Statens lodser bliver nu udskilt i eget selskab. Regeringen er ved at overhale den borgerlige, når det gælder at øge konkurrencen i beskyttede brancher. En liberal akse i dansk politik er ved at tegne sig. Kun Enhedslisten holder sig væk. Analyse i Berlingske Business Magasin.
Den røde regering navigerer tilsyneladende ud fra et mere liberalt søkort, end VK-regeringen magtede. Endnu et eksempel dukkede forleden ud af disen, da Folketinget førstebehandlede regeringens lovforslag om, at statens lodser skal arbejde på mere markedslignende vilkår end i dag, når de gelejder skibe gennem Øresund og Storebælt.
Umiddelbart ligner det et lille hjørne af dansk økonomi. På lods-markedet omsættes der for cirka 340 millioner om året. Men erhvervs-og vækstminister Annette Vilhelmsens (SF) plan illustrerer, at der er ved at tegne sig en bred politisk akse – lige fra SF til Liberal Alliance – når det gælder at få omkostningerne ned og produktiviteten op i en række hjemmemarkedserhverv, der enten har været monopollignende eller delvist beskyttet over for konkurrence.
Tal fra Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen viser, at vi betaler 14 procent mere for serviceydelser end vores konkurrenter i EU-lande som Tyskland, Holland og Finland, og at varerne er fem procent dyrere. Det er altså ikke bare høje skatter og afgifter, der presser omkostningsniveauet herhjemme i vejret, men også mangel på konkurrence.
Var lodsloven blevet fremsat af VK-regeringen i nullerne, ville det have været i fuld harmoni med liberale ideer om at markedsgøre dele af den offentlige sektor. Men nu er det altså af alle en SF-formand, der demonstrerer, at det tilsyneladende ikke kun er tom retorik, at regeringen vil forsøge at fjerne barriererne for, at danske virksomheder kan købe billigere ind hos underleverandørerne og forbrugerne få mere for lønkronerne. Filosofien er, at liberalisering og konkurrenceudsættelse kan medføre bedre kvalitet til lavere pris, hvad er nye toner fra centrum-venstre.
Kun Enhedslisten kritiserer for alvor, at regeringen som led i sin konkurrencepolitiske pakke har besluttet at omdanne det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed, der får egen bestyrelse og direktion ligesom blandt andre DSB. I den modsatte ende af spektret klapper Liberal Alliance ikke overraskende i hænderne, om end man gerne havde set, at regeringen var gået endnu videre i sin liberalisering. LA er ikke specielt imponeret over den måde, DSB kører på.
Opgør i tre etaper
Alt tyder på, at regeringen planlægger et historisk opgør med en række hjemmemarkedserhverv, og at den vil foretage det i tre etaper:
- Første skridt var at stramme konkurrenceloven op, så direktører nu kan få op til seks års fængsel, hvis de indgår aftaler med andre virksomheder om at hæve priserne, for eksempel gennem et kartelsamarbejde.
- Næste hurdle bliver, at regeringen branche efter branche vil sætte ind over for høje priser, hvor det er muligt
- Tredje bølge bliver, at regeringen vil luge ud i reglerne for de mere end 100 erhverv, hvor man skal have autorisation for at drive virksomhed og dermed kan beskytte sig mod, at andre aktører kommer ind
Gratis for statskassen
Det smarte for netop en rød regering er, at politiske tiltag af den type kan designes, så de ikke vil koste statskassen noget og dermed kræve, at den offentlige sektor skal spare. Dermed adskiller konkurrence-initiativerne sig fra den nedsættelse af skatter og afgifter, der netop er blevet besluttet; en omkostningssænkning, der skal finansieres med offentligt mådehold de næste mange år.
Den samlede konkurrencepakke på 25 initiativer betyder, at en lang række erhverv vil blive kigget i kortene: Ejendomsmæglere, banker, advokater, vvs-installatører, taxavognmænd og mange flere. Embedsmænd fra flere ministerier sidder i dette forår og laver beslutningsforberedende analyser til regeringen, der har lovet at gøre ny status over konkurrencesituationen, inden Folketinget drager på sommerferie.
I forvejen har regeringen alvorligt kig på apotekerne. Tre ministerier er ved at lægge allersidste hånd på en modernisering, der skal balancere mellem at øge konkurrencen og bevare et sundhedsfagligt forsvarligt apotekervæsen. Det har trukket ud med at afgøre, hvor snittet skal ligge, men i disse dage er løsningsforslaget på vej til regeringens koordinationsudvalg, hvor de stærke ministre sidder.
Vink til TV-markedet
Regeringen holder også skarpt øje med det milliardstore TV-marked. Mange danskere er i dag frustrerede over, at tv-kanaler stort set kun sælges i pakker, og at de er nødt til at købe langt flere kanaler, end de reelt ønsker. En for dyr løsning, mener regeringen, der med medieaftalen i efteråret forsøgte at sikre, at forbrugerne kan købe programmerne enkeltvis. Det var et vink med en vognstang: Hvis ikke branchen retter alvorligt ind i løbet af 2013, vil regeringen tage yderligere fat.
Også el-, vvs- og kloakbranchen kan regne med et politisk serviceeftersyn. Der skal renses ud i autorisationerne og sættes strøm på konkurrencen, uden at regeringen giver køb på forbrugersikkerheden. Og sådan kan man blive ved: Vilhelmsens embedsmænd i Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen peger på, at ejendomsmæglerbranchen er alt for uigennemskuelig. Forbrugerne skal betale for meget for en mægler.
Nu må branchens lobbyister imødese, at der allerede inden udgangen af i år kommer en eller anden form for lovindgreb, der gør huskøb mere overskuelige. Og i næste folketingssamling bliver det taxabranchens tur. Her vil regeringen komme med en ny lov, der skal skabe mere konkurrence blandt hyrevognene.
Mest spænding er der om, hvor langt regeringen tør gå med hensyn til også at øge konkurrencen i den offentlige sektor. Det er ideologisk mere udfordrende for centrum-venstre partierne: Vil man lade flere private virksomheder byde på og få opgaverne? Regeringen har for længst lovet, at den vil modernisere de udskældte udbudsregler, der bliver kritiseret for at hindre effektiv konkurrence. En ny lov skal gøre reglerne mere fleksible og strømline klagesystemet.
Spørgsmålet er, hvad den nye SF-ledelse vil være med til. Den detroniserede SF-generation med skatteminister Thor Möger Pedersen og erhvervs-og vækstminister Ole Sohn i spidsen var fristede af nye måder at løse offentlige opgaver på. Men det kan være en stenet vej at gå for et nedsmeltningstruet SF, der næppe har råd til at skræmme endnu flere kernevælgere væk.