Båndene til de gamle kritikere i fagforeningen 3F tætnes frem mod valget, og på Christiansborg laver sekretariatet en ledelsesreform, der skal styrke holdet omkring Helle Thorning-Schmidt: HK-personale skiftes ud med akademikere.

Analyse i Information.

Da SFs Ole Sohn og Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen som et andet politisk tandempar i torsdags sammen besøgte fagforeningen 3Fs hovedbestyrelse, fik man igen et eksempel på den forbrødring, der er sket mellem den gamle Frank Jensen-tilhænger Poul Erik Skov Christensen og Helle Thorning-Schmidt.  

Som nyvalgt formand lagde hun ud med at ville pille ved efterlønnen, en politisk håndgranat mod de ufaglærte. Her fem år senere gør sosserne alt for at holde forbindelsen tæt og varm: Mens Christiansborg – herunder regeringens strateger – spændt venter på den bebudede SF-S-plan for økonomisk genopretning af Danmark, kunne 3Fs top få intet mindre end en VIP-forhåndsorientering.

Nok holdt Sohn og Sass de vigtigste esser ind til kroppen, men den udstrakte hånd skal man ikke tage fejl af: Bevægelsen, som det hedder med socialdemokratisk patos, skal løbende orienteres og inddrages for at hjælpe med til at skubbe Løkke ud af Statsministeriet, blandt andet ved at ryste op med ekstra penge.

Efter snart ti års ubrudt borgerligt styre er det gået op for større dele af fagbevægelsen, at der trods alt er forskel på den nuværende og en socialdemokratisk regering. Samtidig løfter det stemningen omkring S-SF-projektet, at der næste gang  er en reel chance for sejr. Helle Thorning-Schmidt har vist sig at være lige så uopslidelig som en Duracell-kanin: Når andre stopper, så står hun stadig og trommer.

Mens regeringen vælter fortumlet rundt i uheldige sager og Venstre oplever et historisk dyk i meningsmålingerne, er Socialdemokraterne altså i stilhed ved at trimme tropperne frem mod valget. Forholdet til fagbevægelsen er bedre end længe set, og hvad der heller ikke skal undervurderes: Partiets sekretariat på Christiansborg har med en grundigt forberedt ledelsesreform styrket sine akademiske muskler, så holdet omkring Helle Thorning-Schmidt kan markere sig skarpere politisk.

Uden nævneværdig intern ballade er det netop lykkedes at fjerne syv HKere, der troligt har styret folketingsmedlemmernes kalendere gennem årene, og erstatte dem med syv akademiske hurtigløbere. En svær forandringsproces, der blev sat i gang efter valgnederlaget i 2007, men først nu er på plads gennem frivillige aftrædelsesordninger forhandlet med fagforeningen HK. Ledelsesperspektivet er til at få øje på: Ordførerne skal have mere analytisk hjælp til at bide regeringen i haserne.

Men det har krævet mange kopper overtalelses-kaffe og sikkert også en enkelt wienerschnitzel – en af gruppeformand Carsten Hansens foretrukne retter – at få især de lidt ældre folketingsmedlemmer til at se gevinsten i at akademisere det gamle arbejderparti yderligere.

De menige medlemmer har oven i købet måtte afgive magt: De har ikke længere eget budget til at ansætte folk. For at styrke den professionelle ledelse har man i stedet ansat intet ringere end en HR-chef, en lille bombe i det ellers så ledelsesresistente Christiansborg-miljø. Så nu er det tilsyneladende slut med ”kammeratlige samtaler”, når tvister skal løses bag lukkede døre. Fra nu af vil det hedde ”HR”.

Dermed er den socialdemokratiske maskine på Borgen umiddelbart mere velsmurt end Venstres længe forsømte sekretariat, der stadig leder efter sine egne ben efter facebook-skandalen og en åbenbart uopslidelig ballade i en frustreret folketingsgruppe.

Som sosserne siger med lige dele skadefryd og forhåbning: Kampformen hos fjenden – både politikere og sekretariatsfolk – er på samme niveau som den, S selv kunne mønstre i Nyrups allersidste regeringsår for 10 år siden. Hvad næppe er ment som ros, tværtimod.