Klima-anlæg kan splitte lokalsamfund

Vi kan godt frygte, at solcelleparker, landmøller og andre vedvarende energianlæg, der skal turbo-etableres nær de små byer udi det ganske land, vil skabe en masse vrede, misundelse og irritation. Ja, ligefrem splitte lokalsamfundene og øge konfliktniveauet mellem normalt fredelige beboere.

Pæne er de ikke at se på for naboerne, der risikerer, at deres ejendomme bliver mindre værd, mens andre har udsigt til at tjene masser af penge – både investorerne og dem, der er så heldige at kunne sælge deres jord til disse gigantanlæg.

Altingets klimanetværk i otte år

Peter Mose har været fast facilitator for Altingets klima-og miljønetværk lige siden dets start for otte år siden. Cirka 40 møder med fokus på politik, klima, miljø, lovgivning og teknologi er det foreløbig blevet til. I november 2023 var Laila Kildesgaard, ekspert i lokalt klimadiplomati og energilandskaber, forbi for at give netværket, der består af ledere fra alle dele af klimasektoren, sit perspektiv på, hvordan borgere og lokalsamfund bedst drages ind i klimaomstillingen.

Ingen fast opskrift

Nogen fast opskrift er der ikke, må vi forstå. Men en kommunal teknik-og miljøchef har måske et bud på, hvordan en klimainvestering ikke splitter, men kan samle et lokalsamfund: Hvis udefrakommende investorer bare lister væk i deres sorte Mercedes og uden at give noget tilbage til lokalsamfundet overlader synet af energiinvesteringen til naboerne, kan det ende i frustration og vrede. Hvis der derimod er en lokal ildsjæl – respekteret på egnen og som selv bliver boende – med i projektet, så er chancen for opbakning langt større.

Det går for langsomt

Alt i mens kan vi andre konstatere, at det går for langsomt med at få rejst flere solceller og vindmøller i Danmark. Senest er det kommet frem, at en utålmodig klimaminister overvejer at bruge nye EU-regler om nødret for at presse beslutningerne igennem – en model, Tyskland allerede har taget i brug. En stribe vindmølleprojekter på land er kuldsejlet eller blevet begrænset efter klager, blandt andet over mangelfuld sagsbehandling af påvirkningen af dyr, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv. Med nødretsforordningen får myndighederne mulighed for at dispensere fra reglerne omkring miljøgodkendelser og habitatsdirektivet.

Masser af konflikter

Det er godt nok lidt af et dilemma: Konflikten mellem miljø- og klimahensyn vil i den grad blusse op. Og vi kommer formentlig til at se lokalsamfund, der bliver ekstra vrede, hvis nødretten tages i brug. Klimaomstilling og sikkerhed i energiforsyningen – det er ikke nogen folkelig sællert.

Hvad skal der mon til for, at danskerne – herunder befolkningen i landdistrikterne, hvor mange af anlæggene kommer til at ligge – siger ja tak?

Tre hovedgreb

Selvom det er en kompleks udfordring at få lokalsamfund til at acceptere vedvarende energianlæg, kan følgende anbefalinger hjælpe med at mindske konflikter og øge accepten:

Lokal involvering: Sikr aktiv deltagelse fra lokale beboere og interessenter i planlægningen og beslutningsprocessen omkring vedvarende energiprojekter. Det kan skabe ejerskab og mindske modstand.

Økonomiske incitamenter: Udvikl incitamenter, der gør det attraktivt for lokalsamfundet at have vedvarende energianlæg i deres område, f.eks. gennem deling af økonomiske fordele eller lokal jobskabelse.

Kommunikation og gennemsigtighed: Sørg for klar og ærlig kommunikation om projekternes fordele og ulemper. Og inddrag lokale eksperter og ildsjæle i informationsdelingen for at skabe tillid og forståelse blandt beboerne.