Kom og mød os på Folkemødet. I år er HEGELUND & MOSE er med i en række paneldebatter – enten som moderator eller debattør. Derudover rapporterer vi fra en række EU-arrangementer i Allinge. Og Mandagstræneren er ikke gået på sommerferie, men analyserer Folkemødet for www.altinget.dk. Se programmet for HEGELUND & MOSE neden for.
Skyld og ansvar – hvorfor og hvordan skal vi straffe?
Paneldebat fredag 13. juni 10.00 – 11.00: En bilist kører ind i en modkørende bil, og to personer omkommer. Det var ikke med vilje. Hvad skal straffen være? Domstolene sætter fokus på vores begrundelse som samfund for at straffe. Panelet består af en advokat, en filosof, en dommer og en politiker. Susanne Hegelund er moderator. Bag arrangementet står Domstolsstyrelsen. Læs mere her.
Hvem bestemmer – politikerne eller embedsmændene i kommunerne?
Paneldebat fredag 13. juni 10.00-11.00: Hvordan har demokratiet og politikernes magt det i kommunerne. Er alt på forhånd bestemt af embedsværket? Og hvorfor skal politikerne på skolebænken og kompetenceudvikles for at give magten tilbage til byrådene? Center for Kompetenceudvikling er vært for en debat, som Peter Mose er moderator på. I panelet deltager bl.a. en borgmester, formanden for kommunaldirektørforeningen og direktøren for COK. Læs mere her.
Sådan vinder du Folketingsvalget
Paneldebat lørdag 14. juni 9.45: Susanne Hegelund deltager sammen med andre kommunikationseksperter i debat om, hvad der skal til for at vinde næste folketingsvalg. Udspørgere: borgmester Mette Touborg (SF) Lejre Kommune og medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt. Dansk Kommunikationsforening er arrangør. Læs mere her.
Varm luft eller nyttig viden – er rådgivere pengene værd?
Paneldebat lørdag 14. juni 11.30-12.30: Bliver videnrådgivere brugt for meget til at gennemtrumfe upopulære beslutninger? Er rådgiverne for dyre i forhold til den værdi, de skaber? Paneldebat med Lizette Risgaard, næstformand LO, Joy Mogensen, borgmester Roskilde Kommune, Rasmus Jarlov, Konservative, Peter Mose, politisk kommentator og partner i HEGELUND & MOSE, Søren Holm Johansen, Koncerndirektør Rambøll Gruppen A/S og Jens Hornemann, Direktør BDO Kommunernes Revision. Bag arrangementet står Danske Revisorer og DI Videnrådgiverne. Læs mere her.
Vi vil være familie – ikke patienter og plejere
Paneldebat lørdag 14. juni 15.00-16.00: Susanne Hegelund er moderator på et dialogmøde om pårørendes rolle, når et familiemedlem bliver kronisk syg. På mødet, der er arrangeret af Scleroseforeningen, deltager folketingsmedlemmerne Mette Reissmann, Liselott Blixt og Anne-Mette Winther Christiansen samt socialudvalgsformand på Bornholm Bente Helms. Læs mere her.
Peter Mose samler en række af EUs mange debatter på Bornholm op. Det sker i en serie artikler til Europa Udefra. Læs mere om debatterne her.
Mandagstræneren gør status
HEGELUND & MOSE har hver uge i hele foråret – under rubrikken “Mandagstræneren” – analyseret aktuelle brudflader mellem embedsværk, lobbyisme, politik og kommunikation. Klummerne bringes på altinget.dks betalingsportaler. Den sidste før sommerferien bliver en status over Folkemødet 2014.