Sådan kan det lyde fra børn og unge, når de fortæller, hvad deres djøf-forældre begiver sig af med på jobbet. For hvad laver far og mor egentlig sådan mere præcist på arbejdet, og hvad kommer der ud af anstrengelserne foran computeren og på de utallige møder? Ungerne kan være i tvivl.
I mere end ti år har HEGELUND & MOSE flere gange om året stået for uddannelse i strategisk kommunikation og personlig gennemslagskraft på Djøfs velbesøgte efteruddannelser. Hundredvis af fagligt højt kvalificerede medarbejdere fra stat, regioner og kommuner har været igennem forløbet, hvorfor vi over årene har samlet en del erfaringer op om embedsværk-segmentets kommunikationsevner og -udfordringer.
Den gode nyhed er, at hvor ikke så få djøf-kursister i forrige årti var forfærdede over at skulle gøre kompliceret stof forståeligt foran et kamera, er forne tiders kamerafrygt stort set forsvundet. Snapchat, Facetime, Messenger, og hvad der ellers er af smartphone-formater har gjort det til hverdagskost at ”gå på”.
Det helt store skærm-kommunikationsgennembrud kan vi især takke COVID 19 og de deraf følgende mange videomøder for: Angsten for at ”sige ord” over video har stort set sluppet sit tag i kontoristerne.
Til gengæld halter det stadig med en anden og mere strategisk del af kommunikationen: Kun få ellers højt kvalificerede kursister kan med få ord forklare, hvad de egentlig bestiller, og hvilken positiv forskel netop deres job og arbejdsplads gør for samfundet. Organisationens why eller grundfortælling, om man vil.
Det kan der være flere forklaringer på. Enten arbejder deres offentlige topledelser – med dygtige undtagelser – ikke strategisk med at skabe en fortælling, der i kort form forklarer, hvad samfundsbidraget er og skal være. Alternativt skiftes der raison d’etre, hver gang en ny direktør træder ind ad døren. Efter to-tre forskellige grundfortællinger på kort tid mister medarbejderne overblikket over, hvilken der gælder. En tredje ledelsessynd kan være, at direktionslaget undlader at få fortællingen ud at leve i hele organisationen.
Den typiske tilbagemelding fra kursisterne er, at alle tre varianter kan være på spil hjemme på deres arbejdsplads.
Uklarheden har to konsekvenser: At djøf-segmentet har svært ved at slippe ud af kolde-hænder-myten, en vedtaget sandhed i tidens djøf-bashing. Og måske endnu værre: at være ude af stand til at forklare ungerne derhjemme, hvad far og mor egentlig foretager sig og til gavn for hvem, når de vinker farvel om morgenen. Så bliver det bare til, at far – han arbejder på kontor.
Min far – han arbejder på kontor
I mere end ti år har HEGELUND & MOSE flere gange om året stået for uddannelse i strategisk kommunikation og personlig gennemslagskraft på Djøfs velbesøgte efteruddannelser. Hundredvis af fagligt højt kvalificerede medarbejdere fra stat, regioner og kommuner har været igennem forløbet, hvorfor vi over årene har samlet en del erfaringer op om embedsværk-segmentets kommunikationsevner og -udfordringer.
Den gode nyhed er, at hvor ikke så få djøf-kursister i forrige årti var forfærdede over at skulle gøre kompliceret stof forståeligt foran et kamera, er forne tiders kamerafrygt stort set forsvundet. Snapchat, Facetime, Messenger, og hvad der ellers er af smartphone-formater har gjort det til hverdagskost at ”gå på”.
Det helt store skærm-kommunikationsgennembrud kan vi især takke COVID 19 og de deraf følgende mange videomøder for: Angsten for at ”sige ord” over video har stort set sluppet sit tag i kontoristerne.
Til gengæld halter det stadig med en anden og mere strategisk del af kommunikationen: Kun få ellers højt kvalificerede kursister kan med få ord forklare, hvad de egentlig bestiller, og hvilken positiv forskel netop deres job og arbejdsplads gør for samfundet. Organisationens why eller grundfortælling, om man vil.
Det kan der være flere forklaringer på. Enten arbejder deres offentlige topledelser – med dygtige undtagelser – ikke strategisk med at skabe en fortælling, der i kort form forklarer, hvad samfundsbidraget er og skal være. Alternativt skiftes der raison d’etre, hver gang en ny direktør træder ind ad døren. Efter to-tre forskellige grundfortællinger på kort tid mister medarbejderne overblikket over, hvilken der gælder. En tredje ledelsessynd kan være, at direktionslaget undlader at få fortællingen ud at leve i hele organisationen.
Den typiske tilbagemelding fra kursisterne er, at alle tre varianter kan være på spil hjemme på deres arbejdsplads.
Uklarheden har to konsekvenser: At djøf-segmentet har svært ved at slippe ud af kolde-hænder-myten, en vedtaget sandhed i tidens djøf-bashing. Og måske endnu værre: at være ude af stand til at forklare ungerne derhjemme, hvad far og mor egentlig foretager sig og til gavn for hvem, når de vinker farvel om morgenen. Så bliver det bare til, at far – han arbejder på kontor.