Åh nej, ikke igen

Vi guider dig  igennem forandrings-faldgruberne med forslag til lavpraktiske gen- og smutveje, der kan sikre fortsat høj arbejdsglæde i både chefgruppe og hos medarbejderne.

Åh nej, ikke igen. Vi orker ikke at lave om endnu engang. Du kan allerede høre medarbejdernes højlydte suk, endnu før du har fremlagt din nye plan. Hvordan får du med forandringsledelse motiveret dit hold til – igen – at levere det sublime under ikke altid optimale forhold?

Målet er som oftest en bedre bundlinje i form af højere produktivitet og flere kunder. Det kan også handle om bedre omdømme eller mere indflydelse.