Det var mere spektakulært, da Danmark i 2002 sidst var EU-formand under Anders Fogh Rasmussens (V) lederskab. Med den store, fascinerende fortælling om EU’s udvidelse mod øst efter kommunismens fald var der meget at samles om og skrive for journalisterne. Denne gang har der været tale om et ”rugbrødsformandskab”. En række mere eller mindre indviklede, men vigtige direktiver er blevet bragt på plads – ofte uden den helt store mediebevågenhed herhjemme. Artikel i EU-kommissionens elektroniske nyhedsbrev, Europa 3.0.

Vi er til Folkemødet på Bornholm, hvor tre danske EU-politikere fra regeringen, Venstre og de Konservative gør status over det danske formandskab. Evalueringen sker med det forbehold, at der endnu er et par uger til, at det slutter med et møde for medlemslandenes stats- og regeringschefer, der skal tage stilling til en vigtig vækst- og jobplan, som er under forberedelse.

Europaminister Nicolai Wammen (S) vurderer selv regeringens arbejde sådan:

”Har vi løst alle problemer under det danske formandskab, Nej. Havde vi lovet det? Nej. Er det gået i den rigtige retning på en række punkter. Ja. Det har været et rugbrødsformandskab i den forstand, at vi har skullet tackle en række konkrete sager.”

”Vi overtog formandskabet på et meget svært tidspunkt. Da jeg mødte mine europaminister-kolleger, lige efter at vi havde fået depechen, sagde de tillykke, men så holdt de en kunstpause og sagde, at det var synd, at det skulle ske midt i en stor krise, måske den dybeste siden Anden Verdenskrig”, siger Wammen og fremhæver, at en af opgaverne var at vedtage den såkaldte finanspagt.

”Vi har arbejdet særligt for et mere ansvarligt EU, hvor landene ikke bare sender regningen videre til naboen. Finanspagten løser dog ikke alle problemer, krisen fortsætter under Cyperns formandskab”.

2-tal for lederskab

Europa-parlamentarikeren Jens Rohde (V) uddeler følgende karakterer til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes regeringshold:

”Jeg giver et flot 10-tal for den tekniske udførelse, men kan ikke give ret meget mere end et 2-tal for lederskabet. Der har manglet nye selvstændige initiativer fra dansk side. Hvis man ikke selv sender et eneste initiativ på banen, men bare samler de initiativer op, der lå der i forvejen, svigter man sin opgave. Og så vil jeg undlade at give karakterer for den politiske musikalitet den seneste uge i forbindelse med parlamentet”.

Det siger han til moro for de pænt mange, som er mødt op til EU-debat på Folkemødet, dansk politiks svar på Roskilde-festivalen, hvor der gennem fire dage er et hav af spændende arrangementer for politisk interesserede.

Rohde sigter til de dramatiske begivenheder i Strasbourg: Justitsminister Morten Bødskov (S) måtte agere boksebold og udløste en af de største magtkampe mellem EU’s institutioner nogensinde. Det konkrete udgangspunkt var en reform af Schengen-reglerne. Der havde været pres fra alle sider om at få sagen lukket under det danske formandskab, hvad tilsyneladende også var lykkedes: Ministerrådet bestående af alle 27 lande havde truffet beslutningen enstemmigt, men nu krævede parlamentet at blive hørt.

Pludselig blev Bødskov og dermed det danske formandskab skydeskive for det, der reelt var en institutionskamp mellem ministerrådet, parlamentet og kommissionen. Der blev ligefrem truet med parlaments-boykot af det danske formandskab i de sidste uger, et kollaps, der ville have lammet mange sager.

Men fra at være et opgør mellem den danske regering og parlamentet lykkedes det med en ihærdig indsats at overbevise parlamentarikerne om, at de i stedet må rette skytset mod de 27 medlemslande. Så i sidste ende endte Danmark nogenlunde uskadt. Derfor kan Helle Thorning ufortrødent arbejde videre resten af juni og aflevere depechen til Cypern, der overtager formandskabet i anden halvdel af 2012.

Fine anmeldelser på rugbrødsfronten

Connie Hedegaard, EU-kommissær, vurderer, at Danmark har fået løst mange sager, der lå og ventede, og at det giver mange pluspoint på de indre linjer.

”Når man færdes i Bruxelles, er det dejligt at mærke, at der grundlæggende er en stærk tillid til Danmark. Det gælder også til vores embedsværk. Det er det der med evnen til at løse almindeligt rugbrødsarbejde. Det er ikke forkert at sige, at en del ting havde hobet sig op under tidligere formandskaber. Men selvom der hjemme i Danmark kom en ny regering til, vidste ministrene fra dag et, at de stod over for en vigtig opgave”.

Nok kom der en skønhedsplet i den seneste uge, siger Hedegaard med sigte til balladen i parlamentet, hvor Bødskov måtte stå model til uhørt voldsom kritik. Men tilføjer hun: ”Ellers har der været fine anmeldelser på rugbrødsfronten. Det var anderledes at være formand sidst, ikke mindst udenrigspolitisk. Der var jo ikke denne gang den store fascinerende fortælling om, at vi skulle have en EU-udvidelse på plads. Det er sværere for medierne at dække 30 forskellige direktiver end at skrive historier, om en storstilet udvidelse lykkes eller ej”, siger hun med tanke på de store europæiske beslutninger i 2002, hvor 10 lande fik grønt lys til at komme med i EU.

En af de største sejre for det danske EU-formandskab blev vundet så sent som et døgn før Folkemødet, der foregik i den lille by Allinge med udsigt til klipper og Østersøen: Endelig blev det såkaldte energi-effektiviseringsdirektiv vedtaget. Det handler om et mere grønt Europa, en mærkesag for den danske regering og Connie Hedegaard:

Jens Rohde siger, at det var godt politisk håndværk at få det direktiv på plads:

”Danmark har fået lukket mange sager, som vi havde ønsket det. Også på energiområdet. Stærke kræfter forsøgte at skubbe direktivet til Cyperns formandskab, for så ville det blive mindre ambitiøst. Man var bange for, at Danmarks formandskab ville gøre det for grønt”.

Wammen udlægger perspektivet sådan:

”Det vil betyde, at 500 millioner europæere tænker sig bedre om, når det handler om energiforbruget, og det vil skabe hundredetusinder af job. Det har været en kæmpesag for formandskabet, Connie Hedegaard og parlamentet”, siger den danske europaminister, der også fremhæver to andre resultater.

Mobiltaksterne i Europa bliver lavere, og så er det lykkedes at få Serbien ind som kandidatland til EU:

”Det vil forhåbentlig være med til at sikre landet en demokratisk kurs, så serberne aldrig kommer tilbage til det, der er deres fortid”.

Jysk tilgang til lederskab

Connie Hedegaard fremhæver også energieffektiviseringsdirektivet, der blandt andet betyder, at der skal sættes gang i at energirenovere bygninger i EU.

”Hvis der er eet initiativ, der kan skabe job i Europa, også på den korte bane, så er det det. Det er vel at mærke arbejdspladser, der ikke kan outsources til Kina. Det er job, der bliver i Europa”.

Det siger Hedegaard og opfordrer regeringen til at komme med en afgørende slutspurt inden topmødet for stats- og regeringscheferne. Den bebudede job – og vækstplan må ikke kun ende i fine ord.

”Vi skal have helt konkrete bud på, hvordan vi kan investere i mere vækst.  Så der skal ligge konkrete forslag klar. Det danske formandskab må presse tingene frem i bussen.  Det må ikke ende med uforpligtende festtaler”.

Nicolai Wammen lover ikke at gå på sommerferie for tidligt. Det handler blandt andet om at skabe en fornuftig balancegang mellem finanspolitisk tilbageholdenhed og at investere – uden at låne uansvarligt mange penge i et kriseramt Europa.

”Målet er at få vedtaget beslutninger, der ikke fritager de enkelte lande for deres ansvar, og samtidig sørge for, at alle 27 gør noget for at få flere i arbejde”, siger Wammen, der samtidig afviser Jens Rohdes påstand om, at regeringen ikke har udvist politisk lederskab.

”Tværtimod har vi leveret vigtige beslutninger, der bringer Europa fremad. Men vi har måske haft en lidt jysk tilgang til tingene”, siger den tidligere Aarhus-borgmester.