Kære kommunikationsmenneske, oplever du dig selv som mediernes nødvendige sparringspartner og hjælper? I så fald er det overflødigt at læse videre.

HEGELUND & MOSE har stor erfaring med at vælge de rigtige kommunikationskanaler

HEGELUND & MOSE hjælper med udvikle samarbejdet mellem forskellige faggrupper om kommunikation – og se de nyheder, der gemmer sig i organisationen/virksomheden

Oplever du derimod, at du er uinteressant for medierne, eller at pressen er ond mod dig og dine – så kig med her. Der er nemlig godt nyt for de organisationer og virksomheder, som har mod på at påtage sig en rolle som mediernes hjælpere, og som samtidig er friske på at lære af nyhedsmediernes arbejdsmetoder anno 2014.

Brug for operationelle ideer

Har du ikke selv været oppe på broen eller nede i pressens maskinrum fornylig, er der risiko for, at dit mediearbejde er ude af synk med den medieverden, du skal agere i. Meget af en redaktørs tid går med henvendelser fra kommunikationsfolk, der har en ”nyhed”. En del rammer målskiven, men ofte er henvendelsen fejlplaceret.

De mest aggressive sælgere opnår måske ligefrem, at man ikke tager telefonen, når displayet næste gang viser Organisation NN. Synd og skam – der ligger nemlig masser af gode historier rundt omkring, som mangen en redaktør eller nyhedsjournalist vil elske at høre om – og som samtidig understøtter virksomhedens strategi fint. Det er sjovt nok bare ikke altid de historier, kommunikationsafdelingen ringer med.

Hvis du ser på redaktøren som en kunde, du kan hjælpe, er det mere sandsynligt, at I finder hinanden, end hvis du fremturer med afsenderorienteret PR. Pressen har mere end nogensinde brug for operationelle ideer og faktuelt holdbare historier, der kan viderebringes til læserne, brugerne, lytterne og seerne som supplement til dagens kalenderbegivenheder og graverhistorierne. Det giver nye muligheder for den organisation, der ønsker at bidrage til nyhedsflow’et på lige fod med fagredaktioner og de mange generalister, der har indtaget journalistfaget.

100.000 nyheder om ugen

I 1999 var der ugentligt 32.000 såkaldte ”nyheder” i Danmark ifølge medieprofessor Anker Brink Lund, som i to omgange har undersøgt nyhedsudbuddet. Ti år senere var antallet vokset til over 75.000. I dag, blot 15 år efter den første undersøgelse, har vi formentlig rundet de 100.000 ugentlige nyheder, uden at antallet af journalister er vokset. Glemt er de tider, hvor Radioavisen kl. 7 besluttede, hvad danskerne skulle tale om den dag, baseret på et par udvalgte historier fra morgenaviserne. Nyhedsræset efterlader os med et konstant nyhedsbehov, hvor alle kan være med om bordet, ikke bare de gængse medier. Berlingske Tidendes Lisbeth Knudsen har rammende udtrykt det: ”vores kilder er vores konkurrenter”.

Det er blevet sværere at sætte en stor dagsorden, også for medierne selv. Til gengæld er det blevet langt nemmere at sætte mange mindre dagsordner – for langt flere. Det kræver en systematiseret og vedholdende indsats for den organisation, der gerne vil spille med: Glem alt om at vente på, at telefonen ringer. I skal være proaktive og bruge nøjagtig de samme metoder, som nyhedsredaktionerne selv anvender, både når det gælder udvikling af indhold og distribution.

Sæt dig derfor altid ind i nyhedskriterierne i det medie, du gerne vil samarbejde med. For nyhedsudsendelser i tv skal historien for eksempel gerne rumme mindst ét af disse elementer:

  • Netop nu i dette øjeblik – måske kan der ligefrem stilles om med en live
  • Høj brugbarhed for seeren
  • Perspektiv
  • Personlig relevans
  • Fascination

En god nyhed er ikke bare en dårlig

Vær desuden opmærksom på, at en god nyhed ikke altid er en dårlig nyhed, skønt den myte stortrives rundt omkring, ikke mindst hvis man ikke kan få solgt sine ”positive” historier ind eller har været udsat for kritisk journalistik. Naturligvis er afsløringsgenet et grundlæggende drive for mange journalister. Men samtidig er der i disse år en efterspørgsel efter små og store løsninger, der er med til at brede nyhedsbilledet ud: Hvordan kan man løse samfundets udfordringer med jobskabelse, klimaforandringer og deslige? Og hvordan kan vores dagligdag med sundhed, bolig, børn og gamle hænge bedre sammen?

Præsentation3Gå derfor i skufferne hos din organisation og find sammen med fagmedarbejderne de alvorlige, spøjse og visionære historier frem. Andre end jer selv vil gerne høre om dem og måske lade sig inspirere.

Den gode nyhed er også, at kommunikationsafdelingen kan sætte sig selv i centrum for en nyhedsudvikling som på enhver redaktion. Kun få har endnu konsekvent omdannet deres organisation til et stort mentalt newsroom. Egentlig besynderligt, når man betænker, hvor store mulighederne er for at blive dagsordensætter på linje med de store.

  • Væn organisationen til at opsamle og indsamle nyheder. Kommunikationsafdelingen kan jo ikke vide alt!
  • Opfat dig selv som mediedirigent i lighed med ham på en central nyhedsdesk
  • Udarbejd en medieplan på kort, halvlangt og langt sigt
  • Start dagen tidligt med at spørge jer selv, om der fælles-dagsordener, I med fordel kan springe på her og nu
  • Planlæg fordelingen af enhver historie med omtanke: hvad placeres i egne medier og hvad i ekstern presse?
  • Det handler først og fremmest om et ændret mindset. God fornøjelse!

    Ønsker du nyhedsbreve fra HEGELUND & MOSE, trykker du på dette link og indtaster dit navn og mailadressen.