22 års tæt samarbejde mellem Dansk Industri og otte fagforeninger munder nu ud i, at EU-debatten får en ny pro-europæisk stemme. Tænketanken skal bevise sit værd med solide analyser for at undgå beskyldninger om blot at være et ukritisk talerør for ja-siden herhjemme. Analyserende artikel i Europa Udefra.
Bjarke Møller – nyudnævnt direktør for den pro-europæiske tænketank EUROPA – kommer til at stå i spidsen for, hvad der kan betegnes som kulminationen på et usædvanligt, langvarigt og nært samarbejde mellem erhvervslivet og lønmodtagerne fra private arbejdspladser herhjemme. Lige siden danskernes nej til Maastricht-aftalen i 1992 har der mellem Dansk Industri og industrikartellet CO-Industri – med fagforeningerne Dansk Metal og 3F i spidsen – været en tæt koordination om overordnede EU-spørgsmål.
Debatten om EU er skæv. Tænketanken EUROPA skal kvalificere grundlaget
Chokket i dagene efter afstemningen for 22 år siden var stort på begge sider af bordet: Noget måtte gøres. Det gik simpelt hen ikke, at Danmark måske var ved at sætte sit forhold til Europa over styr. Siden har DI og CO-Industri haft et institutionaliseret samarbejde, hvor topfolk fra industri og fagbevægelse jævnligt mødes i et koordinationsudvalg, udveksler synspunkter og sætter nye EU-initiativer i gang. CO-Industri har otte medlemsorganisationer fra fagbevægelsen.
Dette nære samarbejde vil ufortrødent fortsætte på organisationsplan, blandt andet i forbindelse med en afstemning om patentdomstolen og valget til Europa-parlamentet i maj. Men med den tidligere chefredaktør fra Mandag Morgen som tænketanksdirektør vil meningsdannelsen herhjemme få en ny stemme, ikke mindst på den længere bane i årene, der kommer.
Risiko for afsenderproblem
Ideen til tænketanken EUROPA er født i netop personkredsen omkring EU-koordinationsudvalget med DIs administrerende direktør, Karsten Dybvad, og Metalformanden Claus Jensen fra hver sin bordende. Filosofien er, at organisationerne selv let kan løbe ind i et afsenderproblem, når det gælder at placere fordelene ved et velfungerende EU-samarbejde i mediebilledet.
Det bliver af kritikere set som, at store og stærke kræfter på ja-siden forsøger at tromle europadebatten. Derfor har der været behov for en ny, analytisk stemme, der både har ekspertstatus og passende armslængde til initiativtager-organisationerne, så EUROPA ikke blot opfattes som deres forlængede propaganda-arm.
Det var i sidste øjeblik, at industri og fagbevægelse i december lancerede deres planer på et pressemøde med deltagelse af blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Få uger efter – i begyndelsen af januar – blev overenskomstforhandlingerne på industriområdet skudt i gang. Og i den situation skynder arbejdsmarkedets parter sig af rituelle grunde tilbage til de sædvanlige skyttegrave, mens forhandlingerne står på.
Derfor var initiativtagerne i tidsnød: Ambitiøse fællesprojekter mellem allianceparter fra hvert sit verdenshjørne skal lanceres i fredstid, ikke en i krigstilstand. Planerne havde rumlet i over et halvt år, men det kræver beslutningskraft at gennemføre den slags, når der er så mange aktører involveret. Der var masser af frem og tilbage, og imens tikkede uret.
Dansk Metals europapolitiske chef, Jens Boe Andersen, kalder samarbejdet unikt, ikke mindst i europæisk sammenhæng: ”Jeg er ikke bekendt med, at der i noget EU-land findes et så tæt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i europapolitiske spørgsmål. Vi synes, at det er en styrke, at arbejdsmarkedets parter går sammen og siger, at europadiskussionen er så vigtig for os, at vi sammen vil bruge ressourcer på at skabe en uafhængig aktør, der på faktabaseret facon kan løfte og rykke debatten”.
Budskab til sosu-assistenten
Jens Boe Andersen kalder EUROPA en ”handletank”, der skal få viden ud over rampen. Det gælder også i forhold til den offentligt ansatte sosu-asssistent, der ikke mærker den internationale konkurrence og globaliseringen nær så konkret og hårdt som smeden på fabriksgulvet. Jens Boe Andersen efterlyser en øget erkendelse af, at en velfungerende offentlig sektor herhjemme skal finansieres, blandt andet via private produktionsjob herhjemme.
”Vores egne medlemmer er pro-europæiske, for de arbejder typisk i eksportindustrien og mærker de positive effekter af det indre marked og fælles standarder i industrien. Når de står og pakker danske produkter og sender dem af sted til Tyskland, synes de, at det er fedt, at der ikke er nogen barrierer”, siger Jens Boe Andersen.
Til gengæld er andre dele af befolkningen skeptiske over for EU-samarbejdet, hvad også afspejler sig i mediernes dækning af EU, hvor kritikerne let kommer til orde.
Det var for eksempel ikke nogen mediemæssig ønskestart, da tænketanken blev lanceret i december. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fik held til at kapre dagsordenen med et mediestunt, der kunne ses som et forsøg på at miskreditere tænketanken, inden den overhovedet var kommet op at flyve.
DFeren erklærede, at han ville søge stillingen som direktør for den nye tænketank, og satte trumf på ved at understrege, at han nok godt kunne varetage direktørstillingen, samtidig med at han fortsætter som medlem af Europa-Parlamentet. Messerschmidt kritiserede sammensætningen af det råd af organisationsfolk, eksperter og diplomater, der skal bistå Bjarke Møller i tænketanken.
Dermed pustede han til den folkelige mistillid, som tænketankens fremtidige analyser hurtigt kan blive mødt med; et kritisk spor, som DR2-programmet Deadline også forfulgte i sin opfølgning på pressemødet. Studievært Martin Krasnik blev i et langt interview ved med at bore i tænketankens pro-europæiske tilgang og afhængighed, mens DIs topchef Karsten Dybvad forsøgte at svare for sig.
Rådet bag tænketanken
[ba-column size=”one-half” last=”0″]
Gruppeformand Mads Andersen, 3F og næstformand, CO-Industri
Ambassadør Poul Skytte Christoffersen, Danmarks ambassade, Bruxelles
Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister og fhv. formand for de europæiske liberale
Senior Advisor Staffan Jerneck, PRIME, Stockholm and former director, Centre for European Policy Studies (CEPS), Bruxelles
Director General Markus Kerber, Federation of German Industries (BDI), Berlin
Minister-counselor Jonas Parello-Plesner, Danmarks Ambassade, Washington[/ba-column]
[ba-column size=”one-half” last=”1″]General Secretary Jyrki Raina, IndustriALL Global Union, Geneve
Director General Claus Haugaard Sørensen, EU-Kommissionens Directorate-General, Humanitarian Aid and Civil Protection (ECHO), Bruxelles
Professor Marlene Wind, centerleder, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet
Claus Jensen, formand for CO-Industri og Dansk Metal
Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri[/ba-column]
Men det kom ikke bag på Dansk Industris europapolitiske chef, Anders Ladefoged, at tænketanken på dag 1 fik kritisk presseomtale. ”Selvfølgelig skal journalisterne stille spørgsmålstegn ved afsenderforholdet, når DI og CO-Industri laver det her sammen og ovenikøbet erklærer, at det er en pro-europæisk tænketank. Vi siger jo ikke, at vi vil lave et totalt neutralt analyseinstitut. Vi vil gerne sætte en dagsorden,” siger Anders Ladefoged.
Men samtidig understreger han, at meningen ikke er at have en tænketank, der bare siger ja til alt, hvad der kommer fra EU.
”Den er ikke pro-europæisk på den måde, at den er ukritisk. Men den er født med et bestemt DNA, der handler om at skabe en EU-debat på et oplyst grundlag og med et pro-europæisk udgangspunkt,” siger han om tænketanken, der ifølge initiativtagerne skal bidrage med analyser, som ikke handler om for eller imod EU, men om de reelle dagsordner, EU beskæftiger sig med.
Otte mulige temaer
DI og CO-Industri har selv en emneliste, som den nye direktør kan lade sig inspirere af – alt sammen temaer, der er særdeles nærværende for organisationerne bag initiativet: Arbejdsmarkedspolitik. EU’s indre marked. EU’s håndtering af den økonomiske krise. Danskernes holdning til EU. Vores EU-forbehold. Demokrati. Europæisk vækst, konkurrenceevne og arbejdspladser. Og selvfølgelig også aktuelle sager.
”Det er nok ikke lige kulturpolitikken, som tænketanken i første omgang bør kaste sig over”, lyder det fra DI-chefen, der dog i samme åndedrag understreger, at det er op til direktøren for tænketanken selv at planlægge indsatsen. DI ønsker ikke at falde i den grøft, hvor erhvervsorganisationen dikterer, hvad EUROPA skal foretage sig.
”At der er mulighed for at blande sig, betyder ikke, at det er klogt at gøre det. Når folk siger, at det da ikke er nogen uafhængig tænketank, svarer jeg: ”Det ved I ikke noget om. Det kommer jo an på, hvordan vi forvalter det.” Og vi har hverken tid eller lyst til at blande os – altså at lave micro management.”
Den besked har ansøgerne til direktørjobbet også fået. Nok refererer direktøren til de organisationer, der står bag, men meningen er ikke, at organisationsfolkene skal komme med instruktioner om stort som småt. Kommandovejen skal ses som en livline til baglandet, der kan hjælpe med yderligere finansiering og med anden støtte, ikke mindst i opstartsfasen, hvor tænketanken skal finde sine ben.
EUROPA er foreløbig sikret en startkapital på 12 millioner kroner. De hentes fra Industriens Fond og Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Men tanken er at udvide bevillingerne ved yderligere fundraising. Det er formentlig også påkrævet, for der skal pæne økonomiske muskler til, hvis tænketanken skal satse på analyser af høj kvalitet og måle sig med udenlandske i for eksempel Bruxelles og London.
Mere end kronikker
Professor Marlene Wind fra Københavns Universitet siger, at det vil være farligt, hvis EUROPA blot bliver en meningsmaskine uden tilstrækkelig dokumentation.
”Hvis den skal tages alvorligt, handler det – ud fra mit kendskab til tænketanke i udlandet – ikke om forskning, men noget, der ligner forskning så meget, at det er rapporter med dokumentation, der lægges frem. Noget der virkelig kan underbygge tingene og mane myter i jorden. Det er ikke vejen frem med en direktør, der blot kommer med meninger i tide og utide – og bare skriver kronikker og læserbreve,” siger hun.
Herhjemme skal EUROPA kunne måle sig med tænketanke som Cepos og Kraka, der med forskelligt udgangspunkt begge er baseret på solide analysemiljøer, som holder sig inden for de faglige konventioner og dermed er svære at angribe metodemæssigt.
Grundlæggende kan EUROPA bygges op efter to forskellige modeller. Direktøren kan ansætte sin egen stab eller lede en netværksorganisation, der især forsøger at satse på eksterne bidrag fra sag til sag. Sidstnævnte model er ifølge Marlene Wind ikke uden udfordringer. Eksempelvis står danske universitetsforskere ikke ligefrem i kø for at bidrage og slet ikke gratis.
”Forskerne står ikke bare til rådighed; de er sindssygt fortravlede og har 100 deadlines. Selv hvis de blev betalt, er der ikke megen akademisk prestige i det for en forsker. Vi bliver hele tiden målt på, hvor meget vi publicerer i anerkendte tidsskrifter. Det prioriteres højere end at være med til at skabe offentlig debat”, siger Marlene Wind, der dog samtidig peger på, at tænketanken ikke nødvendigvis behøver at sætte ny forskning i gang. Den kan også lave spin off på eksisterende forskning, ligesom den kan henvende sig til det store vækstlag blandt de studerende på universiteterne.
”Lækre” rapporter et krav
Men Marlene Wind fastholder, at tænketanken EUROPA selv – in house – bør skabe et analysemiljø med dygtige folk. Publikationerne skal med professorens ord være ”lækre”. De skal være godt skrevet og lige til at gå til for travle journalister, forsynet med et skarpt resumé og det hele. Hvis det lykkes at skabe en godt funderet institution omgærdet med respekt, kan det med tiden være med til at ændre mediebilledet herhjemme, vurderer hun.
”Jeg tror og håber, at EUROPA så at sige kan ”tvinge” medierne til at tage andre EU-historier op end i dag. At tænketanken kan være med til at generere en ny Europadebat, hvis den kommer med rapporter med dokumentation – akkurat som når Cepos gør den slags”.
Dansk Metals europachef siger, at startskuddet på de 12 millioner ”trods alt ikke er småpenge”. ”Man kan komme langt ved at trække på eksisterende forskning, også fra tænketanke i Europa. Det må direktøren selvfølgelig selv beslutte. Men det kunne være en naturlig opgave at finde frem til den viden og give den en dansk bearbejdning og få diskussionerne bragt ud i medierne”, siger Jens Boe Andersen og føjer til:
”Jeg forestiller mig ikke, at der skal sidde tunge forskere i tænketanken og lave dybe analyser fra day one. Det må ske på lidt længere sigt”.
Hans kollega i DI ser frem til, at det lykkes tænketanken at skabe debat også mellem parlamentsvalgene hver femte år og mellem de yderst sjældent forekommende EU-afstemninger. Det hul skal tænketanken fylde ud ved at udnytte medielogikkerne med tal og analyser om relevante emner.
”Det er det lange seje træk mellem afstemningerne, der er udfordringen. Her er der behov for at få skabt en mere nærværende og vidensbaseret EU-debat,” siger Anders Ladefoged.
Interesseret i nyhedsbreve med analyser og firmanyheder fra HEGELUND & MOSE inden for kommunikation, indflydelse, ledelse, medier og events? Så tast din mailadresse ind her.