2011 var året, hvor Venstre, Danfoss og socialrådgivere i Københavns Kommune havnede i gabestokken: Er fiflerier  blevet en accepteret adfærd?  Topchefer bør slå hårdt ned på dårlige manerer længere nede i deres systemer. Analyse i dagbladet Information.

”En syg kultur!” Det begreb blev taget i brug usædvanligt mange gange i 2011: På Christiansborg blev det tidligere så stovte og retskafne bondeparti, Venstre, beskyldt for et moralsk forfald i sagen om Skattegate. I det sønderjyske blev den hæderkronede familievirksomhed Danfoss taget i globalt kartelsnyd: Nogle chefer nede i systemet havde – uopdaget af topledelsen – udvist en syg virksomhedskultur ved at lave ulovlige brancheaftaler.

Men den offentlige sektor kunne også være med i kampen om at demonstrere årets mest syge kultur: I Københavns Kommune blev medarbejdere fanget i at bryde loven og systematisk sminke sager om truede børn. Socialrådgivere havde – sammen med deres chefer – angiveligt fiflet med sagerne, hvad fik en formand for Dansk Socialrådgiverforening til at betegne uvæsenet som ”en syg kultur”.

En amerikansk kriseekspert har sagt, at organisationer selv producerer deres kriser. Det kan skyldes en ophobning af forkerte beslutninger, ubalancer, oversete symptomer og fornægtelse af realiteterne.

På kant med omgivelserne

Nok lever vi i klimaforandringernes tid med pludselige regnskyl og oversvømmelser, hvad ikke mindst københavnerne fik at føle i sommeren 2011. Men langt de fleste kriser skyldes stadig, at partier, virksomheder eller myndigheder kommer på kant med de herskende værdier for, hvad omgivelserne mener er ret og rimeligt: Sygdomsramte organisationer forbryder sig mod loven eller etik og moral. Og til sidst lækker kilder det – med forskellige motiver og dagsordener – til pressen.

Endnu ved vi ikke, hvor højt i Venstres ledelse skandalen om lækager og forsøg på måske at påvirke Helle Thorning-Schmidts skattesag rækker op. Foreløbig er intet bevist. Men det flyver med beskyldninger om, at yngre venstreløver har følt sig opmuntret til at gå over stregen – under mottoet ”går den, så går den”.
Hos Danfoss gik den ikke, og topchefen kunne ikke gøre andet end at tilstå, at den historiske karteldom fra EU har rystet hele koncernen. Og at den gør ondt. Det står i krisehåndteringens pixibog på side 1: Vær ydmyg og sig undskyld – uden dog at lyde lige så patetisk som en nordkoreansk nyhedsoplæser, der hulkende beretter om despotens død.

Men når tv-lamperne er slukket, venter et alvorligt efterspil: Det er en dum sag for en topchef at have overset eller ignoreret en virksomhedskultur, der er mere eller mindre syg – trods dygtige HR-folk og fine CSR-programmer.

Ulmende konflikter

En moderne topledelse skal have værktøjskassen til at dykke dybt ned under vandoverfladen i sin organisation. Hernede gemmer de reelle værdier sig. Og det er ikke nødvendigvis dem, der formuleres på pæne power points og præsenteres på ledelsesseminarer, mens alle klapper.

Mange ulmende konflikter med omgivelsernes forventninger eksploderer i en troværdighedskrise, fordi ledelsen overser eller negligerer de interne svagheder: Klassikeren er butikskæden Super Best, der kom i gabestokken, fordi medarbejdere havde ændret datomærkningen på hakket kød, så gammelt kød blev solgt som frisk. Var det blot en enkelt slagter, der havde stået og gjort det henne i et hjørne? Nej, det var sket i flere butikker og længe. Noget tyder på, at snyderiet var en del af en særlig slagterkultur.

Det er og bliver en opgave for toppen at opdage og bremse sygdomstegn. Det gælder ikke bare i politik, men også i erhvervslivet og det offentlige. Ellers havner man en dag på forsiden som Danfoss og medarbejderne i Københavns Kommune. Eller man skal som Venstre trækkes igennem en kritisk undersøgelseskommission – måned efter måned.