Lars Løkke Rasmussen er på mange måder end anden type end Fogh. Løkkes næste politiske post bliver hans store test som kronprins. Forlydender gør ham nu til et bud på en ny “velfærdsminister”, der skal tage kampen op med Socialdemokraterne. Taber han den, kan det ramme hans partileder-drømme som en boomerang. Analyse i Nyhedsavisen januar 2007.
Venstres lidt bamsede kronprins holder af et godt stykke mad, en øl og en cigaret. De to sidste stikkes diskret om bag ryggen, når der er fotografer i farvandet. Som en anden Dr. Jekyll & Mr. Hyde er Lars Løkke Rasmussen nemlig i evig kamp om, hvem der skal bestemme over ham selv: Indenrigsministeren eller sundhedsministeren?
Dermed er Lars Løkke en ganske anden type end Anders Fogh Rasmussen. De er begge knalddygtige toppolitikere. Men hvor den top-trimmede og asketiske Fogh er lidt stiv i det og ikke en, man tror man kan hygge sig med, er Venstres næstformand den mere joviale, man sagtens kan hænge ud med til den lyse morgen.
Men en efterfølger skal heller ikke ligne chefen for meget. Fogh var også ganske forskellig fra Uffe Ellemann-Jensen. Den slags giver mulighed for at starte på en frisk, ikke mindst i vælgernes øjne. Der er vælgerappel i, at toppen laver en “konstruktiv selvdestruktion”, når der skiftes leder.
Det store spørgsmål er imidlertid, hvor sikkert i sadlen Lars Løkke sidder som reel arvtager. Det vil ikke mindst kunne aflæses af, hvilken politisk post han får næste gang, og om han får succes med opgaven. En risikofyldt mulighed kunne ifølge sejlivede forlydender være at sende ham frem i forreste linie i den valgkamp, der reelt allerede er startet. At han ved en regeringsrokade udnævnes til en superminister, som Fogh sætter i spidsen for et nyoprettet velfærdsministerium.
Fogh og hans ministre sluttede fredag 19. januar et internt strategi-seminar af, og her var det formentlig ikke mindst Socialdemokraternes gode meningsmålinger, der optog sindene: Hvordan tager vi kampen op med Helle Thorning-Schmidt og alle hendes løfter om at udskrive den ene velfærdscheck til vælgerne efter den anden?
Et modtræk kunne være at oprette et nyt ministerium, der fører Foghs bebudede kvalitetsreform for den offentlige sektor ud i livet. Et super-ministerium, der hugger en række borgernære områder fra andre ministerier og samler dem under en politiker med stærke kommunikationsevner og stor ideologisk kapacitet.
Alene ordet “velfærdsministerium” klinger af noget positivt og af, at vælgernes forventninger tages alvorligt. Den slags velsmagende begreber er denne regering en mester i at opfinde: “Arbejdsministeriet” hedder i dag “Beskæftigelsesministeriet”. Det gamle navn, der emmer af Socialdemokraternes storhedstid, blev sendt på pension, da Fogh vandt regeringsmagten i 2001. Men der er mange flere eksempler: Regeringen laver ikke “nedskæringer”, men “omprioriteringer”. Vi er ikke i “krig” med Irak, men med i en “koalition”. Og så er der den konservative opfindelse, “Familie- og Forbrugerministeriet”. Det navn signalerer nærhed og politik i øjenhøjde.
En synlig post som velfærdsminister kan blive et springbræt for Lars Løkke til at blive partiformand og statsminister efter Fogh. Men får regeringen tæsk ved næste valg, kan posten også ramme ham i hovedet som en boomerang. Så kan den blive begyndelsen til enden. Og så står andre med kronprinsedrømme klar i kulissen, for eksempel skatteminister Kristian Jensen.