Statsministerens nye eksport-ambassadører vækker diskret undren i virksomhedskredse. I forvejen står Udenrigsministeriet over for sparekrav på mere end fem procent. Nu giver Løkke ambassaderne endnu mere at bestille. Analyse i Berlingske Nyhedsmagasin.

Der blev diskret rullet med øjnene i udenrigstjenesten, da Lars Løkke Rasmussen før sommerferien kreerede en herhjemme hidtil uset karrieremulighed for forhenværende ministre: At forlænge karrieren på de bonede gulve ved at blive såkaldte eksport-ambassadører, der skal sælge dansk erhvervsliv i BRIK-hurtigløberlandene.

Men det er ikke kun blandt de selvbevidste diplomater, man ryster på hovedet over statsministerens beslutning. Fremtrædende erhvervsfolk i Løkkes rådgivende organ Vækstforum – afløseren af Anders Fogh Rasmussens Globaliseringsrådet – har ikke bedt om sådan et regeringsinitiativ. Det har bestyrelsen for Danmarks Eksportråd heller ikke.

Erhvervslivet ønsker snarere bedre rammebetingelser end eksport-ambassadører. Men regeringen var presset i defensiven af oppositionen, der længe har efterlyst en offensiv strategi for Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Op af statsministerens hat kom så udnævnelsen af forhenværende toppolitikere fra Venstre og de Konservative garneret med en socialdemokrat. Løkke har ikke villet beskyldes for alene at favorisere borgerlige veteraner.

Ex-ministrene skal indgå i en ny form for celebrity- diplomati: Deres visitkort kan angiveligt åbne nye døre på vækstmarkederne. Samtidig skal de aflaste nuværende regeringsmedlemmer ude og hjemme. En travl dansk minister kan måske kun sætte en time af i kalenderen, når en kinesisk erhvervsdelegation kommer til Danmark. Ex-ministrene kan følge med hele vejen rundt og være venlige værter.

Et af forbillederne er Singapore, der har haft gavn af at sende eksportambassadører ind på det kinesiske marked. Samtidig læner initiativet sig op ad en udenlandsk tradition for at udpege såkaldte ”tema-ambassadører”, et fænomen, der for eksempel kendes inden for FN-systemet.

Udadtil skilter dansk erhvervsliv og dets organisationer ikke med kritikken, men spørgsmålene står i kø: Ex-ministrene er udstyret med ejendommelige titler på deres visitkort, som udlandet har svært at forstå. Hvad er egentlig deres domæne og funktion? Og gør de ikke mere skade end gavn, hvis konsekvensen er, at de nuværende ministre skærer ned på deres eget rejseprogram i forbindelse med erhvervsdelegationer?

Eksport-ambassadørerne står samtidig over for en dansk udenrigstjeneste, der igen må finde sig i, at Statsministeriet kører diplomaterne over. Udenrigsministeriet værner om sin egen karriereskole: Det tager cirka 15 år at uddanne en ambassadør, et stærkt socialiserende rekrutteringssystem, der kører efter en fast skabelon. Nu kommer der så pludselig et nyt lag ind over det hele. Eksport-ambassadørerne er oppe imod en stærk kultur: Hvor tjenestens svenske kolleger må finde sig i, at exit-politikere pludselig springer dem over i karriererækken og napper en ambassadørpost, findes den tradition slet ikke herhjemme.

Oven i købet har Lars Løkke af alle udnævnt netop Ritt Bjerregaard som BRIK-ambassadør i Kina. Det må være for at genere den danske ambassadør i Beijing mest muligt, lyder anekdoten. Kina-ambassadør Friis Arne Petersen – tidligere topchef for Udenrigsministeriet – har gennem årene været i næsten konstant infight med Statsministeriet, ikke mindst da Anders Fogh sad for bordenden og de to ministerier kæmpede om magten over dansk udenrigspolitik.

Nu har statsministeriet som endnu en blodtud sendt ham Bjerregaard, der er kendt for at kræve sin ret. Men mon ikke den drevne Friis Arne Petersen med vanlig snilde kan gelejde Bjerregaard til de vestlige provinser, mens han passer Beijing? Kina er et stort land med plads til begge.

Ekstra provokerende for udenrigstjenesten er det, at BRIK-ambassadørerne dumper ned med faldskærm på et tidspunkt, hvor ministeriet står over for store besparelser. I forvejen har tjenesten gennem de seneste 10 år været hårdt presset ressourcemæssigt. Nu skal omkostningerne til drift og personale frem mod 2013 reduceres med godt fem procent, besparelseskrav, der stammer fra regeringens genopretningsplan og boligjobplan. De ansatte venter spændt på, hvor mange fyringer der kan undgås: En ny udenrigsminister vil straks efter folketingsvalget blive præsenteret for tjenestens oplæg til, hvordan sparekniven kan føres.

Oven i de trakasserier skal ministeriet holde de nye eksport-ambassadører flydende: Hjemme på Asiatisk Plads er der sat seks akademiske medarbejdere af til at servicere dem, og ude på ambassaderne ventes også et stort ressourcetræk. Bedre er stemningen ikke blevet af, at en af de nyudnævnte BRIK-ambassadører straks satte den lokale ambassade i gang med at arrangere et omfattende besøgsprogram –for derefter blot at udsætte turen. Det er netop den slags unødigt ekstraarbejde, tjenesten frygter.

Ordningen er planlagt til at vare i to år. Imidlertid er spørgsmålet, om den er kommet for at blive, uanset regeringsfarve: Også en rød regering kan se fordele i exit-muligheder til politikere, man helst ser placeret langt væk fra Christiansborg. Så måske har Løkke skabt en ny, fast karrierevej, egnet til tiden efter ministerbilerne?