Nøje overvåget af Finansministeriet skal en ny forsvarschef i samarbejde med forsvarsminister Nick Hækkerup rette op på økonomien. Det varsler nye tider for forsvarets topledelse. Analyse i Berlingske Business Magasin.
Da Søren Gade (V) var forsvarsminister, havde han en legetøjskanon stående i det hjørnevindue, der peger over mod Finansministeriet. I fri skudlængde er der velsagtens 300 meter fra forsvarsministerens kontor og over til Den Røde Bygning. Gade kunne angiveligt ikke dy sig for at placere kanonløbet, så det var klar til et fingeret skud.
Forsvaret har længe opfattet sparedrengene derovre som fjende nummer 1 på Slotsholmen. Derfor var sejren ekstra sødmefuld, da det lykkedes Gade at undgå at få påduttet en budgetbisse fra Finansministeriet som ny departementschef, da den gamle i 2007 gik på pension. I stedet for en økonom eller statskundskabsmand håndplukkede Søren Gade juristen Lars Findsen fra Politiets Efterretningstjeneste.
Nu ser det imidlertid ud til, at Forsvarsministeriet må overgive sig: Det er en bunden opgave for den nye forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), at det årlige forsvarsbudget på 20 milliarder kroner skal skæres ned til 17 milliarder. En omstilling, der skal ske over tre år.
Et af Finansministeriets forberedende nålestiksangreb har været at få en kontorchef fra egne rækker placeret i Forsvarskommandoen, hvor han blev økonomichef. Efter endt rekognoscering rykkede han tilbage til Finansministeriet med præcis viden om det, Slotsholmens kassemester opfatter som dårlig økonomistyring, hvad også Rigsrevisionen kritiserede så sent som sidste år.
Det er en ledelsesmæssig klassiker i Finansministeriet: Ud at skaffe sig viden om overflødigheder, tilbage og vide præcist, hvor man kan skære. I dag betragtes denne embedsmand, der i mellemtiden er blevet topchef i Moderniseringsstyrelsen, som en af hovedarkitekterne bag forsvarets spareøvelse. Den nyoprettede styrelse under Finansministeriet skal fokusere på at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
Hidtil har forsvaret kunnet henvise til en aktivistisk udenrigspolitik med engagementer i først Irak og siden Afghanistan, men nu skal en ny forsvarschef være med til en stor omstilling. Det øverste militære job herhjemme er blevet ledigt, fordi den hidtidige forsvarschef Knud Bartels har fået et NATO-topjob.
Nick Hækkerup har benyttet anledningen til at tage et symbolsk skridt, der aldrig er set før: Han har slået jobbet offentligt op i store landsaviser. Ansøgningsfristen udløb i mandags. Nu skal et ansættelsesudvalg – hvor der lige så usædvanligt sidder medarbejderrepræsentanter med – vælge slutfeltet ud, sekunderet af et eksternt konsulentfirma.
Som tidligere Hillerød-borgmester med flair og interesse for moderne ledelsesformer har Hækkerup selv været med til at ansætte kommunaldirektører, så hvorfor ikke lade moderne tider komme til forsvaret: Lad den bedste få jobbet, ikke nødvendigvis ham, der før var nummer to og dermed automatisk blev rykket op.
Dermed intensiverer ministeren den rekrutteringslinje, der lige så stille begyndte under hans Venstre-forgængere: De brød også faste, gamle mønstre ved at slå visse militære job op, men på lavere niveau og ikke med så stor medieomtale, som det er lykkedes Hækkerup at skabe. Ministerinitiativet fik en solid placering i Politiken.
Hidtil har traditionen været, at generaler eller admiraler fra forsvarets tre værn skiftedes til at få jobbet. En slags militær turnusordning og magtdeling mellem søværnet, hæren og flyvevåbnet. Nu er ønsket at få en leder, der ikke blot er militært uddannet, men også besidder andre ledelsesmæssige kompetencer. Det behøver ikke være en general; det kan i princippet også være en oberst, måske et ledelsestalent, der i dag er ansat i erhvervslivet.
Fra politisk hold er der ønske om at gøre op med ledelseskulturen: Blot fordi man har en officersuddannelse, betyder det for eksempel ikke, at man duer som it-chef eller er den bedste kommunikationschef. Alligevel har man pr. automatik rykket officerer op i de job.
Den såkaldte ”Jægerbogssag” demonstrerer, at en uddannelse som officer ikke nødvendigvis i sig selv er nok til at bestride andre, faglige jobs: Officererne blev taget i at fabrikere og lyve om den såkaldt ”arabiske oversættelse” af bogen ”Jæger – i krig med eliten”. Og i en anden alvorlig sag beskyldes en tidligere hærchef nu for at have givet ordre til at misinformere Folketinget om antallet af irakiske fanger.
Sager som disse kan være med til at starte en ledelsesmæssig lavine: I øjeblikket overvejer en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, hvor bl.a. Finansministeriet sidder med, den såkaldte ”Pentagon-model”, altså at Forsvarskommandoen lægges organisatorisk sammen med departementet, så Hækkerup bedre kan kigge officererne over skuldrene. Helt uden politisk risiko er det dog ikke: Ministeren kan blive fedtet ind i problemer, hvis forsvaret kludrer i det, og forsvarets ledere kan blive endnu mere opsatte på at please politikerne, end de er nu – med forhøjet risiko for endnu en ”Jægerbogssag”.
Ideen er ikke ny: Under den borgerlige regering var der planer om at flytte den militære stab ind i Socialministeriet, der ligger lige over for Forsvarsministeriet. Militærfolkene gjorde alt for at forpurre det: Det hed bl.a. i interne notater, at terrorrisikoen ville blive for stor, hvis staben flyttede fra de atomsikrede anlæg i Vedbæk.
Redningen skulle komme fra uventet kant: Ministeriet ønskede at bygge en forbindelsesbro hen over gaden til Socialministeriet, så departement og militærfolk hurtigt kunne træde sammen i vigtige situationer. Men Københavns Kommunes stadsarkitekt, der er sat i verden for at beskytte bykernen mod æstetiske forringelser, stoppede planerne.
Projektet blev galgenhumoristisk døbt ”Sukkenes Bro” – med tanke på den historiske bro i Venedig, hvor de dømte (læs: forsvarsstaben) kunne få et sidste, sparsomt glimt af byen, inden de blev ført til fængslets fugtige kældre (læs: til ministeren).
Men hvor det i København endte med et lettelsens suk for staben, er nye tider altså på vej: Den særlige militære kultur bliver udfordret, og Finansministeriet – Slotsholmens pitbullterrier – har nu indledt et stormangreb på økonomien.