Medieworkshop
Medieworkshop: Hvad er forklaringen på, at visse organisationer og virksomheder konstant er i medierne – mens andre har svært ved at trænge igennem? På en workshop gennemgår vi muligheder og faldgruber for den samfudsaktør, der gerne vil sætte en tydeligere dagsorden.
Workshop hvordan?
En medieworkshop kan rumme elementer som:
- Skitse til en professionel mediestrategi
- Forslag til det gode workflow
- Indblik i den redaktionelle verden og dagens mediebillede
- Udvikling af historier
- Identifikation af målgrupper og medieplatforme, klassiske såvel som sociale medier
Kunder
- Startpakken og servicetjekket for virksomheder, kommuner og organisationer, der vil sætte en tydeligere dagsorden i medierne og på egne platforme
Kunde-cases
Kulturinstitution vil vise samfundsværdi
I forbindelse med en shitstorm på de sociale medier blev HEGELUND & MOSE kaldt hid. En anerkendt kulturinstitution stod foran et nyt, stort projekt, men sponsorerne risikerede at blive skræmte over anklagerne. Vores medieanalyse viste, at organisationen var sublim til at kommunikere sine udadvendte enkeltaktiviteter ud i aviser og på sociale medier, men at man helt havde glemt ”samfundsvinklen” om organisationens rejse, succes og betydning for Danmark. På en intens medieworkshop med ledelsen blev der udviklet, prioriteret og skåret fra – og efter to timer lå skitsen til den første hovedhistorie og udkast til et muligt medieflow klar.
Erhvervshistorier med landsperspektiv
En vestegnskommune døjede med at få sine historier ud i andre medier end den lokale ugeavis. Ikke fordi, man ikke forsøgte – men ingen bed på. Landsmedierne havde trods mange henvendelser fra kommunikationsfolkene fortsat fokus på områdets ghettoer, mens kommunens satsning på gode forhold for erhvervslivet ikke vandt genklang i medierne. Over to halvdages workshops med HEGELUND & MOSE lykkedes det at udvikle og klargøre en række erhvervshistorier med et landsperspektiv. Kommunen er siden i målinger rykket betragteligt op som attraktiv erhvervskommune.
Faglig respekt forbedrer samarbejdet
En organisation havde i forbindelse med en organisationsomlægning slået sin kommunikationsafdeling sammen med redaktionen af medlemsbladet. Bladets journalister var ikke glade for at blive underlagt kommunikationsafdelingens politisk-strategiske tankesæt. Over en daglang newsroom-workshop for den nye, samlede afdeling viste det sig, at journalisterne på sin vis var kernen i den nye afdeling. Deres idérigdom, kildenet, hurtighed og rutine ud i historieudvikling viste sig at være af uvurderlig styrke for at få den strategiske fortælling bredere ud. Erkendelsen var en bevidsthedsmæssig turn around, der forbedrede samarbejdet.
Kommunikationschefer øger nyheds-tæft
Over to dage øvede et netværk med kommunikationschefer fra forskellige arbejdspladser sig – under ledelse af HEGELUND & MOSE – på at finde, udvikle og videreudvikle historier. Sammen med vores gæstelærere fra medierne lykkedes det at tydeliggøre, hvad der er ”en god historie”, og hvordan den ”bliver solgt ind”. Deltagerne blev også opmærksomme på, hvordan de arbejder med nyhedsårshjul, hvordan de holder effektive ”redaktionsmøder”, og hvordan en nyhed får et langt liv og ikke bare ender som en to-spalter i den lokale avis og et enkelt Facebook-opslag.