Finansministeren vil pudse vagthunde på de ministerier, der er skrappere over for erhvervslivet, end EU-direktiverne egentlig kræver. Analyse i Berlingske Business Magasin.

Ugens glade nyhed for dansk erhvervsliv er, at et nyt kontor i Finansministeriet i al ubemærkethed er ved at gøre sig klar til at hjælpe regeringen med at luge ud i overdrevne EU-regler, der skader virksomhedernes konkurrence-evne. 40 år efter Danmarks indtræden i EU skal et lille hold vagthunde tage fat i ministerier, der overopfylder EU-direktiverne, når de omsættes til dansk lovgivning.

Regeringen har fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv (DE) modtaget 10 konkrete eksempler, der viser, hvordan danske virksomheder er kommet i klemme. Synderen er ikke EU-kommissionen, men danske fagministre og deres embedsmænd, der angiveligt er mere nidkære og giver direktiverne en ekstra tand, når de alligevel er i gang med at fordanske direktiverne.

I EU-jargon er der tale om ”gold plating”, en form for overimplementering, hvor ministerierne for at være på den sikre side i forhold til EU-retten lægger måske 20-30 procent oveni, hvad EU kræver. Dermed pålægges erhvervslivet byrder, som konkurrenterne ikke har. En af synderne er Miljøministeriet, men også andre ministerier har været lige overivrige nok i en række tilfælde, lyder det fra erhvervsorganisationerne.

Organisationerne må gå på listefødder, når de kritiserer EU-afledet lovgivning. På den ene side går de ind for et velsmurt EU, der skaber fælles og ens rammer for europæisk erhvervsliv, så det skal helst undgås at puste yderligere til den udbredte EU-skepsis herhjemme. På den anden side er en lang række medlemsvirksomheder kommet i klemme på grund af den konkrete udmøntning af reglerne.

Dilemmaet er, at EU-debatten er vredet skæv: Når virksomhedsfolk og borgere brokker sig over EU-regler, de ikke kan lide, får de utilfredse det ofte til at lyde, som om det er EU, der presser det ned over hovedet på os. Det er som regel noget med  ”bureaukratiske regler”, vi ikke har brug for endsige bedt om.

Men sandheden er, at et direktiv kun bliver til noget, hvis en dansk minister har været med til at vedtage det. Ligesom det er danske embedsmænd, der bagefter udmønter direktivet herhjemme. Så aben kunne lige så godt sendes til den danske centraladministration.  Ikke desto mindre er det stort set altid EU, der får skylden.

En anden hovedudfordring er, at det ikke interesserer særligt mange danske landspolitikere, hvad der foregår i EU til trods for, at måske 70-80 procent af vores erhvervslovgivning kommer fra Bruxelles. Et direktiv er ofte flere år undervejs, men danske politikere har deres fokus mange andre steder. Der er en udbredt tankegang a la: ”Direktivet rammer først Danmark om fem år, og til den tid er jeg måske ikke medlem af Folketinget mere.” Denne ”ikke-i-min-tid”-tilgang indebærer, at politikere overlader rigtig meget til embedsmændene, hvad ud fra almindelige demokratiske normer er ganske problematisk.

Kerneproblemet er, at der ligger masser af politik i at fortolke et EU-direktiv, hvad næppe nogen embedsmand vil indrømme. Men på grund af politikernes svigt er Danmark havnet i en situation, hvor det kan være holdningen og embedsmandskulturen i eksempelvis Miljøministeriet, der afgør, hvor EU-snittet skal ligge.

Finansminister Bjarne Corydons (S) nye initiativ kan minde om, hvad Venstres partiformand Lars Løkke Rasmussen har plæderet for det seneste halve år, nemlig at en dansk regering altid bør lave et såkaldt nabotjek, inden Danmark vedtager ny lovgivning med betydning for dansk erhvervsliv. Embedsmændene skal ifølge Venstre tjekke, hvad blandt andre nabolande som Sverige og Tyskland gør, inden det danske lovmaskineri er kommet for langt i processen og er ved at lægge nye sandsække ned over virksomhederne, så de taber tempo.

Imidlertid skal der vendes op og ned på centraladministrationens måde at lave nye love på, hvis missionen skal lykkes. Ministerierne tager i dag for få initiativer til selv at beregne de økonomiske og administrative effekter af den lovgivning, de er ved at indføre. Alt for meget af det kontrolarbejde overlades til erhvervsorganisationerne, der må sidde med bevisbyrden og bruge mange ressourcer på at påvise skævheder, gang på gang.

Men problemet stikker dybere endnu: Ministeriernes høringsfrister er indimellem absurd korte, også inden for EU-relateret lovgivning.  I et notat om ”Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet” skitserer DE tre principielle problemer:

  • For sen inddragelse, så aktører uden for centraladministrationen reelt er afskåret fra at komme med solide ændringsforslag
  • For korte høringsfrister – nogle gange ned til to dage – så aktørerne ikke kan nå at komme igennem det komplicerede stof.  I flere tilfælde er indviklet stof sendt ud lige før sommerferien
  • Der er en generel tendens til, at høringerne ofte kommer i klumper, så aktørerne på grund af den store mængde har svært ved at komme igennem alle detaljer

Sat på spidsen kan man summere den hjemlige EU-problematik op på den her måde: Politikerne overlader det meste til embedsmændene, og embedsmændene tjekker ikke tingene af i tide med erhvervslivets repræsentanter. Kort sagt, en på mange måder ubehagelig dobbelt-cocktail for erhvervslivet.

Det er nok for meget at forvente, at et lille kontor i Finansministeriet vil have muskler nok til at rydde op i alle de problemer. Men vagthundene behøver ikke at genopfinde den dybe tallerken, når de skal prioritere deres EU-oprydningsopgaver, som der kommer mange af. De kan lade sig inspirere af den britiske regering, der under ledelse af den konservative premierminister David Cameron har lavet en 30 siders drejebog for, hvordan EU-direktiver omsættes til britisk lovgivning.

En britisk embedsmand har fået pligt til hele tiden at vurdere, om han er ved at skabe ekstra ulemper for erhvervslivet sammenlignet med konkurrenterne i andre EU-lande. Og når der er gået yderligere fem år, skal han tjekke endnu en gang. Det sikrer en revisionsbestemmelse i drejebogen: Gik vi for vidt, da vi omsatte EU-direktivet til national lovgivning?

Interesserede kan læse en uddybende analyse i Mandag Morgen,  der blandt andet kommer ind på, hvordan branche-organisationen Landbrug & Fødevarer har samlet eksempler på ikke færre end otte EU-direktiver, som efter organisationens opfattelse er overopfyldt i Danmark med betydelige omkostninger til følge.

EU-kommissionens analytiske nyhedsbrev, Europa 3.0, bringer en interviewbaseret artikel om den danske EU-håndtering: ”Det er godt, at regeringen med etableringen af kontoret signalerer, at man får et nyt mindset ind, og at man er opmærksom på den her problemstilling på en langt mere strategisk måde end før.” Lykke Friis, EU-ordfører for Venstre, i Europa 3.0 maj 2013. ”I embedsværket er der et meget stort fortolkningsrum for, hvordan EU-reglerne skal udmøntes. Nogen kan sige: ”Nu giver vi den en ekstra tand”. Det vil sige, at man fortolker direktivet udvidende i stedet for efter bogen”. Marlene Wind, professor på Københavns Universitet, i Europa 3.0 maj 2013