Stor båndbredde i den politiske interessevaretagelse øger manøvredygtigheden efter et folketingsvalg. Derfor vælger en række lobby-organisationer – som en ny trend – at arbejde politisk bredt frem for udelukkende at satse på gode, gamle politiske venner. De opererer både med et rødt og et blåt scenario efter valget. Man har ikke ”fjender”, man har ”interesser”, som den franske præsident Charles de Gaulle engang formulerede det.
Alle er i gang med at forberede sig på valgåret. Hvem er de dygtigste lobbyister? Her er nogle af budene fra en række organisationers politiske chefer og medarbejdere på en workshop, vi holdt i første halvdel af januar
Genvinder Helle Thorning-Schmidt magten, giver det nye muligheder, også for erhvervslivet, som har været glade for den nuværende regering. Kommer Lars Løkke Rasmussen til – sekunderet af et stærkt Dansk Folkeparti – skaber det andre åbninger, også for traditionelle lønmodtagere, der synes, at den socialdemokratisk ledede regering har været lige lovlig hård.
Den form for dobbeltgardering havde en række af de store erhvervsorganisationer allerede ved valget i 2011, men nu er en stribe klassiske lønmodtager-organisationer med tætte bånd til ikke mindst Socialdemokraterne også hoppet på lobbytrenden.
Her er to-do-listen-listen med ti råd til den lobbyist, der ønsker at arbejde med indflydelse 360 grader rundt – listen, der skal nås, inden valget udskrives:
- Embedsværket: Bliv ved med at føde gode ideer ind til embedsmændene på Slotsholmen, så de har noget i skufferne til det nye ministerhold. Læs her, hvordan embedsmændene selv forbereder sig i et valgår.
- De blå: Påvirk den nuværende opposition i forhold til det regeringsgrundlag, der eventuelt skal forhandles på plads efter valget. Let bliver det ikke – blå blok er splittet: Nulvækst? Eller Kristian Thulesen-Dahls linje?
- Relationerne: Netværk, netværk, netværk! Det duer ikke at komme med hatten i hånden over for de toppolitikere, man ignorerede, da de sad i opposition under SR-regeringen. Politik handler også om relationer. Erhvervsorganisationerne er stadig i fuld gang med at pleje socialdemokratiske toppolitikere som Bjarne Corydon og Henrik Sass Larsen, en valgmæssig helgardering. Fremmelige lønmodtagerorganisationer mødes omvendt med Lars Løkke og Thulesen-Dahl, også en helgardering.
- Politikken: Find dine politiske mærkesager og puds dem af, så de passer til blå blok, hvis du mest har arbejdet med centrum-venstre: Hvad kan DF udrette på det forkætrede dagpengeområde, hvis de blå kommer til? Og er der realpolitiske muligheder inden for uddannelses-og socialpolitikken?
Husk medlemmerne i kommunikations-strategien
Med ovenstående tjekliste for den politiske interessevaretagelse er forberedelserne op til valget kun halvt færdige. Du skal også lave en kommunikationsplan for, hvordan du inddrager medlemmerne og deres kontingentkroner.
- Annoncerne: Overvej, om det giver mening at brænde annoncekroner og dermed mange medlemspenge af på en storstilet og milliondyr kampagne, der kun støtter den ene side af folketingssalen. Holder man på den forkerte hest, dæmper det manøvremulighederne. De, der kommer til magten, bærer ikke nag. Men de husker navne, som det så isnende hedder.
- Medlemmerne: Lav en kommunikationsplan, der synliggør, at organisationen er til for medlemmernes skyld. De er de vigtigste, ikke mindst for organisationer præget af tilbagegang. Find de emner og temaer, dem på gulvet er optaget af – uanset partifarve! Tag ud i landet langt væk fra hovedkvarteret i København og spot de valgemner, flest kan se sig selv i. Følg det op ved at facilitere den direkte kontakt mellem folketingskandidaterne og medlemmerne, når valget kommer.
- Nye mediemetoder: Brug de sociale medier og jeres egne kommunikationsplatforme endnu mere aktivt ved dette valg end nogensinde før. Og benyt de allermest nålestiksrammende annonceringsformer på nettet, hvis I går efter det kost-effektive. Medlemmerne skal kunne se jeres valgkampsaktiviteter; den slags foregår ikke længere som i Nyrups og Foghs tid.
- Spørge-undersøgelsen: Hav eventuelt en spørge-undersøgelse klar i skuffen – parat til at blive skudt af over for de mange hundrede folketingskandidater, lige når valget er udskrevet. Viljen til at svare de første par dage er gerne stor, men konkurrencen samtidig hård: Rigtig mange organisationer laver den slags undersøgelser i forsøget på at sætte dagsordner og holde politikerne fast efter valget. Så gør spørgerammen kort og præcis.
- Mediestrategien: Lav en realistisk medieplan for, hvor meget I og jeres sager kan blive medie-flashet i de uger, valgkampen varer. En gennemsnitlig organisation kan højst håbe på ét skud i bøssen i de landsdækkende medier. Planlæg efter det emne, I mener kan sætte dagsordenen en enkelt dag. Suppler det med temaer, velegnede til at blive skræddersyet til lokale medier, hvor det kan være nemmere at komme i. Og få områdets folketingskandidater til selv at spille med. Det gør de gerne, især dem uden for partitoppene.
- Tal-tjekket: Forbered en fakta-tjek-overvågning af valgkampen, ikke mindst hvis du repræsenterer en branche, der ofte står for skud som medicinalindustrien, finansverdenen eller fødevareerhvervet. Hvis der kommer forkerte tal og luftes myter, skal du være klar til at lægge de korrekte oplysninger ud.