Unge mennesker står i kø for at komme ind i den forjættede medieverden. Som chef kan det være svært at holde styr på de mange hoveder, der vælter ind og ud af redaktionerne i løse ansættelser. Hvem har potentiale, hvor er der talent, hvem skal vi satse på til den næste forlængelse, og hvor skal vi placere de sparsomme lønkroner.
På den anden side af bordet står unge håb med hatten i hånden, ærbødigt bukkende for at få tildelt en måned mere på redaktionen. Mange af dem – og en del andre mediefolk for den sags skyld – glemmer deres journalistiske færdigheder, når det handler om løn og kontraktfornyelser. Den research, vi i faget bruger i dagligdagens journalistik, al den list og lempe, vi anvender for at få kilder til at stå frem, alle de overtalelsesevner, der til daglig udfoldes for at tiltuske sig 15 sekunder eller ti linjer mere, gemmes langt væk, når det gælder om at sikre sig en god løn.
En flok reportere bad mig forleden holde oplæg om lønforhandlinger, set fra chefgangen. Ved mødet slog det mig (igen), at lige præcis det folkefærd, som ellers lever af at lægge to og to sammen, fejlagtigt tror, at lønforhandlingen og forlængelser sker de fem minutter, de sidder svedende over for chefen. Det er forkert.
Du kan på lønmødet fremvise nok så mange rose-mails fra året, der gik. Du kan komme med alle dine forberedte budskaber om årets resultater, og du kan bruge alle de lønforhandlings-tricks, du har læst om i kloge bøger. Desværre uden at det giver bonus, hvis det er første gang i årets løb, at du fremfører dine fortræffeligheder eller chefen reelt oplever din forrygende personlighed. Ikke mindst hvis du er en af mange nye i biksen.
Chefen har på forhånd enten i hovedet eller i et excel-ark en plan over, hvem der skal have hvad ud af hans som regel ringe lønbudget. Det er derfor vel sent at gøre opmærksom på dine kvalifikationer, når I sidder over for hinanden.
Det handler derfor om at forhandle løn 365 dage om året, så du på mødet kan henvise til de allerede velkendte arbejdsmæssige resultater og til de ønsker om promovering, nye opgaver, bedre løn m.v., du tidligere har lanceret.
Chefen har formentlig smådårlig samvittighed over, at han ikke ”passer” sine medarbejdere godt nok. Han har travlt, og derfor bliver det op til dig at iværksætte den nødvendige dialog. Det kan være alt fra at passe ham op på gangen eller bruge 10 sekunder på at fortælle sidste nyt ved kaffemaskinen til at få lagt småmøder eller en kantine-frokost ind i hans kalender. Alt sammen selvfølgelig gjort så elegant, at chefen ikke bliver irriteret men tværtimod taknemlig over at få input fra en engageret medarbejder.
5 tips:
- Skab 365 dage om året resultater, alt efter dit medies succeskriterier og find lige præcis din helt unikke position, hvor du skiller dig ud og bidrager med noget særligt (gravning, tophistorier, god fortæller, idérig, mestrer mange medier, fleksibel, socialt omdrejningspunkt m.v.)
- Research på journalistisk vis grundigt rammerne for arbejdspladsen og afdelingen (er der nye projekter og dermed nye penge på vej, chefens personlige og økonomiske råderum (er han en lille eller stor fisk), chefens psyke, god eller dårlig ledelse, mulighed for nye, spændende opgaver, avancementsmuligheder m.v.)
- Gør løbende opmærksom på dig selv og dine resultater over for chefen, vel at mærke på en måde, der passer til lige præcis din personlighed. Mange vægrer sig ved at tale for meget med chefen, de vil ikke ”fedte” og dermed pådrage sig kollegernes fordømmelse. Det er helt galt. Den tætte og gode dialog er afgørende for at kunne levere det bedst mulige produkt og for at sikre den nødvendige redaktionelle udvikling – men også for din egen promovering.
- Vær i dialog med ”ambassadører”, som lejlighedsvist kan nævne dig over for den løn-ansvarlige chef. Det kan være redaktører og andre chefer men også kolleger, som ofte er dem, der hurtigst opdager, hvem der tager fra, og hvem der ikke rigtig rykker.
- Vær ikke utilfreds med alt. Chefer er ofte under hårdt pres fra mange sider; anerkendelse kan engang imellem godt gå den anden vej – fra medarbejder til chef. Så sig indimellem tak, når du får en belønning, uanset du gerne havde set mere. Det kan lønne sig i det lange løb.