Også et bornholmer-bureau
Bornholm: Vi har siden 2016 også løst opgaver fra vores Allinge-Sandvig-domicil på det allernordligste Bornholm: kommunikationsrådgivning, pressestrategi, rapportskrivning og analysearbejde, virtuel budskabstræning samt forfattervirksomhed.
National og lokal fokus
De smukke omgivelser på kanten af Hammerknuden renser både tanke og sind, så vi kan levere vores allerbedste. Takket være godt internet – også egnede til virtuelle møder – rådgiver vi fra Allinge-Sandvig kunder over hele landet.
Samtidig har vi fuld fokus på Bornholm: Vi vil gerne bringe klippeøen endnu mere på nationale læber i samarbejde med lokale aktører. Bornholm bliver mere og mere populær, men har fortsat særlige udfordringer og et udviklingspotentiale, der proaktivt kan håndteres med en endnu mere professionel indsats over for nationale beslutningstagere, landspresse og meningsdannere.
Ydelser med særlig bornholmsk fokus
Folkemødet: Vi har været med siden starten i 2011 og bidrager hvert år som rådgivere, eventplanlæggere og facilitatorer.
Kommende energiø i farvandet ud for Bornholm: Sammen med regionskommunen, Energistyrelsen og energinet.dk har vi faciliteret et velbesøgt borgermøde med info og debat om det gigantstore anlægsprojekt, der skal skaffe grøn strøm til flere lande fra havmøller
Kommunikation og indflydelse: HEGELUND & MOSE er blandt landets allerbedste, når det gælder at skabe national opmærksomhed over for lokal initiativrigdom. Det kan være lige fra alliance- og netværksopbygning til rådgivning om, hvordan man rammer landsmedierne.
Bøger, artikler og analyser: Vi lader os også inspirere af dynamikkerne på Bornholm og bruger lokale eksempler, ikke mindst i vores gør-det-selv-bog om at søge indflydelse, Flyt Magten.