BUPLs vej til finansloven

Vejen til finansloven: Man kan ikke fortænke pædagogernes fagforening, BUPL, i at de formentlig går glade på juleferie. BUPL er kommet igennem med krav, som det ikke er lykkedes magtfulde Ældre Sagen at komme i nærheden af – trods ihærdige forsøg.

Her er opskriften på, hvordan man får penge på finansloven: Små børn kan ende med at få et retskrav på en bestemt minimumsservice fra den offentlige sektor; så heldige er ældre medborgere ikke – de blev for seks år siden hældt ned ad brættet.

BUPL har gjort et drevent lobbyarbejde ved – sekunderet af SF – at få minimumsnormeringer på finansloven.  Ældre Sagen forsøgte i 2013 – i en alliance med Enhedslisten og FOA – at presse sig frem til noget tilsvarende: Ældre skulle have retskrav på at komme i bad to gange om ugen.

Ældre Sagens nederlag

Det krav kom ældrelobbyisterne til Enhedslistens store raseri over for den socialdemokratiske finansminister ikke igennem med. Den daværende regering endte med at vende venstrefløjen ryggen og lave finanslovsforlig med blå blok, hvad har været med til at skabe et negativt narrativ om såvel Helle Thorning-Schmidt som Bjarne Corydon. De er i dag næsten fjernet fra den socialdemokratiske partihistorie.

Såvel BUPL som Ældre Sagen er skarpe lobbyister, men af og til skal der en smule held til for at få succes.  En statskundskabsprofessor citeres i Flyt Magten for, at det er et lucky punch at få penge på finansloven og at blive beskåret bare er bad luck.

Så enkelt er det naturligvis ikke:  Der findes en særlig systematik, den dygtige lobbyist bør følge – og jo, i sidste ende handler det også om at ramme the perfect storm: At det parlamentariske billede, tidsånden, psykologien, framingen og “de vedtagne sandheder” løber i samme retning.

P1-programmet ”Slotsholmen”

BUPL har – som jeg forleden fremhævede i P1-udsendelsen ”Slotsholmen” i et lobbyinterview med SFs gruppeformand, Jacob Mark – fokuseret på denne ene mærkesag i mange år og under skiftende regeringer, såvel blå som røde. En vedholdenhed og evne til at skære et hav af småsager fra, som andre lobbyister kan lære af.

BUPL har tilsyneladende også erkendt, at en offentlig personalegruppe ikke kan få penge på finansloven, hvis gruppen står alene med sine krav. Pædagogernes fagforening har skabt alliancer med ressourcestærke forældregrupper, der er gået på gaden for at demonstrere.

Fin taletid i DR

Ydermere har man haft et godt samarbejde med medierne. Det gælder eksempelvis Danmarks Radio – der med utallige kritiske indslag om børneinstitutioner, hvor pædagoger, forældre og SF har fået god taletid – har været med til at skabe et pres på landspolitikerne, som for de flestes vedkommende ikke er glade for minimumskrav i den offentlige sektor, eftersom det kan sætte en udgiftsspiral i gang.

Såvel KL som Finansministeriet slår syv kors for sig, især når politikere nævner ordet ”retskrav”, hvad ikke mindst er læren fra Ældre Sagens nederlag i 2013: Et så firkantet krav var uspiseligt for ledende ministre, KL og de budgetbisser, der skal holde Danmark økonomisk oven vande.

Særlig lobby-finte

Det er da også en særlig finte, at SF og BUPL har måttet sluge, at der tidligst kan blive tale om et retskrav efter et folketingsvalg. Indtil videre er det således mest de gode viljers klub. BUPL har behændigt rost, hvad SF lykkedes med i denne omgang, og kaldt det ”historisk” – i stedet for at skælde ud, hvad også står i pixibogen for fornuftig lobbyisme: Tal “sejren” op og giv politikerne æren.

Forældre-lobbyister gode sekundanter

Undervejs har forældreorganiseringen FOLA  bag kulisserne været professionelt arbejdende sekundanter for BUPL og efter eget udsagn i ”Slotsholmen” holdt stribevis af kaffemøder ikke alene med folketingspolitikere, men også med embedsmænd i Børne-og Undervisningsministeriet.

SF har da også takket for det gode samarbejde ved i finanslovsslutspurten at få FOLA på finansloven med et mindre millionbeløb; et typisk fænomen i forhandlingernes elvte time, hvor forhandlerne til sidst deler små humørtillæg (typisk encifrede millionbeløb) ud til foreninger og institutioner, som man mener skal have et skulderklap.

Gå i gang i januar

Lyt til FOLAs repræsentant i ovennævnte P1-flade ”Slotsholmen” (5. december 2019): Her fortæller hun åbent om påvirkningsmetoderne, herunder at FOLA allerede gik i gang med sin påvirkningsindsats i det tidlige forår i stedet for at vente, en rettidighed, der er eksemplarisk.

Som det fremgår af kapitlet ”Spillet om finansloven” i Flyt Magten, er der netop et påvirkningsvindue mellem januar og april. Det gælder både i forhold til ministerierne og de politiske partier. Finanslovsprocessen kører efter et særligt årshjul, der gentages år for år. Den rytme skal lobbyisten kende.

Altinget har i en step-by-step-oversigtsartikel uddybet pointerne i Flyt Magten.