Regeringen tør i januar 2007 ikke længere ignorere Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, efter et efterår, hvor hun er gået kraftigt frem i meningsmålingerne. Så straks efter nytår blæses der til angreb imod hende. Første angrebsbølge kommer fra to ministre fra V og K i inderkredsen lige under Fogh og Bendt Bendtsen. Det signalerer sammenhold. Selv vil statsministeren ikke møde hende i en tv-duel – trods foreløbig seks opfordringer fra S. Det handler blandt andet om personal branding. Analyse i januar 2007.
1. Ved at sige ja ville han acceptere og anerkende, at hun er på samme niveau som landets statsminister. Jo flere debatter, jo mere vil han brande hende som en værdig udfordrer til statsministerposten
2. Fælles TV-dueller ville give modstanderen mere medieopmærksomhed. Omvendt tør regeringen ikke længere ignorere Helle Thorning-Schmidt, men det er ikke Fogh, der skal gå forrest. Det skal overlades til løjtnanter – og bliver det.
3. Det er ikke første gang i nyere politisk historie, at statsministeren ikke tager imod udfordringen fra en oppositionsleder. Det undlod Poul Nyrup Rasmussen også som statsminister
4. Regeringens strategi – efter årsskiftet og efter et elendigt efterår med dårlige sager – er at lade ministre fra begge partier i laget lige under Fogh og Bendt Bendtsen gå hårdt efter Helle Thorning-Schmidt. Sådan er rollehæftet lavet.
5. Kampagnen mod hende er nøje aftalt mellem Venstre og de Konservative, der ved et fælles angreb på S signalerer sammenhold i regeringen. Sammenhold er en ubetinget forudsætning for, at regeringen kan ryste efteråret af sig og igen lægge pres på S.
6. Første bølge består af et af regeringens bedste kommunikationskort, justitsminister Lene Espersen, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Straks efter nytår går de ud som et politisk tandem-par. De angriber Helle Thorning-Schmidt både på tv og i aviser. Formålet er at forsøge at udstille, at oppositionen er dybt uenige om vitale områder – skattestop, udlændingepolitik og retspolitik.
7. Et eksempel blandt flere finder man i Jyllands-Posten, dagen efter at regeringen afslutter sit halvårlige strategiseminar, hvor ministrene har drøftet, hvordan regeringen igen kan komme i offensiven. I et fælles læserbrev fra de to ministre efterlyser V og K svar på, hvordan Helle Thorning-Schmidt vil indfri sine løfter: “Vi savner stadig et svar. Hvordan vil du som eventuel statsminister sikre et politisk flertal for et skattestop, når både De Radikale, SF og Enhedslisten er lodret uenige i skattestoppet og i stedet vil hæve skatterne?” (J-P 20. januar 2007).
8. Det er anden gang, at de to ministre i Jyllands-Posten efterlyser et svar fra deres politiske modstander. Ni dage før har de stillet lignende spørgsmål. Det er ren valgkampsteknik. De vil have det til at se ud som om Helle Thorning-Schmidt har en rigtig dårlig sag. De forsøger at placere hende i “den varme stol”.
9. Når en konservativ minister går i offensiven på den måde, er det også et kraftigt signal og en påmindelse om, at det altså ikke er Dansk Folkeparti, der er fjenden. At stridighederne mellem K og DF er lagt på hylden. Og at VKO-flertallet er intakt med en fælles politik – i modsætning til oppositionen.
10. Reelt er valgkampen så småt begyndt. Nu handler det om at komme ovenpå og gerne provokere modstanderen til at begå fejl eller at fremlægge politiske ideer, der kan skydes ned. Det kan være en af bevæggrundene til, at Fogh på et pressemøde lige før regeringsseminaret selv langer hårdt ud efter Helle Thornings-Schmidt med beskyldninger om, at alting sejler hos S, og at hun er ude af stand til at præsentere en samlet politik og et reelt regeringsalternativ for vælgerne.
11. Dermed viser Fogh også vejen for resten af ministerholdet, når det gælder at gå i offensiven. Et så hårdt statsministerangreb er dog ikke risikofrit. Det kræver, at regeringen står sammen nu, og at K og DF holder op med at skændes. Og så kræver det, at regeringen selv viser, at den ikke er udgået for ideer, men har nye politiske udspil i posen – et “projekt”.
12. Det første eksempel på et offensivt udspil kommer på Foghs pressemøde lige efter regeringsseminaret. Det sker med offentliggørelsen af en længe ventet energiplan. Den lægger op til, at Danmark satser langt mere på vedvarende energi. Med udspillet forsøger Fogh at sætte handling bag sine løfter om, at regeringen vil have en skarpere miljøprofil.
13. Nok afviser Fogh at møde Helle Thorning-Schmidt i en duel. Men justitsminister Lene Espersen vil godt stille op imod hende. Men det afviser Socialdemokraterne, der ikke ønsker at få deres leder branded på samme “lave” niveau som justitsministeren. Dermed deltager S i samme traditionelle spin-spil som regeringen. En anden mulighed kunne have været at være ligeglad med rollehæftet, bryde spillet, sige ja til at stille op, selv til en minister på lidt lavere niveau end Fogh – og diskutere politik.