Den danske statsminister laver i efteråret 2006 en miljømæssig kovending, efter at miljøminister Connie Hedegaard har stået alene i regeringen i sin kamp for et bedre miljø. Nu skal Danmark satse hårdt på miljørigtig energi. Det handler om sikkerhedspolitik, nye eksportmuligheder for dansk industri – og om at appellere til kvindelige vælgere for næsen af venstre side af folketingssalen.

Fogh springer ud som miljøforkæmper på et Venstre-møde i september 2006, hvor han fejrer sine foreløbig 1757 dage ved magten og dermed passerer milepælen som Venstres længst siddende regeringschef i historien.

Han introducerer ”Det Nye Venstre” og lancerer mere miljø og mere vedvarende energi som et af Venstre og dermed regeringens store mål. Han anfører to grunde. Dels har den vestlige verden en vital sikkerhedsinteresse i at gøre sig uafhængig af olie fra Mellemøstens urocentre. Dels er der miljømæssige årsager. ”Vi skal gøre os fuldstændig uafhængig af fossile brændsler, ingen kul, ingen olie, ingen naturgas”, siger han.

Men der er en grund til: Der er stemmer i miljøet. Kvindelige vælgere kan afgøre næste valg, og Fogh har længe haft problemer med at tiltrække yngre, kvindelige vælgere, der har mere fokus på bløde emner som miljø, klima og vindmøller. Derfor er der megen fornuft i at åbne en anden front end velfærdsdiskussionen ved at sætte langt mere fokus på miljøet.

Venstrefløjen skal ikke have patent på energien som politisk diskussionsemne. Fogh vil overtage dagsordenen. Forud har en meningsmåling i LOs ugebrev A4 slået fast, at ikke mange vælgere anser den borgerlige regering for at være i stand til at løse miljøproblemerne. Fogh er også træt af at høre ude i verden, at Danmark er bagud på området.

Også store danske virksomheder som Grundfos, Danfoss og Novozymes har hen over sommeren kritiseret regeringen for at være alt for nølende med hensyn til energi- og miljøpolitikken. For eksempel udtaler Grundfos’ bestyrelsesformand, Niels Due Jensen, at regeringens politik er bagstræberisk og uden visioner.

Det går op for statsministeren, at en ny energipolitik passer perfekt til regeringens globaliseringsstrategi. Er der et område, hvor man hurtigt kan omsætte forskningsmidler og få arbejdspladser ud af det, så er det netop inden for energi-og miljøteknologien. Danmark har i forvejen en mange milliarder stor eksport af energiudstyr.

Men der er endnu en grund til, at Fogs miljøsyn ændrer sig. Han har været på en slags dannelsesrejse i løbet af 2006, blandt andet til USA. Samtidig gør internationale begivenheder indtryk:

1. I begyndelsen 2006 er der gas-panik i Europa. Dagen efter nytårsaften lukker et russisk gasmonopol for hanerne til Ukraine som følge af en intern strid mellem de to lande. Samme rørledning transporterer store dele af gasimporten til Vesteuropa. Aktionen udløser krisemøder og bevidstgør EU’s stats- og regeringsledere om unionens sårbarhed over for politisk ustabile leverandører af energi.

2. I slutningen af januar holder USA’s præsident tale til nationen med en række visioner for miljøet. Bush lægger op til en reduktion på mere end 75 procent af USAs olieimport fra Mellemøsten inden 2025.

3. I marts 2006 kommer energi på dagsordenen i EU. Fogh oplever, at hans kolleger er dybt bekymrede for forsyningssikkerheden. EU beslutter at udforme en fælles strategi på energiområdet.

4. Næste wake up call kommer 9. juni 2006: Fogh besøger Bush på dennes landsted Camp David. Amerikanerne er langt fremme. Fogh udtaler her, at han deler den amerikanske præsidents tanker om de strategiske udfordringer inden for energien, og han siger, at Danmark er blandt de førende lande inden for at udvikle de nødvendige teknologier.

5. 12. juni 2006: Fogh indvier USA’s største møller lavet af den danske vindmølleproducent Vestas. Det sker i Californien, hvor den danske statsminister får en lektion i, hvor omfattende der satses på vindenergi. Det er også i Californien, at Arnold Schwarzenegger – delstatens guvernør – i 2006 får vedtaget USA’s første program til reduktion af kuldioxid-udslippet.

6. I august 2006 mødes de nordiske statsministre på Svalbard. Norges statsminister Jens Stoltenberg fremlægger en vision om Norge som stor energination. Og Sveriges statsminister, Göran Persson, bakker op med de svenske socialdemokraters vision om at gøre Sverige oliefrit i 2020. Dermed er Danmark godt på vej til at blive overhalet inden om af de to lande.

7. Men det er ikke kun socialdemokrater, der tager fat på energien og miljøet. I Storbritannien lover den ny-konservative leder, David Cameron, ”tough green action” for at imødegå klimaforandringer i verden. Selv cykler Cameron og har installeret en vindmølle i i baghaven.

8. USA’s tidligere vicepræsident Al Gore rejser samtidig rundt med sin film ”en ubekvem sandhed”, der fokuserer på klodens menneskeskabte klimaproblemer. Den gør indtryk, i hvert fald i dele af den danske regering. Miljøminister Connie Hedegaard roser filmen.

9. Connie Hedegaard har ellers kæmpet hårdt og ofte alene på de indre linier i regeringen. Ikke mindst mod Venstre-folk som finansminister Thor Pedersen, der synes Kyoto-aftalen er noget pjat (læs mere om magtkampen i regeringen i Håndbog for Statsministre side 186 ff.)

10. Det grønne område” er blevet skåret kraftigt ned, siden den borgerlige regering kom til i 2001. Svend Aukens superministerium (med både miljø og energi som ressort) er blevet splittet op og barberet. Venstremanden Hans Christian Schmidt sættes ind i Miljøministeriet og skærer ned, mens erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen overtager energiområdet og beskærer en række støtteordninger. Ved valget i 2005 bliver energien lagt over til transportminister Flemming Hansen, hvor området får lov til at leve en stedmoderlig tilværelse.

11. Oktober 2006: I sin åbningstale til Folketinget lover Fogh nu en grønnere profil. Regeringen skal give Danmark en ny og ambitiøs energipolitik. Danmarks image som førende på energiområdet skal genskabes. Det er en kovending i forhold til den hidtidige politik. Regeringens nye energipolitik vil blive præsenteret før jul, sige Fogh i åbningstalen.

12. Det skal dog vise sig, at uenigheden internt i regeringen er så stor, at præsentationen først finder sted 19. januar 2007 – oven på regeringens halvårlige strategiseminar, der blandt andet har handlet om, hvordan regeringen igen sætter dagsordenen over for Socialdemokraterne.

13. Forud er gået store armbøjninger i regeringens koordinationsudvalg. Fogh har måtte banke både Thor Pedersen og Flemming Hansen på plads. Det har været en “ommer”. Endda i to omgange.

14. Finansministeren er blandt andet bange for, at det koster for mange penge. Han frygter, at en forhastet politisk beslutning om en udbygning af den vedvarende energi vil presse nye ukontrollable udgifter igennem. Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 brugt betydelige ressourcer på at gøre op med kostbare støtteordninger til forskellige energiprojekter, indført af Svend Auken. Og energiminister Flemming Hansen har ikke været stærk nok til at sætte sig igennem over for Thor Pedersen, men kommet med udspil, der videreførte finansministerens forsigtige linie.

15. Connie Hedegaard kan udlægge det som en sejr for sin miljølinie, at hun har fået en alliancepartner i Statsministeriet – og i øvrigt også hos Venstres anden stærke mand, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.