En af Obamas valggeneraler mener, at vælgerinteressen kan øges væsentligt af de partier, der stiller op til Europaparlaments-valget. Opfordringen kommer samtidig med, at der eksperimenteres med borgerinddragelse flere steder i EU. Analyserende artikel for Europa Udefra forud for EU-borgerdialogmøde 6. februar i København.
En valgkamp akkurat som i USA? Næppe. EU-parlamentarikerne kan ikke direkte kopiere metoderne fra det amerikanske præsidentvalg i 2012. Alene det at valgkampene skal foregå i 28 forskellige EU-medlemsstater med hver deres særlige vælgerkultur og debatklima gør en afgørende forskel. Men en af præsident Barack Obamas valggeneraler mener, at EU kan øge interessen væsentligt for det kommende parlamentsvalg ved at lade sig inspirere af de metoder, der fik Obama genvalgt i slaget mod republikaneren Mitt Romney.
Matthew McGregor – brite med dybt kendskab til amerikansk og europæisk politik – opfordrer kandidaterne fra de partier, der stiller op i 2014, til at lære af amerikanerne og tage teten med mobiliserende metoder, der engagerer vælgerne lokalt og via internettet. Det er partierne og ikke EU-institutionerne, der må gå foran, hvis valgdeltagelsen skal i vejret på et kritisk tidspunkt, hvor tilliden til EU er historisk lav oven på krisen. Der har visse steder bredt sig en opfattelse af, at EU ikke er løsningen, men en del af problemet, når det gælder Europas fremtid.
De klare valg
McGregor siger, at det i Europa er altafgørende, at partierne gør det tydeligt, at befolkningen står over for et valg mellem konkurrerende visioner for, hvilken rolle EU skal spille. Det er lære nummer et fra USA. ”Kampagnerne skal vise, hvad valgene i realiteten handler om”, siger valgeksperten, der var med til at skære ud i pap, hvad forskellen på Obama og Romney var. Hvor Obama appellerede til middelklassen og ville investere i jobs, stod Romney for løfter om skattenedsættelser.
”Det var det politiske, næsten ideologiske valg, vi ville gøre tydeligt i vores kampagne. I Europa påhviler det på samme måde partierne at fortælle, hvad konsekvensen af valgene er”, siger Matthew McGregor, der var med i staben omkring Obama, som havde et astronomisk kampagnebudget på 1 milliard dollars, hvoraf de 700 millioner blev samlet ind via små bidrag gennem internettet.
Samme budget skal EU-parlamentarikerne næppe gøre sig håb om, men visse principper for moderne valgkamp kan sagtens lade sig overføre, mener Matthew McGregor, der ifølge eget udsagn brugte ”hver eneste vågne time i døgnet” på at udtænke strategier til at besejre Mitt Romney.
Lære nummer to fra den amerikanske valgkamp er, at kampagnerne skal mobilisere lokale kræfter. Vælgerne er ikke bare passive forbrugere; de vil gerne involveres. Partierne skal proaktivt motivere folk via de sociale medier, blandt andet via tweets. Og så er det en god ide med testimonials fra almindelige mennesker på den sociale videotjeneste youtube.
”Lad folk fortælle deres egne historier. Venner tror mere på venner end på politikere og institutioner”, siger McGregor og nævner som eksempel en video, kampagnefolkene lagde ud på youtube under valgkampen. Her ser man ti-årige Ian læse op af et brev til Obama, mens drengen kærtegner sin soldaterfars hundetegn. Drengen takker præsidenten for at bringe sin far sikkert hjem fra Irak. Som McGregor siger: ”Det er meget mere kraftfuldt end statistikker over dette og hint”.
Brugervenlige web-løsninger
Lære nummer tre fra USA er, at partierne skal gøre deres webløsninger langt mere brugervenlige og fjerne eventuelle teknologiske barrierer, så vælgerne selv har let ved at videresende budskaber. På Obamas sociale platforme var der for eksempel en særlig knap (”targeted share”), der gjorde det enkelt at dele viden og oplysninger. Det kunne være om venner og de dele af bekendtskabskredsen, der endnu ikke var registreret og altså var ude af stand til at afgive deres stemme, medmindre de blev mobiliseret i tide. Dermed havde kampagne-folk en præcis adresseliste, når de skulle ud og stemme dørklokker for at få de sidste vælgere med.
McGregor er godt klar over, at den slags metoder i en dansk og europæisk kontekst vil støde ind i juridiske problemer – privatlivets fred og en forholdsvis striks registerlovgivning. Han nævner alligevel eksemplet, for det illustrerer, at hemmeligheden bag en vellykket kampagne kan skæres ned til tre elementer – involvering, aktivering og mobilisering. Det er ved at kombinere nye netløsninger med konkrete aktiviteter ude i lokalsamfundene og boligkvartererne, at slaget skal vindes. Det kræver en cocktail af topstyring og inddragelse af hundredvis af lokale kampagnekontorer, der også kan stemme dørklokker – god gammeldags valgkamp virker stadig.
I Europa eksperimenteres der flere steder med at drage unge ind, så de begynder at interessere sig mere for det kommende EU-valg. I Tyskland er der via facebook lavet en ich-will-Europa-kampagne, hvor også fremtrædende aviser og magasiner som Frankfurter Allgemeine og Der Spiegel har stillet gratis annonceplads til rådighed, ligesom kampagnefolkene har allieret sig med 100 ambassadører med lokal gennemslagskraft.
Christine Ehrig – ansvarlig for online-kampagnen – deler sine erfaringer ud: ”Forvent kontroversielle debatter, især på de sociale medier. Hvis man tror, man kan lave en hjernevask-kampagne om EU’s lyksaligheder, kan man godt tro om igen”, siger hun.
Online-debat blandt førstegangsvælgere
Et andet eksempel på at mobilisere – især unge førstegangsvælgere i Europa på tværs af nationale grænser – er online-initiativet ”Debating Europe”, der har været i gang siden 2011. Det har givet en direkte dialogmulighed mellem unge EU-borgere og topfigurer som blandt andre Herman Van Rompuy og José Manuel Barroso.
Nu er Adam Nyman – direktør for Debating Europe – i gang med at forberede online-aktiviteterne op til parlamentsvalget i foråret 2014. Unge fra hele Europa bliver præsenteret for forskellige europæiske valgtemaer og stemmer undervejs på nettet om, hvilke blokke i parlamentet de vil sætte deres kryds ud for. Resultaterne vil – tema for tema – blive offentliggjort på Debating Europe’s virtuelle valgbarometer og dermed give en snert af valgkampsstemning. Europa-parlamentarikerne vil få det endelige ”valgresultat” præsenteret et par uger før det rigtige valg og således få en indikation af, hvem favoritterne blandt de unge er, inden kandidaterne går ind i slutspurten om vælgernes gunst.
”Vi kan ikke trække vælgerne til truget. Men vores initiativ vil forhåbentlig give førstegangsvælgere muligheden for at foretage et oplyst og velbegrundet valg”, siger Adam Nyman.
Mere simple budskaber
Den nordirske politiker Jane Morrice, der som gammel BBC-journalist arbejder med EU-kommunikation, vurderer, at der er tre grunde til, at alt for mange vælgere vender ryggen til EU og er mere end svære at trække til valgurnerne. De passive falder i tre hovedgrupper: De, der synes, at de mangler oplysninger fra EU (lack of information). De, der ikke har tillid til EU (lack of trust). Og de, der ikke interesserer sig for EU (lack of care).
”Vælgerne er ikke dumme, men EU-politikerne skal være langt mere simple i deres kommunikation. Vi kan ikke forvente, at alle har gået på universitetet. Og så må også pressen spille en aktiv rolle. Det er langt fra alle, der læser The Financial Times. Tabloidaviserne må også i gang, og det skal de inspireres til”, siger Jane Morrice og forsøger sig med en overskrift, der godt kunne passe ind i tabloidavisernes nyhedsformat og gøre EU til helten i fortællingen: ”EU truer bankfolks bonus”, siger hun med sigte til EU-indgreb over for den finansielle sektor, der er blevet beskyldt for at være grådig.
Men kan man virkelig forsimple budskaberne fra EU, der jo ofte arbejder med teknisk komplicerede forordninger? Obama-kampagnemanden Matthew McGregor mener ja. Det handler om at destillere budskaberne, så de passer til hver deres målgruppe. Som eksempel fra USA nævner han en skattekampagne, Obama-lejren lavede mod Mitt Romney: På 30 sekunder viser en video, hvordan Romney som guvernør i Massachusetts i perioden 2003 til 2007 ramte middelklassen i den amerikanske delstat ved at hæve skatterne – stik mod republikanerens officielle valgløfter. I demokraternes kampagnevideo ruller skatteforhøjelserne – ledsaget af munter can can musik – hen over skærmen i et stakåndet tempo.
”Skat lyder umiddelbart som et kedeligt emne. Men man kan godt skære emnet hårdt til som her, så længe man også har dokumentationen i orden og kan levere den i supplerende materiale til særligt interessererede”, siger McGregor og henviser til, at folkeudgaven på de 30 sekunder blev garneret med en mere 100 sider lang rapport, der minutiøst gennemgår og dokumenterer hver eneste skatteforhøjelse fra guvernørens hånd.
Tilmelding til borgerdialogmødet 6. februar 17-19 her. Læs også “Vrøvl med kommissærens mor” fra borgerdialogmødet på Bornholm i juni 2013.