Flyt din organisation et nyt sted hen

Selvfølgelig betyder størrelse noget for en organisation, der vil have politisk indflydelse. Scale matters. Men der kan også være fordele ved at være relativt lille – hvis man vel at mærke bevidst udnytter disse styrker. Det kræver dygtig ledelse og fokus på øget professionalisme. Lobbyisme er en ledelsesdisciplin.

Ready to meet

Arbejd med din grundfortælling. Den er et løfte til omgivelserne og en forpligtelse for din organisation

  • Arbejd med din grundfortælling. Hvad er det, din organisation eller virksomhed skal være kendt for?
  • Hav ikke for mange mærkesager. Du får svært ved at overkomme dem alle. Prioritér.
  • Gør dig til ekspert på dit felt, klogere end de andre. Embedsmænd og politikere har brug for specialiseret viden, når beslutningerne skal forberedes og tages. Og når tiltagene bagefter skal implementeres.
  • Udnyt, at du har en homogen medlemskreds uden de interne spændinger, den store og bredt sammensatte organisation kan have. Det gør det lettere at få et mandat, når du skal forhandle svære beslutninger på plads.
  • Lav alliancer med andre.  Du har relativt frie rammer til at tænke utraditionelt.
  • Stil skarpt på, hvilken samfundsværdi dine medlemmer har – og vis det.
  • Vis omhu med dine analyser, løsningsforslag og notater. De skal holde høj standard.
  • Vær omhyggelig med din medieprofil. Vær varsom med hele tiden at skælde beslutningstagerne ud offentligt, hvis du ønsker indflydelse.

    Danmarks Statistik

    Troværdighed – det bygger du op på forhånd, over tid og via det notat, du afleverer til beslutningstagerne. Tal, analyser og forslag skal holde

  • Kortlæg, hvor indflydelsen reelt ligger – og dyrk de embedsmænd og politikere, der er centrale for dine mærkesager. Et godt netværk betyder alt.
  • Skab en moderne infrastruktur i din organisation, så I kan arbejde effektivt og konstruktivt, også når det skal gå hurtigt. Det gælder om at få holdet til at spille sammen.

Moderne lobbyisme er en ledelsesdisciplin. Det handler om at stille skarpt på alle 10 udfordringer – og blive endnu mere afklaret. Det handler om interne strategiprocesser og at designe de analyser, der skal laves undervejs for at flytte tingene i ønsket retning, også når dit politiske bagland skal have nye erkendelser.