Det kan undre, at så få unge DJØF’ere med jobløse udsigter ikke forsøger at få et arbejde i udlandet. Til trods for den høje ledighed blandt akademikere herhjemme gider unge DJØF’ere for eksempel ikke EU. Færre og færre går efter at få job i EU-Kommissionen, viser nye tal fra Udenrigsministeriet.
Er akademikerungdommen virkelig sådan en omgang tryghedsnarkomaner, der blot går og venter på det drømmejob i den hjemlige, offentlige sektor, som alligevel aldrig kommer?
Dimittendledigheden er skræmmende høj: Fire ud ti DJØF’ere, der har forladt eksamensbordet inden for det seneste år, er ledige. Det er et investeringsspild for samfundet, bedrøveligt for den enkelte og uden meget håb for den kandidat, der ensidigt venter på en ansættelse som fuldmægtig i en eller anden styrelse.
Danske ministerier skærer i øjeblikket over en bred kam ned på stillingerne. Der har det seneste år været en større fyringsbølge i centraladministrationen, afskedigelser, der ventes at fortsætte i 2013 som led i regeringens projekt ”effektiv administration”. Og i kommunerne er der, uanset om regeringen vil være blå eller rød, udsigt til noget nær nulvækst frem mod 2020.
Forundret DJØF-formand
Derfor kan det være en ide at tjekke mulighederne i andre lande og pakke den akademiske kuffert, hvis det rette job byder sig. Det skulle man i alt fald tro. DJØF’s formand, Lisa Herold Ferbing, trådte til for et år siden og har fra starten haft det som en mærkesag, at DJØF’ere også skal kigge mod udlandet. Hun er forundret over, at så få af hendes medlemmer tænker i alternativer til hjemlige stillinger.
”Der er mange vældigt spændende DJØF-jobs i Bruxelles. Det gælder ikke blot stillinger i EU-institutionerne, men også i brancheorganisationerne dernede. Det er magtens centrum. Det vil se godt ud på CV’et at have været dernede i nogle år. Det er karrieremæssigt langt bedre end at gå ledig herhjemme,” sagde hun forleden til EU-Kommissionens nyhedsbrev, Europa 3.0.
Det er fornuftige ord fra formanden, men indtil videre ser det ud til, at appellen preller af på en ungdom, der åbenbart ikke er så globalt orienteret, som man havde troet – eller håbet. Og står Udenrigsministeriets statistik over danske ansøgere til job i EU til troende, går det endda den forkerte vej med udlængslen: I 2010 stillede 309 danskere op til EU’s indledende adgangsprøve, i 2011 faldt antallet til 256 og i år til blot 229 kandidater. Det skal holdes op mod, at arbejdsløsheden i samme periode er steget.
Men det er værre endnu: Næsten ingen af ansøgerne består adgangsprøven, der er det første nåleøje til at komme i betragtning til et af de generalistjob, som udgør fødekæden til senere topstillinger. I år er der sat negativ bundrekord: Blot to klarede testen mod syv i 2010 og seks i 2011.
Prøven er en computertest, der tjekker ansøgernes verbale, numeriske og abstrakte færdigheder og evne til at ræsonnere. De, der klarer sig bedst, går videre til den endelige adgangsprøve, som omfatter et daglangt udvælgelsesprogram i Bruxelles.
Danskere falder igennem
Det er svært at vurdere, om de danske universiteter svigter og ikke leverer ordentlig undervisning, der kan matche internationale standarder. Professorerne på statskundskab og jura ville sikkert himle op over den påstand og hævde, at de højere læreanstalter skaber nogle af Europas bedste embedsmænd. Men en kendsgerning er det, at danske ansøgere falder igennem med et brag sammenlignet med andre lande.
Det er et sygdomstegn på, at EU-Kommissionen er på vej mod at få skævvredet sin bemanding: Det halter eksempelvis også med at få tilstrækkeligt mange tyskere og hollændere sluset ind i kommissionen. Selv fra Frankrig kommer der nu færre ansøgere end håbet.
Til gengæld vælter det tilsyneladende ind med akademikere fra ”fattige” syd- og østeuropæiske lande, der – hvis udviklingen ikke vender – vil komme til at dominere medarbejderstaben i fremtiden. Vi er på vej mod et EU, hvor der vil være for få nordeuropæiske embedsmænd i forhold til befolkningstallet, en sammensætning, der strider imod EU’s principper.
Samtidig vil en række medlemslande anført af den EU-skeptiske britiske regering forringe løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i EU. Administrative nedskæringer – deriblandt en forhøjelse af pensionsalder og pensionsloft – er et af forhandlingselementerne i de komplicerede forhandlinger om EU’s næste syvårsbudget.
Lange arbejdstider skræmmer
Den rabatsøgende danske regering med finansminister Bjarne Corydon (S) som pennefører er med i denne nedskæringsalliance. Hvis nedskæringerne bliver en realitet, kan det være med til at forstærke en ond spiral, hvor løn- og arbejdsvilkår tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt attraktive for akademikere fra Nordeuropa, men derimod appellerer til mere nøjsomme akademikere fra andre medlemslande.
Lange arbejdstider, en svær stopprøve og en løn, der ikke er så god, som den var engang – det gør det svært at få den danske akademikerungdom op af hængekøjen. I forvejen gider danskerne heller ikke rigtig lavtlønsjobbene herhjemme. Danske arbejdsgivere klager over, at de til tider må importere ufaglært arbejdskraft fra de tidligere østbloklande.
Medmindre krisebevidstheden får en formodet veluddannet, dansk ungdom på andre tanker, vil også jobbene i Bruxelles forsvinde andre steder hen. Konsekvensen kan blive, at EU-institutionerne på det nærmeste bliver tømt for danskere. Med til billedet hører nemlig, at det store danske embedsmandskuld, der blev ansat lige efter Danmarks optagelse i EF for 40 år siden, er ved at gå på pension.
Men kan det ikke være ligegyldigt, om en dansk borger, organisation eller virksomhed bliver EU-betjent af en rumæner eller portugiser? Formelt set er svaret jo. En embedsmand i EU er ikke ansat til at tage vare på sit fødelands nationale interesser. Men realiteten er, at det kan svække den danske indflydelse, hvis EU-institutionerne drænes for danske ansatte. Adgangsvejene til EU vil opleves som endnu længere og mere besværlige.
Ingen siger det til citat, men kendsgerningen er, at mangen en dansk topembedsmand i EU har ageret guide for danske virksomheder og borgere, der ikke ved, hvor i det indviklede system de skal gå hen med deres sager.
Tjen jeres fædreland
Derfor handler det ikke alene om at få en brødløs dansk akademikerungdom til at se mulighederne uden for kongeriget, tage sig sammen til at klare den irriterende adgangsprøve og søge mod Bruxelles. Det handler også om Danmarks interesser.
Måske skulle DJØF-formanden sammen med regeringen appellere til de unges samfundssind: Tjen jeres fædreland. Drag ud og tag nogle karriere-år i en international organisation som EU, der – hvis nogen skulle have glemt det – blev født som et europæisk fredsprojekt.
Alternativet er, at vi også overlader internationale embedsmandsstillinger til mere villig arbejdskraft. I hjemlige brancher er udviklingen for længst i gang: Danske landmænd importerer rask væk udlændinge til det hårde markarbejde, som ufaglærte i gamle dage kunne ernære sig ved, men som danskere ikke længere gider. Udmærkede polske håndværkere farter rundt i villakvartererne og udkonkurrerer danske tømrere og murere. De klarer håndværket billigere og udfører det i samme kvalitet. Kommer de unge DJØF’ere ikke ud af hængekøjen, kan embedsværket blive den næste faggruppe, der overhales indenom af udenlandsk arbejdskraft.