Forfattere med syv bøger

Vi har foreløbig skrevet syv bøger. Fælles for alle er, at de åbner døren til ”magtens maskinrum”. Enten som “journalistiske magtudredninger” med vægt på samfunds- og demokratiperspektivet eller som redskabsbøger til den, der selv vil påvirke politikere, embedsfolk og meningsdannelse.

Klassikerne er vores magttrillogi i tre bind: Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og Lobbyistens Lommebog. Værkerne stiller skarpt på henholdsvis politisk topledelse,  embedsværkets magt og afmagt og interesseorganisationernes indflydelse: Sådan udøves magten, og sådan påvirkes og agerer embedsværket og politikerne bag de tykke mure.

Som håndbøger til den, der selv ønsker at sætte dagsordenen og fintune redskaberne, har vi inden for samme sfære udgivet værktøjsbøgerne Flyt Magten og Påvirk politik på alle platforme.

Hvordan livet leves og forstås i magtens kulisser – det har Susanne Hegelund beskrevet i to biografier, der samtidig er samfundsportrætter af perioden fra 1970’erne til 2023. Den ene er Samfundsreformator med tidligere departementschef og topdirektør i DONG Anders Eldrup som central omdrejningsfigur. Den anden er Livvagten, et samtidsværk, der tager udgangspunkt i tidligere minister Claus Hjort Frederiksens mangeårige erfaringer med politik på absolut topniveau, herunder om samarbejdet med embedsværk og om hans ”sag”.

Nyeste bøger

Øvrige bøger

Bøger