Det er let nok at komme i medierne. Man kan bare genere sine omgivelser – forbrugere, ansatte, konkurrenter, medlemmer, kunder, myndigheder, fagforeninger. Du bestemmer ikke selv, hvornår din virksomhed eller organisation havner i mediernes gabestok. Det gør de interessenter, der føler sig trådt på: Pludselig ringer de til en journalist, der spotter den gode historie.

Bedst er det at have ledelsesmæssige rutiner, der forebygger krisen. Dem kan vi udvikle sammen. Vi finder de svage punkter og gør noget ved dem –  i tide. Men kan også træde til, hvis krisen er brudt ud og belejringen i gang: Hvad siger du til journalisterne – og til medarbejderne? Og hvordan håndterer du din Facebook-side, som du troede var en markedsføringskanal, men nu bestormes med vrede kommentarer?