Selvom Bornholm oplever stor tilbagegang i befolkningstallet, er det en glad borgmester, der er vært for Folkemødet 2012, dansk politiks svar på Roskilde-festivalen.  Hun forsvarer samtidig brugen af de EU-støttemidler, der skal hjælpe udkantsområder. Også den internationale kritik af en omstridt kunstigt anlagt skibakke er skudt over målet, lyder det fra Winni Grosbøll, der  ønsker den danske sommerhus-regel fjernet. Artikel i EU-kommissionens elektroniske nyhedsbrev, Europa 3.0.

Til trods for at Bornholm ifølge den lokale borgmester mister hele 500 borgere om året i en nedadgående spiral, lyder der ingen klynk fra rådhuset på klippeøen.  Der er ellers udfordringer nok: Efterhånden er der så mange huse til salg, at de lokale ejendomsmæglere og kommunen for et halvt år siden blev enige om, at ”til salg”-skiltene skulle pilles ned foran facaderne.

Som Winni Grosbøll, socialdemokratisk borgmester for Bornholm, siger: ”Hvis du kom til øen og så, at halvdelen af husene er til salg, ville det give et negativt indtryk af en ø under afvikling. Det er vi ikke, men vi har problemer”.

Derfor får Østersø-øen for øjeblikket cirka 12 millioner i årlig EU-støtte: Bornholms Vækstforum kan ifølge kommunen kanalisere otte EU-millioner ud i lokalsamfundet, mens græsrødderne via de såkaldte LAG-midler (LAG: Local Action Groups) har yderligere fire millioner til rådighed.

”Der er ingen tvivl om, at det har enorm betydning. Vi kan lave investeringer, vi formentlig ikke havde været i stand til”, siger borgmesteren om midlerne, der typisk kræver 50 procent lokal medfinansiering.

Som eksempel nævner hun virksomheden Hasle Refractories, der – med et milliontilskud fra EU – er vokset fra en lokal til en global virksomhed, som ekspanderer på markederne i Indien og Asien. Den meget specialiserede virksomhed laver blandt andet støbeelementer til kraftværker rundt om i verden.

”Det har skabt jobs i Rønne – vel at mærke til veluddannede mennesker – hvad er en mangelvare. Det ligger i vores erhvervsstrategi. Men det var næppe sket via almindelige investorer,” siger Winni Grosbøll og afviser dermed den kritik, som udenlandske og danske EU-parlamentarikere har fremført over for brugen af europæiske støttemidler.

Visitkort og informationer

Nu er borgmesteren vært for et andet initiativ, Folkemødet, der for alvor får beslutnings-danmark til at valfarte til Allinge. Det er dansk politiks svar på Roskilde-festivalen, et fire dage langt stævne under telttag og himmel, hvor der i eet væld byttes visitkort og informationer, og hvor politikere efter svensk forbillede mødes med interesseorganisationer, lobbyister, virksomheder og almindelige mennesker i en afslappet stemning.

Fakta

  • Folkemødet i Allinge blev holdt første gang i 2011
  • 72 partier, foreninger, organisationer og virksomheder deltog med events på Folkemødet
  • I år vil mere end 200 arrangører lave events
  • Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark lægger i et særligt ”EU-telt” rammer til forskellige aktiviteter
  • Folkemødet er opstået efter inspiration fra den svenske politikeruge ”Almedalsveckan”, der afholdes i uge 27 hvert år på Gotland, en tradition, der begyndte med en tale af Olof Palme i 1968 og er vokset til en central mødeplads for alle vigtige aktører inden for politik og erhvervsliv.

Igen i år kan man slentre fra arrangement til arrangement – for at netværke, høre på taler, overvære debatter, blive klogere og måske klemme en enkelt øl ned i pauserne, mens man kigger ud mod klipperne og Østersøen. Der er dog én forskel i forhold til premieren sidste sommer: Festivalen bliver tre gange så stor – målt på arrangementer og deltagere.

”Vi havde satset på en fordobling, nu vil alle være med”, siger Winni Grosbøll, der håber, at den politiske debat i år kommer til at rumme langt flere prøveballoner sammenlignet med sidst, hvor alle vidste, at folketingsvalget lå lige om hjørnet, og derfor ikke rigtigt fraveg de sikre talemanuskripter.

Regeringen siger nej

Borgmesteren skal dog næppe forvente, at danske toppolitikere vil vove sig ud i at foreslå den danske sommerhusregel fjernet, selvom der formentlig er længe til næste valg.  Reglen, der blev indført i forbindelse med Danmarks indtræden i EF, skal hindre udlændinge i at købe sommerhuse herhjemme op.

Den tilbageholdenhed ærgrer Bornholms førstekvinde:

”Principielt forstår jeg ikke, at man kan være medlem af EU og samtidig have særregler. Det er besynderligt, at danskerne rask væk køber ødegårde i Sverige og kan tage ned til deres ferielejligheder i Spanien. Men hos os selv bliver døren smækket i.  Det er dobbeltmoral.”

Dermed er hun på linje med Liberal Alliance, der for nylig har foreslået, at Folketinget ophæver den snart 40 år gamle regel – og dermed følger den linje, som Europabevægelsen i Danmark i flere år har haft som mærkesag.

Winni Grosbøll mener, at det vil gavne Bornholm, hvis for eksempel tyskere kunne købe ferieboliger:

”Vi lever af gæster og den omsætning, det giver.  Vi er nu nede på cirka 41.000 indbyggere.  Det betyder en del for boligmassen. Jeg tror, at en fjernelse af reglen kunne være en saltvandsindsprøjtning, hvis vi på den måde kunne sælge tomme huse”.

Men der er ingen hjælp at hente hos hendes partifælle i Ministeriet for By-, Bolig- og  Landdistrikter. Carsten Hansen slår fast, at regeringen ikke har nogen intentioner om at fjerne reglen, der har stor national symbolværdi for mange danskere.

”Der er ingen partier i Folketinget – udover Liberal Alliance – der vil ophæve reglen. Vi er et lille land med 80 millioner tyskere lige i nærheden. Nej, det ligger ikke i pipelinen”, siger ministeren, der ikke tror på de positive effekter. Han henviser til, hvad han kalder ”tysker-enklaverne” på den spanske solkyst. De ligger brak en stor del af året.

Bopælspligt lempes i 2013

Til gengæld vil Carsten Hansen godt lempe kravet om bopælspligt i helårshuse. Nok kan der være gode grunde til at fastholde kravet. Det sikrer, at der er liv i husene hele året og dermed også et fast skattegrundlag til kommunen. Men nogle steder i landet er boligmarkedet så dødt, at det kan være en god ide at fravige kravet.

”Jeg håber i næste folketingssamling at kunne give kommunerne mere frihed. Der er mange administrative barrierer, og dem kigger jeg på”, lyder tilsagnet fra det regeringsmedlem, der har fået politisk ansvar for det, der med et måske lidt nedladende ord er blevet kaldt ”udkants-danmark”.

Også Venstre er nølende over for tanken om at fjerne den danske sommerhusregel.  Jens Rohde, venstremedlem af Europa-parlamentet, minder om, at udkantsområderne selv er holdningsmæssigt splittede:

”Hvis du spørger langs den jyske vestkyst, siger man klokkeklart nej til at fjerne reglen. Hvis du spørger på Lolland, siger de ja. På vestkysten lever de fint af deres sommerhuse. Dér går det jo godt. Hvor det går trægt, ser man det til gengæld som en mulighed for at få solgt noget”, siger Jens Rohde og føjer til, at han som EU-parlamentariker selv er ”græsk-katolsk” over for reglen. Det er en ren folketingsafgørelse, som EU ikke blander sig i.

Tysk budgetvrede over skibakke

Til gengæld er der masser af EU-rummel om de støttemidler, som blandt andre bornholmerne får.  Det vakte international opmærksomhed, da det tidligere på året kom frem, at der var bevilget EU-penge til en skilift på Bornholm, hvor der er anlagt en kunstig skibakke.  Ganske vist har Østersø-øen et par vintre i de senere år været klædt i dyb sne. Men det er altså ikke det norske højfjeld, men et lokalsamfund, der normalt markedsfører sig som ”solskinsøen”.

I den tyske avis Die Welt kaldte det tyske medlem af EU-parlamentet Inge Grässle fra partiet CDU det for uacceptabelt, at EU støtter projekter som en skibakke på Bornholm: ”Den europæiske kontrol med sådanne meningsløse projekter skal være bedre. Det her er kun toppen af isbjerget”, sagde Grässle, der sidder i parlamentets budgetkontroludvalg.

Die Welt fremhævede, hvordan EU-midler også er brugt til at støtte uddannelse af tv-piger i Napoli, byklovne i finske Tampere og til at skabe dialog mellem komponister på tværs af Øresund.

Borgmesteren på Bornholm forsvarer skibakkeprojektet.

”Set fra mit bord er det en solstrålehistorie. Vi viser glædeligt bakken frem. Den er lige efter bogen i forhold til støtteprogrammet. Den skaber liv i et landområde og giver bonden mulighed for en bi-indtjening”, siger Winni Grosbøll, der minder om, at Bornholm uden for perioden maj-august  turistmæssigt ligger halvdødt hen.  Derfor er det vigtigt at skabe aktiviteter i vinterhalvåret, hvad øens erhvervsstrategi også har for øje.

”Der er ikke forbløffende mange aktiviteter åbne om vinteren. For at sige det lige ud: Der sker stort set ingenting.  Skibakken bliver flittigt brugt og bidrager til omsætning, indtjening og aktivitet. Det passer ind i vores overordnede strategi. CDUerens kritik er for billig. Der er ikke noget at komme efter. Så må man i stedet diskutere kriterierne i programmet”.

Minister kræver effektmålinger

Generelt siger Winni Grosbøll, at de EU-medfinansierede projekter har haft enorm positiv betydning for Bornholm og været med til at skabe nye arbejdspladser – et jobmål, der står øverst på Carsten Hansens dagsorden. Han forsøger i disse måneder at trimme og målrette EU-bevillingerne, så jobfremme-kravet tydeliggøres – så meget, det er muligt for regeringen inden for rammerne af EU’s regelsæt. Ministeriet er med til at administrere midler i størrelsesordenen 132 millioner kroner (110 millioner i LAG-midler og 22 i landdistriktsmidler).

Carsten Hansen siger, at det er nødvendigt at se kritisk på, hvad man får for pengene. Derfor øger han kravet om, at der skal laves effektmålinger på projekterne.

”Jeg vil have en generel gennemgang – ikke for at skælde en masse mennesker ud, men så vi kan rådgive ildsjælene. Når jeg er ude i landet, hører jeg ofte om, hvor stor en gevinst planlagte projekter kan give. LAG-midlerne kan geares med hele fire eller otte, kan folkene bag projekterne hævde. Nogle gange skyder man over målet for at få bevillingerne.  Derfor er det vigtigt kunne dokumentere effekterne – uanset hvilken kasse der betaler”.

Han vil også forsøge at skabe en stærkere koordination mellem de spredte LAG-tiltag og de programmer, som de regionale vækstfora arbejder efter. Disse vækstfora har et mere overordnet strategisk sigte end LAG-projektmagerne, der typisk er lokale kræfter med gode ideer på græsrodsniveau. Et ministerudvalg, hvor også uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard (R) og erhvervs-og vækstminister Ole Sohn (SF) er med, vil kigge på samordningsmulighederne.

DF og venstrefløj enig

Både Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU mener, at hele støttekonstruktionen bør skrottes. Det er grundlæggende forkert at sende cirka 20 milliarder om året til Bruxelles og få måske 12 milliarder tilbage, blandt andet i form af strukturmidler til Bornholm, mener de to EU-parlamentarikere.

”Jeg har aldrig forstået den udbredte glæde over at modtage strukturpenge. Det er ens egne penge, man i reduceret form får retur”, lyder det fra Morten Messerschmidt, der mener, at Danmark  burde nøjes med at betale 10 milliarder, beholde resten og selv fordele restbeløbet  på sunde nationale projekter. Budget og ansvar skal følges bedre ad.

”Når du sender penge i omløb i Bruxelles, forsvinder ansvarsfølelsen. Kommissionen føler ikke ansvar, det gør parlamentet heller ikke. EU-systemet har hæderlige revisorer, der hvert år påviser fejl i rigtig mange projekter – lige fra svindel til forkert udformede ansøgninger – som et almindeligt demokratisk system ikke ville tolerere. Alligevel stemmer kommission og parlament det igennem”, siger han og føjer til:

”Hvis en dansk finansminister måtte fortælle, at to-tre procent af midlerne var havnet i forkerte lommer, ville han skulle stå skoleret over for Folketinget, hvis han da overhovedet var minister efter sådan en meddelelse.”

Søren Søndergaard har selv været forbi Bornholm og besigtiget den omstridte skibakke.  Han har stor sympati for de lokale initiativtagere, men mener, at der mangler et helhedssyn på pengestrømmene.

”Jeg kan da godt forstå, at de, der får pengene, er glade. Men at kalde det EU-penge er noget vrøvl. Det er danske penge, der kommer retur fra Bruxelles ”, siger Søren Søndergaard, der er medlem af parlamentets budgetkontroludvalg.

Lommepengesamfundet

Han mener, at økonomisk kassetænkning kan skabe et enormt spild.  Her er hans regne-eksempel: EU bevilger 50 kroner til et strukturprojekt, og de lokale skyder – som de skal – yderligere 50 kroner i projektet. Det bringer den samlede investering op på 100 kroner.  Senere viser det sig, at investeringen har givet 65 kroner i udbytte.  Spørgsmålet er: Er det en succes eller fiasko? Er det et tab på 35 kroner eller en gevinst på 15? Det afhænger af øjnene, der ser.

”De lokale vil kalde det en succes, fordi de har fået en gevinst på 15 kroner for deres indskud på 50 kroner. Men samlet set er det jo et dårligt projekt, fordi der er forsvundet 35 procent af den samlede investering”.

Søren Søndergaard advarer politikerne i de danske udkantsområder mod at tro, at EU-hanerne pr. automatik bliver ved med at løbe i deres retning.  De burde i langt højere grad kæmpe på den nationale politiske scene i København. Det har Enhedslisten netop gjort ved sammen med regeringen at vedtage en kommunal udligningsreform, der sender 400 millioner kroner fra rige til fattige kommuner. ”Robin-Hood-reformen”, som nogen har kaldt den.

Om EU-støtteordningerne siger han:

”Der er skabt et lommepengesamfund, hvor man i stedet for at rette blikket mod Christiansborg har flyttet fokus til Bruxelles. Men hvis EU beslutter ikke at give penge til Bornholm, er påvirkningsmulighederne langt mindre end i København. Hvis hele sydeuropa kollapser og EU vedtager, at strukturpengene skal sendes derned, så tror jeg nok, at Bornholm må vinke farvel til sin støtte.”