Regeringen lagde ud med løfter om tillid til de offentligt ansatte. Nu er det i stedet endt i en konfrontationskurs. Spørgsmålet er, hvor meget modernisering Finansministeriet kan presse igennem ad den vej. Analyse i Berlingske Business Magasin.

Var det virkelig alt, hun havde at byde på? Borgmestrene rystede vantro på hovedet, da økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) for nylig holdt tale på KLs topmøde. Hun havde i ramme alvor indledt med at sige, at hun havde en ”overraskelse med i ærmet”, en ministerretorik, der skaber forventninger om store politiske initiativer.

Alle i kongressalen sad og ventede på den kanin, hun ville trække op af hatten. Ville hun relancere regeringens løfte om at afbureaukratisere kommunerne, fjerne uforståelige statslige regler og skabe en storstilet ”tillidsreform”, et af De Radikales egne slagnumre, inden partiet fik magten.

Men det skulle vise sig, at overraskelsen såmænd blot var en ny ministeriel hjemmeside, modernisering.nu, og at Vestagers tilbud til kommunerne er, at hendes embedsmænd gerne lægger lokale moderniseringsideer ind på hjemmesiden.

Det lyder umiddelbart harmløst, hvis det ikke lige var, fordi borgmestrene i forvejen føler sig trådt på og ser det som endnu et eksempel på, at regeringen er på vild flugt fra sit løfte om nye styringsprincipper i den offentlige sektor.

Inden valget lancerede De Radikale følgende sigtelinjer: ”mere tid til mennesker”, ”mindre tid til papir”, ”afbureaukratisering”, ligesom R højtideligt slog fast, at ”vi har tillid til medarbejderne”. De intentioner blev gentaget i den nytiltrådte regerings handlingsplan, ”regeringsgrundlaget”, der lagde op til et opgør med det tælle-og kontrolregime, som skiftende regeringer de seneste tre årtier har lagt ned over kommunerne.

Men i stedet udsætter regeringen nu kommunerne for dobbeltstram styring:

  • På den ene side skal borgmestrene blive ved med at finde nye milliardbesparelser frem mod 2020; et udgiftspres, der ikke bliver mindre, når vækstpakken til erhvervslivet skal medfinansieres via kommunalt mådehold.
  • På den anden side skal der tælles, kontrolleres, indberettes og benchmarkes som aldrig før. Finansministeriet vil ikke slippe opfindsomheden løs.

Mantraet er ”New Public Management” (NPM), en styringslogik kopieret fra 1950ernes private erhvervsliv, som topembedsmændene i Finansministeriet stadig godt kan lide. Regeringen var ellers parat til at tage en armbøjning med tænkningen, da topministrene for snart et år siden indkaldte til ambitiøse trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Det lå i kortene, at regeringen ville bede offentligt ansatte om at udvise løntilbageholdenhed og arbejde mere, hurtigere og mere effektivt. Til gengæld ville regeringen afskaffe unødvendige regler og give frirum til de fagligt baserede løsninger, som mange ansatte i den offentlige sektor sukker efter. Det var noget for noget. Tilbageholdenhed til gengæld for tillid.

Men som bekendt aflyste finansminister Bjarne Corydon (S) ekstremt hurtigt de forhandlinger, efter at fagforeningen Dansk Metal havde sagt nej til at afgive ferie-og fridage som led i en større trepartshandel. Dermed kom smedene på det private arbejdsmarked til at rive offentligt ansatte personalegrupper med i faldet.

Nu står den i stedet på kommunal nulvækst uden bløde modydelser: En ny spørgeundersøgelse lavet af Center for Offentlig Kompetenceudvikling viser, at kommunernes HR-chefer i 2013 har kastet sig over emner som effektivisering og digitalisering. Langt de færreste bruger kræfter på en tillidsreform, der måske kunne have øget store personalegruppers motivation i dagligdagen. Kort sagt: Kommunerne gør, hvad Finansministeriet beder om.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget modernisering regeringen ad den vej kan presse ud af kommunerne. Men Finansministeriet klør på som aldrig før med den gamle medicin, som borgerlige og socialdemokratisk ledede regeringer ordinerede op gennem 80erne og 90erne efter devisen ”tillid er godt, men kontrol bedre”.

Rationalet var, at udgiftsspiralen ikke blot blev drevet af borgernes voksende servicekrav, men også af de offentligt ansattes fagforeninger. Men i dag mener kommunerne, at kontrolregimet er gået for vidt, fordi der er lagt et kvælende støvlag af aktivitets- og procedurekrav oveni. Det gælder eksempelvis i de kommunale jobcentre, der skal udfylde blanketter i stedet for at dokumentere, at de skaffer job.

Kritikere mener, at NPM spilder for megen cheftid og for mange medarbejderkræfter, også hos den store gruppe af såkaldte controllere, DJØFere, der er ansat til at holde systemet ved lige, blandt andet via sindrige indberetningssystemer.

Spørgsmålet er, hvor længe kommunerne og regionerne vil se passivt til: Her og der bobler det med nedefra kommende initiativer, der måske ad åre kan ende i reel afbureaukratisering. Interesseorganisationen Danske Regioner har netop taget initiativ til, at sundhedsvæsenet skal reducere tidsforbruget på administrative opgaver. Regionerne vil inddrage personaleorganisationerne for at komme tidsspildet til livs.

Samtidig kan KLs konflikt med Danmarks Lærerforening fortolkes som et arbejdsgiverønske om en tillidsreform inden for folkeskolen. Kommunerne vil vise tillid til, at skolelederen – sammen med den enkelte lærer – selv magter at skrue et godt skoleskema sammen. Den tiltro har fagforeningsformand Anders Bondo Christensen åbenbart ikke; han vil fastholde den rigide tællen af forberedelsestimer, der gør en fleksibel, fagligt funderet tilrettelæggelse af arbejdet svær.

Det er med andre ord ikke kun Finansministeriet, der forsvarer brugen af excel-regneark; det gør lærerforeningen også, så længe de kan bruges til at holde fast i velerhvervede rettigheder.

Og på den måde har Vestagers nye hjemmeside måske alligevel en indbygget visdom: Det er selvmodsigende at ville diktere tillid oppefra. Lokale kræfter må også byde sig til. Skulle man have en ide, er hendes mailadresse moderniseringnu@oim.dk.

”Radikale Venstre ønsker en ny styring af kommuner og institutioner… hvor statsstyring, detailregulering og dokumentationskrav erstattes af tillid og forpligtelse som de grundlæggende principper”.  De Radikales udspil til en tillidsreform 2010.

”Det er regeringens ambition at arbejde med en modernisering af den offentlige sektor med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering”. Regeringens kommissorium til trepartsforhandlingerne, maj 2012.

”Virkeligheden er gået op for mig i den forstand, at en tillidsreform er så stor en pakke, at det er svært at finde et gavebånd, der er langt nok til at slå rundt om”.  De Radikales leder, Margrethe Vestager, til avisen.dk 23. november 2012.