Det må nu én gang for alle være slået fast, at Folkemødet ikke er en eliteklub, men et folkeligt stævne. Det 8. af slagsen rummede flere gode nyskabelser. Her og der kniber det dog  for “dem på arbejde” at leve op til lobbydyd nummer 1. Og så bør Folkemødet ruste op med nutidig teknologi på Cirkuspladsen.

Bornholms borgmester, Winni Grosbøll, og direktøren for Folkemødet, Mads Akselbo Holm, havde grund til at være tilfredse med Danmarks 8. folkemøde, da de – godt trætte – ankom til det nyeste tiltag på demokratifestivalens sidste dag: fælles morgenbord på Folkemødets regning på Cirkuspladsen i Allinge søndag morgen.

2018-mødet blev det hidtil bedste: Veltilrettelagte debatter, veloplagte debattører, lyttende og leende gæster masser af steder.

Folkemødet kritiseres ofte for at være for eliten – i så fald var det verdens største elite, der i år har befolket Det Politiske Skagen. Tusindvis af “almindelige mennesker” uden professionel interesse i Folkemødet mødte op hver eneste dag, skal man tro udseende, alder og spørgsmål.

De gode folk på Bornholm har grund til at være stolte efter en kæmpe indsats med at få lavpraktik som toiletter, affaldsafhentning og transport til at fungere.

Der har været pres på logistikken med op til 44.000 gæster pr. dag i en – til hverdag – fredelig Østersø-by med ikke engang et par tusind sjæle uden for sæsonen.

Folkemødet bør desuden roses for en række nye initiativer. Ikke bare føromtalte morgenmad i rette ”dagen derpå”-stemning, men også etableringen en række tema-landsbyer og at sørge for lidt bedre forhold for folketingspolitikerne trækker op.

Madboder endnu ikke til et 12-tal

Madleverancerne er også inde i en positiv udvikling, omend endnu ikke til et 12-tal. Fra det første Folkemøde med alenlang kø til mødets ene kaffevogn og decideret mangel på mad er der langt op til det eldorado af spisesteder, der efterhånden er blevet plads til.

Den enlige storskærm, der i mange år har tjent Folkemødet, rækker ikke længere.

Kapaciteten er dog desværre stadig i den lave ende, selv en simpel sandwich på vej mellem to møder kan det tage hen mod tre kvarter at få bestilt, produceret og udleveret.

Ellers kører Folkemødet efterhånden, som det bør, og 2018-mødet blev det hidtil bedste af mange gode møder siden 2011: Veltilrettelagte debatter, veloplagte debattører, lyttende og leende gæster masser af steder samt et mangfoldigt aften- og nattetilbud for dem, der gerne giver den fuld gas efter dagens dialog.

Imidlertid spottede vi som vanligt her og der opmærksomhedsdræbende arrangementer, hvor arrangører kun når en begrænset skare proselytter på grund af dårlig tilrettelæggelse af eventen. Vi stødte også atter på ordstyrere, der ikke ejer glimt i øjet og gerne krydrer debatten med lange monologer.

Men alt i alt gør de fleste sig umage med at nå ud over rampen.

Spil med åbne kort

Vi har tidligere foreslået, at deltagerne giver 100 kroner for et Folkemøde-badge for at støtte op om foreningen Folkemødet. Et bedre forslag er måske et Folkemøde-navneskilt, klar til at blive udfyldt.

Indholdet og de dominerende debattemaer har vi ”anmeldt” mange gange tidligere, så i stedet er her et par forslag, der kan lette dialogen og kommunikationen.

For det første bør det være tydeligere, hvem man står over for i menneskevrimlen. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kritiserer til TV2 Bornholm, at lobbyister opsøger ham som ”almindelige borgere” uden at tydeliggøre deres virkelige ærinde.

Den går ikke.

Lobbydyd 1 er – som beskrevet i Lobbyistens Lommebog – ”ærlighed”: Vær tydelig om, hvem du er, så samtalepartneren lynhurtigt kan afkode baggrund og eventuelt ærinde. Ellers ryger troværdigheden, inden dialogen overhovedet er kommet rigtigt i gang. Lobbydyd 2 – tillid – når derved aldrig at blive etableret, og slaget er tabt på forhånd.

Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse anerkendes for at spille med professionelt åbne kort: Medarbejdere var iført tydelige L&F-bluser, så man i debatter ikke var i tvivl om, hvem ham Spørgejørgen repræsenterede. Samme ros gælder MS Samka af Marstal, der fra sin centrale placering i havnen som vanligt havde udstyret besætningsmedlemmer og andre implicerede (som os) med maritime navneskilte.

Et navneskilt er desuden en god varedeklaration, der gør det ulige nemmere at få samtalen i gang, når man stoppes af en tilsyneladende bekendt, hvor relation og navn fortoner sig i tågerne.

Vi har tidligere foreslået, at deltagerne bidrager med 100 kroner for et Folkemøde-badge for at støtte op om foreningen Folkemødet. Et bedre forslag er måske et Folkemøde-navneskilt, klar til at blive udfyldt med navn, geografi og evt. job.

Bedre teknik næste år, tak

Vores andet forslag gælder nutidig teknologi. Ved åbningen torsdag stod det helt klart, at antallet af gæster efterhånden har nået en størrelse, hvor den enlige storskærm til højre for scenen, der i mange år har tjent Folkemødet, ikke rækker længere.

Deltagere klumper sig sammen langt op mellem teltene uden mulighed for at se dagens talere, herunder statsministeren. Det samme gælder teksten til de indledende fædrelandssange og Bertel Haarders folkemødesang. Den ihærdige, der får sig kæmpet ned på Cirkuspladsen, må notere, at en tv-kran forstyrrer billedet på skærmen det meste af tiden. Det er ikke tidssvarende; der må flere og større skærme op. I samme omgang må vi som ordstyrere anmode om, at de enkelte arrangører sikrer nutidige lydanlæg, så debattørernes ikke så få guldkorn også kan høres på nederste række.

Vi glæder os allerede til næste år.

(Disclaimer: Hegelund er medlem af Foreningen Folkemødet)