så man får designet den rigtige specialrapport fra begyndelsen: Nok er evidens-danmark blevet den nye valuta, men det er vigtigt selv at kunne gennemskue de tal, man får for pengene.