Tænketanken EUROPA har bevidst udfordret sine sponsorer med kontroversielle forslag til at komme den såkaldte EU-velfærdsturisme til livs. Det kan øge tænketankens troværdighed på den lange bane. Analyserende artikel af Peter Mose for Europa Udefra.
Da den nye danske pro-europæiske tænketank EUROPA blev etableret, var der mange kritiske røster. Tænketanken vil blot blive et propaganda-apparat for jubeleuropæerne hos Dansk Industri og industrikartellet CO-Industri med Dansk Metal i spidsen.
Den påstand synes indtil videre at være bragt til skamme: I en nyligt udgivet rapport om det kontroversielle emne velfærdsturisme peger tænketanken på en række løsningsforslag, der umuligt kan være groet frem i sponsorkredsens urtehaver.
HEGELUND & MOSE var igen med på Folkemødet på Bornholm – og samlede blandt andet pointerne fra de mange skarpe EU-debatter op for Europa Udefra
Det gælder ikke mindst et forslag om at lovgive på lønområdet for at undgå social dumping – altså at sikre mindstelønninger, også for udenlandsk arbejdskraft, politisk. Det er reelt at udfordre den højtbesungne danske model, hvor det alene er arbejdsmarkedets parter, der tager sig af løndannelsen gennem de overenskomster, de kan blive enige om.
Den slags analytiske bidrag er en test på, hvad tænketanken kan tillade sig at skrive. DI-toppen og Dansk Metals formand, Claus Jensen, må have bidt sig i tungen, da de læste det, også selvom forslaget står relativt godt skjult og pakket ind på side 25 i rapporten.
Men her er sponsorbomben: Man kan blandt andet fremtidssikre den danske velfærdsmodel i lyset af EU’s frie bevægelighed ved at ”se på mulighederne for politisk at sikre en mindsteløn som værn mod lønpres (eventuelt gennem en almengørelse af overenskomster inden for udsatte sektorer)”.
Tænketanken har givet været fuldt bevidst om, at det ville være en rød klud i hovedet på dem, der står bag tænketanken. Alligevel holder EUROPA sig ikke tilbage, men tager en form for styrkeprøve med baglandet: Der står flere andre provokerende forslag i rapporten, som går stik imod de interesser, initiativtagerne har.
Baglandet bider sig i tungen
Imidlertid har baglandet klogeligt afholdt sig for at give tænketankens direktør Bjarke Møller og hans forskningschef, Catharina Sørensen, en overhaling, ikke mindst i offentligheden, hvad formentlig ville være en eklatant strategisk brøler. Det ville blot blive en foræring til kritikere, der hævder, at EUROPA ikke er andet end en forlænget arm for erhvervslivets DI og smedene i Metal smurt ind i en troværdigheds-postulerende tænketankstitel. Nu har EUROPA fået lov at vise, at den kan og må tænke frit ud af boksen, som det hedder på moderne-dansk.
Tænketanken Europa er en del af et internationalt fænomen, der i de senere år også har nået Danmark. Der kommer flere og flere tænketanke herhjemme. Læs om udviklingen i Lobbyistens Lommebog, der analyserer, hvorfor de er opstået og hvad de kan – bl.a. i forhold til de traditionelle organisationer
Da tænketanken blev lanceret i december sidste år, lykkedes det ikke mindst Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt at kapre dagsordenen. Det skete med et mediestunt, der kunne ses som et forsøg på at miskreditere tænketanken, inden den overhovedet var kommet op at flyve.
DFs senere stemmesluger erklærede, at han ville søge stillingen som direktør for den nye tænketank, og satte trumf på ved at understrege, at han nok godt kunne varetage direktørstillingen, samtidig med at han fortsætter som medlem af Europa-Parlamentet.
Messerschmidt kritiserede blandt andet sammensætningen af det råd af organisationsfolk, eksperter og diplomater, der skulle sekundere tænketanken. Dermed pustede han til den folkelige mistillid, som tænketankens fremtidige analyser hurtigt kunne blive mødt med.
Derfor var det også forbundet med en vis spænding, da tænketanken fornylig tog fat på det meget følelsesmæssige emne velfærdsturisme, et af de helt store temaer i forbindelse med Europa-parlamentsvalget.
Forslag i flere klumper
Den 36 sider lange rapport, der blev gennemgået under en debat i EU-teltet på Folkemødet på Bornholm i midten af juni, rummer et batteri af løsningsforslag, som den danske regering kan lade sig inspirere af, når den skal forsøge at påvirke revisionen af den forordning fra 2004, der er kimen til al balladen. Det står således i EU-kommissionens arbejdsprogram, at forordningen skal have et servicetjek; en oplagt lejlighed for regeringen og Folketinget til at gå i gang med et massivt påvirkningsarbejde efter sommerferien.
Forslagene fra EUROPA falder i flere klumper. Her er nogle af dem:
- Gør hjemmearbejdet bedre
Der skal skabes bedre overblik over de vandrende EU-borgere og deres indvirkning på nationale velfærdssystemer, både hjemme og på EU-plan. Danmark skal også være med til at forbedre samarbejdet mellem EU-landenes myndigheder, så det for eksempel bliver lettere at tjekke vandrende EU-borgeres baggrundsoplysninger og sikre sig, at de har ret til ydelser. Desuden skal nye danske love efterses med EU-retten in mente, så der kan tages højde for afledte konsekvenser. - Giv den danske velfærdsmodel et EU-eftersyn
Danske regler kan justeres for at tage højde for pres fra EU-hold. Derfor bør Danmark nedsætte en mobilitetskommission, der kan lave de fornødne konsekvensanalyser af eventuelle justeringer af velfærdsydelserne som for eksempel overgang fra en meget universel velfærdsmodel til mere forsikringsbaserede modeller eller lignende. - Kæmp kampen på EU-plan
EU-Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2014 lagt op til en revidering af den såkaldte forordning 883/04, der regulerer EU-borgeres ret til sociale ydelser over grænserne. Det giver mulighed for at være med til at præge reglerne. - Lav en europæisk mobilitetsfond
For at udligne presset på enkelte landes socialsystemer kan der oprettes en fond, som kan hjælpe lande, der oplever et uforholdsmæssigt stort pres på deres velfærdssystem som resultat af den frie bevægelighed. Fonden skal både kunne hjælpe modtagerlandet og afsenderlande, som for eksempel oplever, at deres veluddannede arbejdsstyrke forsvinder.
Både direktør og forskningschef har fulgt analyserapporten op gennem kronikker og kommentarer i en række danske medier – og argumenteret for flere af delforslagene. Dermed har avisspalterne tilsyneladende fået den pro-europæiske analytiske stemme, som initiativtagerne har ment manglede. EUROPA forsøger at bringe nuancerne og analysekraften frem med en proaktiv medietilstedeværelse.
Indtil videre har danske beslutningstagere blot sagt ja tak til et enkelt af forslagene. Tænketanken foreslår, at der laves høringer i Folketinget, så landspolitikerne bliver bedre klædt på til at vurdere EU-konsekvenserne af egne beslutninger. Og ikke bare lader sig nøje med embedsmændenes vurderinger af, om dansk lovgivning kan komme i klemme i forhold til EU-lovgivningen, nu eller senere.
Borgerlig tale beroliger
Det har flere partier taget godt imod, men det er også et af de mere ”lette” og næsten ”gratis” forslag. Mere kontroversielt er det eksempelvis at arbejde for en europæisk mobilitetsfond. Eller – som nævnt – at begynde at diktere mindstelønningerne herhjemme gennem lovgivning; en løndannelsesmetode, der kendes fra andre lande.
Modstanden løber langt ind i borgerlige rækker. Som den konservative Per Stig Møller understregede under debatten på Folkemødet på Bornholm:
”Nu skal vi passe godt på den danske model fra 1899. Hvis vi lovgiver, smadrer vi den. Vi har ikke lovfæstet minimumsløn i Danmark, og vi skal altså have lov til at indrette os med vores egen lejlighed i det europæiske hus”.
Det må være beroligende borgerlig tale for både fagbevægelsen og arbejdsgiverne: Der er no go til lovregulering. Den danske regering må således gribe til andre løsninger for at komme ud af den politiske klemme omkring den såkaldte velfærdsturisme. To tredjedele af befolkningen er bekymret, viser en meningsmåling.
Men den virkelige pointe i denne sag er en anden: Nu er tænketanken kommet godt fra start. Den har fået plads til at brande sig som et analysemiljø, der er langt mere uafhængigt af sponsorkredsen, end skeptikerne hævdede. Heri ligger måske den reelle og langsigtede gevinst, også for DI og CO-Industri, der denne gang holdt tungen lige i munden og undlod at pande rapporten ned.