Politisk kommunikationsledelse, som Fogh mestrede til perfektion, er p.t. død. Det er på sin vis en befrielse, der var gået for meget kontrolfreak i den.
Frirummet sætter lige nu danske medier tilbage til 70’ernes og 90’ernes ulvekobbel-dækning. Vi løber samme vej som ham foran, det er det sikreste.
I disse dage handler nyheder udover den polske fly-tragedie stort set kun om katolske præsters overgreb og Lene Espersens fravalg af kolde Canada til fordel for milde Mallorca. Gør det skade, bare lejlighedsvis, at reflektere over dagens vinkel? Skal vi hoppe med på galejen? Eller lave selvstændig journalistik? Man kunne måske ligefrem udfordre dagens redaktør med fem spørgsmål:
- Hvor mange reportere sendte danske medier til det vigtige møde i Canada?
- Grønlands Kupik Kleist har en vigtig rolle og var derfor med. Hvem har talt med ham?
- Hvor mange interviews om mødet har været bragt med den danske minister på stedet, Lars Barfoed?
- Hillary Clinton siger, det var et vigtigt møde. Ville hun tage til et uvigtigt møde?
- Sammenlign den nuværende og den tidligere ministers rejseplan. Vil den nye udenrigsminister rejse mere, mindre eller lige så meget som den tidligere. Og hvilke lande vil hun prioritere i forhold til forgængeren (giver pejling af den politiske kurs…) Her begynder der at komme perspektiv i tingene. Men det er nok for meget forlangt.